OnePlus’ første trådløse hørepropper har et design, der ligner BeatsX, hvilket ikke er dumt, da det er meget praktisk. De har endda et lignende silikone-etui til transport.
I æsken er der også tre par silikonedutter og tre par “vinger” i forskellige størrelser. Takket være dem sidder propperne godt i ørerne, uden at det bliver ubehageligt. Det hjælper, at propperne er vinklede, hvilket også bidrager til forseglingen, som giver bedre basgengivelse.
Ved at placere batteriet og elektronikken i enderne af kraven bliver den automatisk balanceret, og man får ingen belastning på propperne. Alt er dækket af silikone, hvilket giver en skridsikker overflade og god beskyttelse. Propperne siges at være “vejrbeskyttede”, men har ikke nogen officiel IP-certificering.
I betragtning af at OnePlus ikke er nogen lydproducent, er de lykkedes overraskende godt med designet. En dæmpende ring bag driverne bremser uønskede refleksioner og giver en dejlig ren lyd. Den er åben og har god separation og positionering af instrumenterne, så man opdager detaljer, der forsvinder på mange af konkurrenterne i testen. Trods det har de en god basgengivelse, der gør musikken fængende.
Det eneste negative, vi har at sige, er at hvis man skruer godt op for volumen, bliver lyden lidt påtrængende og trættende i længden.
Konklusion
OnePlus har filet på deres første trådløse propper i to år, og det kan ses på det endelige resultat. Hurtigopladning er vældig praktisk. Designet er smart med elektronik og batteri i hver sin ende af kraven. Derfor mærker man nærmest ikke kraven, samtidig med at det holder den på plads uden at belaste propperne.
Bullets Wireless sidder behageligt, men samtidig sikkert i ørerne takket være vingerne. Men frem for alt er lydkvaliteten rigtig god, og de lyder samtidig engagerende.
Også i denne test:
Urbanears Jakan
Ubekvemme og dåseagtige
Selv hvis alt andet var perfekt, havde den ubekvemme pasform væltet læsset.
Supra Nero-X
Billigere og mere sporty
Prisvindende Nitro-X’s budgetalternativ er bedre til træning og lyder stadig godt.
Sony MDR-XB70BT
Klodsede og buldrende
Upraktisk udformning og overdrevet basgengivelse gør dem uinteressante for de fleste.
RHA MA650 Wireless
Lækre og tiltalende
Praktiske hørepropper, hvor lyden er lige så attraktiv som det luksuriøse ydre.
Sol Republic Shadow Wireless
Underholdende baskanoner
Hvis du vil have virkelig tung bas, uden at det ødelægger musikken helt, er Shadow svaret.
Jays a-Six Wireless
Stor bas i lille indpakning
For basfans er de et fund, men de egner sig mindre godt til en mere varieret musiksmag.
Marley Uplift 2 Wireless
Miljøvenlige men kedelige
Et alternativ for dem, der gerne vil læne sig tilbage med lyttevenlig musik og god samvittighed.
Audiofly AF45W
Flotte og bastunge
Lækre hørepropper med jernhård bas, men batteritiden og diskanten er skuffende.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer