Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Vain Sound No2

Smarte og stilfulde

Praktiske funktioner og elegant design, men desværre holder lyden ikke samme niveau.

Skrevet af / 24/02/2015 - 05:00
Vain Sound No2
Jonas Ekelund

Vain Sound er et ungt svensk familieforetagende, som modigt nok satser på at slå igennem på det allerede overfyldte hovedtelefonmarked. De opfylder deres løfte om at levere design med funktion. No2 er virkelig flotte høretelefoner, og kvalitetsfølelsen i de metalliske hørepropper er fremragende.

Den lækre stofbetrukne ledning er trækaflastet og bliver automatisk også kludderfri. Æsken ligner et lille smykkeskrin og rummer også de tre ekstra par silikonepropper i forskellige størrelser.

En usædvanlig detalje ved hørepropperne er, at de er magnetiske. Hvis man vil tage dem af et stykke tid, kan man føje dem sammen og have dem hængende om halsen. Vældig smart.

Kontrol/mikrofon på den venstre ledningen hænger på højde med hagen. Det er perfekt til, at mikrofonen kan opfange din stemme. Den har én knap til at besvare opkald og starte eller pause musikken, og virker med alle mærker. Desværre har den ingen volumenkontrol, hvilket er lidt underligt på høretelefoner, der ellers er så gennemtænkte.

Endnu mere skuffende er det, at løftet om superb lyd ikke holder. Man får ganske vist fyldig bas, der er til at tage og føle på uden at blive mudret. Hvilket i sig selv kan være tiltalende for mange. Men ellers lyder de faktisk bare skarpt og kantet. De kan klare, at man skruer godt op for lyden, men det gør kun problemet tydeligere.

Det spiller ikke nogen rolle, om man foretrækker rock eller jazz; når man lytter opmærksomt til musikken og ved, hvordan den skal lyde, så virker det simpelthen ikke rigtigt.

Konklusion
Vi ville virkelig gerne kunne lide disse høretelefoner fra det lille svenske familieforetagende. Om ikke andet, så fordi de tør udfordre de store. Designet er virkelig vellykket, høretelefonerne ser rigtig godt ud og føles som et kvalitetsprodukt. Desuden har de et lækkert etui og et smart magnetfæste, som holder hørepropperne sammen.

Men det hjælper ikke, når lyden ikke når op samme niveau som de øvrige i prisklassen. Vain Sound No2 lyder simpelthen for usofistikeret i sammenligning.

Lyd & Billede mener

Pæn og naturligt kludderfri ledning. Sobert design og god byggekvalitet. Smart magnetfæste holder hørepropperne sammen. Ingen volumenknap på kontrol/mikrofon. Rå lyd uden finesse og detaljer.

Også i denne test:

8 in-ear høretelefoner

Sennheiser Momentum In-Ear

Lækre og engagerende

Både formgivning og lyd skiller sig ud og passer derfor ikke til alle kræsne lyttere.

Smart, solid transportæske af god kvalitet samt fire par propper. Anderledes og lækkert design. Til den rigtige musik er de meget medrivende og fede at lytte med.
Ikke egnet til al musik, da diskanten er noget skinger, og bassen kan blive for overdrevet.
Læs hele testen

Bose SoundTrue In-Ear

Komfortable og velsiddende

Selv om de ikke går helt ind i øret, sidder disse høretelefoner bomsikkert og giver overraskende tung bas.

Smarte og bekvemme øresnegle, der bliver siddende. Fremragende byggekvalitet og velgjort kontrol/mikrofon.
På grund af konstruktionen lækker de meget lyd og mangler bastryk. Passer ikke til alle musikstile eller kræsne lyttere.
Læs hele testen

Audio-Technica ATH-CKX9iS

Mislykkede ambitioner

Smart konstruktion, men hverken komfort eller lyd opfylder målsætningen.

Kontrol/mikrofon, der virker med alle typer mobiltelefoner. Sidder godt, selv om man er aktiv.
Det kræver øvelse at sætte dem i på den rigtige måde, og komforten er ikke den bedste. Tvivlsom kvalitetsfølelse. Diskanten ødelægger den ellers fremragende lyd.
Læs hele testen

Beyerdynamic MMX 102 iE

Raffineret vellyd

Ukomplicerede kvalitetshørepropper, der spiller rent og medrivende uden at blære sig.

Adapter til computeren medfølger, så de kan bruges til Skype. Meget solide med en fremragende kvalitetsfølelse. Lydkvaliteten slår det meste i prisklassen.
Ingen volumenknap på kontrol/mikrofon. Hylsteret er en simpel stofpose.
Læs hele testen

Marshall Headphones Mode EQ

Basdunk med attitude

Et par rock-hørepropper, hvor man kan vælge, om man vil have meget eller ekstra meget bas.

Sejt design, der fint afspejler mærket. Mulighed for at vælge, hvor meget bas-boost man foretrækker.
Kontrol/mikrofon mangler både volumenknap og mulighed for at skifte sang. Intet etui medfølger, og kvalitetsfølelsen er ikke i top.
Læs hele testen

JBL Synchros S100a

Bastunge og praktiske

Med meget tilbehør og heftig bas kan disse JBL være det rigtige valg til tung musik.

Kraftig bas til dem, der kan lide det. Der medfølger mange propper, inklusive skumpropper. Solide og velbyggede med kludderfri ledning.
Passer ikke til alle musikgenrer og mangler raffinement i lyden. Plasticagtig kontrol/mikrofon, der ikke passer i stil med resten.
Læs hele testen

Samsung Level In EO-IG900

Generøse og tiltalende

Samsungs dyreste høretelefoner har store ambitioner, men når ikke helt i mål.

Hele syv par propper i forskellige størrelser og materialer samt et praktisk etui. Lyder rigtig godt på normal volumen.
Kontrol/mikrofon virker kun fuldt ud med Android smartphones. De føles ikke så eksklusive, som de burde til prisen. Ledningen har ikke trækaflastning.
Læs hele testen

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Propper med fjernsyn

Scroll to Top