TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: 8 in-ear høretelefoner

Kvalitetshørepropper til mobilen

Brug lidt flere penge på gode høretelefoner, der holder og lyder fantastisk. Dine ører vil takke dig.

Af / 24/02/2015 - 06:00
8 in-ear høretelefoner

Det er ikke nogen hemmelighed, at de høretelefoner, der følger med mobiltelefonen, er noget bras. Lydkvaliteten er dårlig, de mangler dybde i bassen, og diskanten skurrer. Det er også svært at skelne instrumenter fra hinanden, og de forvrænger, når man prøver at skrue op for lyden. Desuden sidder de ofte dårligt, hvilket både er ubekvemt og svækker basgengivelsen endnu mere. Oven i det hele er byggekvalitet under al kritik, så de hurtigere går i stykker.

Derfor anbefaler vi normalt, at man ofrer mindst et par hundrede kroner på nogle anstændige afløsere. Men i denne test går vi et skridt videre. Vi vil ikke nøjes med gennemsnitlig lyd- og konstruktionskvalitet.

Her ser vi på høretelefoner til dem, som ofte lytter til musik med sådan nogle; som vil kunne opfatte nuancer i musikken; og som vil have et produkt, der holder, og som man rent faktisk føler noget for. Så havner vi i prisklassen omkring tusind kroner, selv om de selvfølgelig ofte kan findes billigere i butikkerne.

Den vigtige pasform
Når det gælder høretelefoner, som man putter ind i ørerne (in-ear, som det så klart hedder på engelsk), er det vigtigt, at de passer så godt som muligt i øret. Ikke kun fordi de så bliver siddende, og fordi det er mere bekvemt i længden, men også fordi det påvirker lyden.

Bedre isolering holder i højere grad støjende omgivelser ude, så man kun hører musikken. Men det giver også væsentlig bedre bas og bedre balance i lyden. Det er derfor, vi nøje beskriver, hvor mange ekstra propper man får med i æsken, så du ved, at du har valgmuligheder. Det bedste er selvfølgelig, hvis du har mulighed for selv at prøve, om der er en størrelse, der passer til dine ører.

Annonce

Fordi disse høretelefoner er designet til at bruges med mobiltelefoner, har de selvfølgelig en kontrol/mikrofon på ledningen. Ud over volumenkontrol er der som regel en eller flere knapper, der springer til næste eller forrige sang. Desuden er der en knap til at pause og starte musikken, som også bruges til at svare og lægge på, hvis nogen ringer. Fordi mikrofonen sidder her, skal betjeningen ikke sidde for langt nede på ledningen, hvis man skal kunne høre dig, når du taler i telefon.

Testkriterier
Vi bad producenterne om in-ear høretelefoner i tusindkronersklassen med kontrol/mikrofon. Høretelefonerne blev testet på en iPhone 5 med ukomprimeret musik i den bedst mulige kvalitet fra flere forskellige genrer. Ud over at vi har vurderet byggekvalitet, pasform, tilbehør og betjening, var det lydkvaliteten, der var det vigtigste kriterie.

Sennheiser Momentum In-Ear

Lækre og engagerende

Både formgivning og lyd skiller sig ud og passer derfor ikke til alle kræsne lyttere.

Smart, solid transportæske af god kvalitet samt fire par propper. Anderledes og lækkert design. Til den rigtige musik er de meget medrivende og fede at lytte med.
Ikke egnet til al musik, da diskanten er noget skinger, og bassen kan blive for overdrevet.
Læs hele testen

Bose SoundTrue In-Ear

Komfortable og velsiddende

Selv om de ikke går helt ind i øret, sidder disse høretelefoner bomsikkert og giver overraskende tung bas.

Smarte og bekvemme øresnegle, der bliver siddende. Fremragende byggekvalitet og velgjort kontrol/mikrofon.
På grund af konstruktionen lækker de meget lyd og mangler bastryk. Passer ikke til alle musikstile eller kræsne lyttere.
Læs hele testen

Audio-Technica ATH-CKX9iS

Mislykkede ambitioner

Smart konstruktion, men hverken komfort eller lyd opfylder målsætningen.

Kontrol/mikrofon, der virker med alle typer mobiltelefoner. Sidder godt, selv om man er aktiv.
Det kræver øvelse at sætte dem i på den rigtige måde, og komforten er ikke den bedste. Tvivlsom kvalitetsfølelse. Diskanten ødelægger den ellers fremragende lyd.
Læs hele testen

Beyerdynamic MMX 102 iE

Raffineret vellyd

Ukomplicerede kvalitetshørepropper, der spiller rent og medrivende uden at blære sig.

Adapter til computeren medfølger, så de kan bruges til Skype. Meget solide med en fremragende kvalitetsfølelse. Lydkvaliteten slår det meste i prisklassen.
Ingen volumenknap på kontrol/mikrofon. Hylsteret er en simpel stofpose.
Læs hele testen

Vain Sound No2

Smarte og stilfulde

Praktiske funktioner og elegant design, men desværre holder lyden ikke samme niveau.

Pæn og naturligt kludderfri ledning. Sobert design og god byggekvalitet. Smart magnetfæste holder hørepropperne sammen.
Ingen volumenknap på kontrol/mikrofon. Rå lyd uden finesse og detaljer.
Læs hele testen

Marshall Headphones Mode EQ

Basdunk med attitude

Et par rock-hørepropper, hvor man kan vælge, om man vil have meget eller ekstra meget bas.

Sejt design, der fint afspejler mærket. Mulighed for at vælge, hvor meget bas-boost man foretrækker.
Kontrol/mikrofon mangler både volumenknap og mulighed for at skifte sang. Intet etui medfølger, og kvalitetsfølelsen er ikke i top.
Læs hele testen

JBL Synchros S100a

Bastunge og praktiske

Med meget tilbehør og heftig bas kan disse JBL være det rigtige valg til tung musik.

Kraftig bas til dem, der kan lide det. Der medfølger mange propper, inklusive skumpropper. Solide og velbyggede med kludderfri ledning.
Passer ikke til alle musikgenrer og mangler raffinement i lyden. Plasticagtig kontrol/mikrofon, der ikke passer i stil med resten.
Læs hele testen

Samsung Level In EO-IG900

Generøse og tiltalende

Samsungs dyreste høretelefoner har store ambitioner, men når ikke helt i mål.

Hele syv par propper i forskellige størrelser og materialer samt et praktisk etui. Lyder rigtig godt på normal volumen.
Kontrol/mikrofon virker kun fuldt ud med Android smartphones. De føles ikke så eksklusive, som de burde til prisen. Ledningen har ikke trækaflastning.
Læs hele testen
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?

ANC-hovedtelefoner med et ekstra trick

Ungdommelige hovedtelefoner gør rent bord