Da vi begyndte at teste trådløse in-ear hørepropper, måtte man hoste op med 1.500-2.000 kroner for at få noget anvendeligt. De billigere propper var dårligt bygget, havde ustabil forbindelse og kort rækkevidde, og de lød forfærdeligt. Men udvikling og prispres har gjort, at man nu kan få helt acceptable hørepropper meget billigere end det.

I denne test har vi sat barren omkring 1.000 kroner, og hvis man holder lidt øje med butikspriserne, kan man sikkert slippe endnu billigere.

Vi blev overrasket over, hvor meget bedre de overkommelige hørepropper er end for bare et par år siden. Konstruktionerne virker ikke skrøbelige, og nogle er endda ekstra holdbare, så de kan bruges til træning. At de understøtter bedre lydoverførsel i form af aptX eller AAC, er ikke ualmindeligt. Og der er gavmildt tilbehør. Der medfølger forskellige størrelser øredutter til dem alle, og næsten alle tilbyder en form for beskyttelse til transport.

Batteriproblemet

For bare et par år siden var det almindeligt med kun fem timers batterilevetid, hvilket ikke er nok til flittige brugere. Men bedre teknologi og mere effektive batterier har rettet op på det problem. I denne test er otte timer at betragte som normalt. Men hvor skal man gøre af batteriet? Det er åbenbart ikke et let problem at løse.

Enten placerer man det i en “krave” i nakken for at få lette hørepropper, men kraver ser klodsede ud og er svære at have i lommen. Eller man sætter batteriet på ledningen, men det er ikke elegant og kan trække i propperne, så de risikerer at falde ud. Eller også placerer man det i selve hørepropperne for at få en tynd ledning mellem dem, men det gør propperne store og tunge, hvilket igen kan få dem til at falde ud.