TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Test: B&O Play Beoplay E8

Imponerende lyd i miniformat

Bang & Olufsen spiller som altid fremragende.

Af / 24/01/2018 - 16:08
B&O Play Beoplay E8

Lyd & Billede mener

  • Beoplay E8 leverer et overbevisende og detaljeret lydbillede. Selv om de stikker langt ud, er både propper og etui nydeligt lavet.
  • Pasformen er ikke den bedste, ligesom batterilevetiden er lidt kort.

Beoplay kører med klatten og vil naturligvis også være med på den helt trådløse bølge. Dertil har de lanceret Beoplay E8 til at videreføre historien om lækkert design og god lydkvalitet. Heldigvis skuffer de ikke og leverer den nok bedste lydkvalitet i helt trådløse propper indtil nu.

Fint skal det være, og etuiet til Beoplay E8 er naturligvis betrukket med læder, når nu propperne er for små til at være det. Det er på størrelse med et lille æg og ligger godt i lommen. To ekstra opladninger får du med. Det er i den lave ende.

Beoplay E8 06 26552
(Foto: Producent)

 

Propperne stikker lidt langt ud af ørerne og kan godt være svære at få til at sidde helt fast. Der følger heldigvis en del ekstra silikonedutter med, så prøv dig frem og find dem, der passer dig bedst.

I stedet for fysiske knapper styres E8 via berøringsfølsomme flader i hver side. Ideen er god, men det bliver lidt småt og bøvlet. Tapper du f.eks. to gange for at skifte nummer, ender du ofte samtidig med at slå proppen løs.

Annonce

Heldigvis leverer B&O på lydkaliteten. E8 spiller aldeles fremragende. Her er både dyb bas og klare, detaljerede høje toner. Den del har de sgu styr på. Som altid kan du finjustere via Beoplay-app’en, hvor du også kan justere den specielle Transparency Mode, der lukker lidt af omverdenen ind.

Beoplay E8 02 26548
(Foto: Producent)

 

Konklusion

Beoplay E8 har mange af de samme styrker og svagheder som Beoplay H5. Lydkvaliteten fejler aldeles ingenting, og de kan både spille dybt, højt og detaljeret. Ja, de har nok den bedste lyd i helt trådløse propper.

Desværre går designet lidt i clinch med funktionaliteten, hvilket er gået ud over pasformen. De sidder godt, men ikke særlig fast i ørerne. Det er synd. Styring med trykfølsomme flader er desuden godt på papiret, men bøvlet i praksis.

Også i denne test:

YEVO 1

Ny dreng i klassen

YEVO 1 drukner lidt i mængden.

YEVO 1 spiller godt og har mange ekstra opladninger i det medfølgende etui.
Lyden bliver mudret med Bass Booster. Vi oplevede problemer med touch-funktionen.
Læs hele testen

Samsung Gear IconX (2018)

Gear IconX version 2.0

Samsung retter diskret op på fortidens fejl.

De nye IconX holder fint strøm, sidder fast i ørerne og spiller helt hæderligt.
Etuiet burde give en ekstra opladning, ligesom der mangler en app til iOS.
Læs hele testen

Sony WF-1000X

Sony rammer skævt

God lyd gør det ikke alene.

Sony tænker nyt med indbygget ANC. Lydkvaliteten er helt i orden.
De falder for let ud af ørerne, batterilevetiden er kort, og ANC er stort set ubrugeligt.
Læs hele testen

Optoma NuForce BE Free8

Overraskende gode

Optoma beviser, at skinnet kan bedrage.

Optoma BE Free8 spiller godt og har masser af bas. Etuiet kan lade propperne op tre gange.
Etui og propper er lidt grimme, og pasformen er et problem. Der er ingen volumenkontrol.
Læs hele testen

Bragi The Dash Pro

Vil og koster for meget

Bragi gaber over for meget og taber sutten i forsøget.

Imponerende lang batterilevetid, god pasform og glimrende lydkvalitet.
De mange funktioner forvirrer mere, end de gavner. Ingen indbygget equalizer og bøvlet styring.
Læs hele testen

Jabra Elite Sport

Fremragende sportspropper

Jabra møver sig ind i dine øregange og bliver siddende.

Fremragende pasform og glimrende lydkvalitet.
Knapperne er lidt hårde at trykke på, og de kan blive lidt ubekvemme at have på over længere tid.
Læs hele testen

Apple AirPods

Langt bedre end forventet

Vent med at dømme, til du har hørt dem.

AirPods spiller overraskende godt, har lang batterilevetid og let tilslutning.
Styringen via Siri er mildt sagt elendig. Pasformen er alt for løs.
Læs hele testen
Mikael Hansen
(f. 1982): Freelancejournalist på L&B Home. Mikael startede som tech-journalist hos Gamereactor i 2006. Derfra gik turen til magasinet GEAR, hvor han også fik bred erfaring foran et kamera. En kandidatgrad senere vendte han retur som journalist på Lyd & Billede og sidenhen som redaktør for TechRadar. Mikael skriver om alt fra fra PC’er til smartphones, smart home, lyd og gaming.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?

ANC-hovedtelefoner med et ekstra trick

Ungdommelige hovedtelefoner gør rent bord