Med samme pris og tekniske data som DT 1990 Pro kunne man forledes til at tro, at det kun er det kosmetiske, der adskiller Amiron Home fra Pro-modellen. De anvender samme andengenerations 45 mm Tesla-drivere i åbne ørekopper, der dækker hele øret. Men lyttetesten afslører, at Amiron Home ikke lyder ligesom Pro-modellen.
De kan heller ikke sluttes til mobiltelefonen, selv om der medfølger et kabel med minijack-stik. Det er værd at bemærke, at det her er plugget i hovedtelefonerne på begge ørekopper, også med minijack. Dermed kan man skifte kablet ud med et balanceret, hvis man vil.
Ligesom Pro-modellen skal Amiron Home kobles til en forstærker eller en separat hovedtelefonforstærker, f.eks. Schiit Magni 3+, som jeg brugte til testen.
Beyerdynamic Amiron Home i praksis
Med 250 ohm og 102 dB følsomhed siger det sig selv, at mobilen udgår. Det fungerer, i hvert fald med AudioQuest Cobalt, men man har brug for mere kraft for at få potentialet frem her.
I modsætning til DT 1990 Pro følger der ikke et ekstra sæt ørepuder med Amiron Home, så justeringen begrænser sig til at prøve at bøje den solide hovedbøjle i letmetal, så man får vinklet ørekopperne nok til at få optimal pasform.
Ligesom på Pro-modellen er bærekomforten eksemplarisk. Man mærker ikke vægten, og de bløde ørepuder er behagelige at have på hovedet, også over tid. Jeg lagde mærke til, at jeg foretrak Pro-modelens ene kabel frem for de to, der binder de andre hovedtelefoner sammen.
Det grå design på ørekopperne og de sølvgrå metaldetaljer giver et blødere indtryk end de helt sorte DT 1990 Pro, hvilket pudsigt nok afspejles i den måde, lyden er tunet på.
Home-udgaven lyder ikke spor gråt, snarere varmt, behageligt og klangrigt. De udmærker sig med generøs bas – ikke af den kælderdybe slags, men usædvanlig fyldig og levende for et par åbne hovedtelefoner. Mellemtonen er blød og gylden som varm honning, men bestemt ikke uden opløsning og detaljer. Diskanten kan blive lidt afslappet, men det gør kun lytning over tid mere behageligt.
Lyden er ikke lige så opløst og vægtløs som på HiFiMAN Sundara; lydbilledet opleves som varmere, og bassen er klart mere fyldig, omend ikke lige så godt defineret i Amiron Home.
Sammenlignet med DT 1990 Pro er de klart at foretrække til hjemmebrug, da diskanten er bedre afbalanceret med den silkebløde mellemtone, man får her. Som allround-hovedtelefoner er de et rigtig godt køb, og hvis man kan lide lidt ekstra tyngde i bassen, er Amiron Home et pletskud.
Konklusion
Beyerdynamic Amiron Home er noget så sjældent som et par åbne hovedtelefoner med generøs basgengivelse. Musikken flyder så let og ubesværet ud af dem, at man slet ikke har lyst til at tage dem af.
Ikke kun fordi bærekomforten er i særklasse for så store hørebøffer, men også fordi man simpelthen hygger sig mere med musikken, når hovedtelefonernes klangbalance ikke står i vejen for musikken.
Også i denne test:
Neumann NDH 20
Uengagerende første forsøg
Legendarisk mikrofonproducent formår ikke at fænge med deres første hovedtelefonmodel.
Sony MDR-Z7M2
Underholdningen er reddet
Sony har forbedret deres premiummodel Z7 med teknologi fra flagskibet Z1R. Resultatet er endnu mere hårdtslående.
Fostex T60RP
Musikken folder sig ud
Om det er, fordi de er semi-åbne, vides ikke, men Fostex T60RP har renere lyd end de fleste lukkede i klassen.
Denon AH-D5200
Fabelagtig lukket musikformidler
Denon AH-D5200 er blandt de allerbedste lukkede hovedtelefoner i deres klasse.
Beyerdynamic DT 1990 Pro
Knivskarpt analyseredskab
Studiekvaliteterne er både disse hovedtelefoners styrke og svaghed. Bør prøves før køb.
Audeze LCD-1
High-end hovedtelefoner til mobilen
Der findes ikke bedre lyd til bærbar brug i denne prisklasse.
Sennheiser HD 660S
Klassiker i nye klæder
Sennheisers bedste i 600-serien er det sikre valg i denne klasse.
HiFiMAN Sundara
Testvinder i åben konkurrence
HiFiMAN Sundara er ikke alene det bedste køb i klassen; her får man også den bedste lyd.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer