For to år siden blæste Sound by Sweden os bagover med deres første trådløse model, Supra Nitro-X. Vi havde svært ved at finde fejl ved dem, og de fik topkarakter. Nu er efterfølgeren her, og selv om prisen er den samme, er de bedre på alle måder. De har bedre batterilevetid og den seneste trådløse standard, de er endnu mere robuste og er endda blevet vandtætte. Ligesom før bruger Supra eksotiske materialer som kevlar og kulfiber for at gøre dem slidstærke.
I æsken er der også en opbevaringspose samt tre størrelser silikonedutter og tre vinger. Vingerne holder dem godt på plads, også ved fysisk aktivitet. Da de ovenikøbet er blandt de letteste i testen, sidder de meget behageligt.
At kombinere den lave vægt med en gedigen batterilevetid er virkelig imponerende. De kan genoplades i ti minutter for to timers ekstra spilletid. For at spare på batteriet kan man klikke propperne sammen med magnetlås og sætte dem på standby.
De lyder, præcis som vi husker dem. Der er en forfriskende klarhed i lyden, en kontrolleret diskant, der ikke bliver skarp selv ved mere kompliceret musik, samt en præcis basgengivelse. De lyder nærværende på live-musik og engagende på dansemusik.
Hvis vi sammenligner med Jaybird, så har de ikke samme kraft i bassen, men er mere neutrale i lyden. Hvilket vi normalt vil foretrække, undtagen til træning.
Konklusion
For to år siden havde vi svært ved at finde fejl ved Supra Nitro-X. Efterfølgeren X2 viser, at de faktisk kunne blive bedre på næsten alle områder.
Trods samme vægt og samme pris har de fået 40 procent bedre batteritid og er nu også vandtætte. Den lave vægt sammen med de fleksible vinger gør, at de både sidder fast og føles behagelige. Heldigvis lyder de også lige så godt som forgængeren, så væsentlig dyrere hørepropper har svært ved at hamle op med dem.
Også i denne test:
Huawei FreeLace
Smarte, men buldrende
Huawei FreeLace har smarte funktioner, især hvis de bruges sammen med en Huawei-telefon.
Jaybird Tarah Pro
Robust musikalitet
Sportshørepropperne Tarah Pro klarer sig godt selv i sammenligning med rendyrkede musikhørepropper.
Jays m-Six Wireless
Overraskende usportsligt
Af træningshørepropper at være er bassen noget svag, og det er uklart, hvor resistente de er.
JBL Reflect Contour 2
Vellykket opgradering
JBL har rettet op på alle vores kritikpunkter fra forgængeren Reflect Contour.
Marshall Minor II
Ikke for alle
Hvis de passer til dine ører og din musiksmag, kan Minor II være det bedste valg.
Oneplus Bullets Wireless 2
Knuste forhåbninger
OnePlus’ opgraderede Bullets er desværre ét skridt frem og to tilbage.
Sony WI-SP600N
Mere er ikke bedre
Sony forsøger at få alle funktioner med på én gang, hvilket betyder, at intet er godt.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer