Da vi testede lidt dyrere trådløse hørepropper sidste år, blev Supras første trådløse model, Nitro-X, testens Bedste Køb. Nu er de tilbage med de endnu billigere Nero-X.
Konstruktionen er lidt anderledes. Batteriet er flyttet til midt på ledningen, men takket være den skridsikre overflade sidder de stadig godt. En klemme kan holde dem på plads under træning. Supra markedsfører nemlig Nero-X som sportshørepropper – de er svedigresistente og har kevlarforstærket ledning ligesom før.
To størrelser vinger holder dem på plads i ørerne, mens fire størrelser silikonedutter sikrer pasformen. De sidder dog ikke lige så godt, som hvis de havde været vinklede ligesom Nitro-X. Der medfølger en praktisk pose til transport. Batterilevetiden er fremragende, og de kan lades helt op på to timer.
Mindre propper og et strammere budget har gjort det svært for Supra at holde lydkvaliteten på samme niveau, men det er lykkedes overraskende godt. Før Nero-X er spillet til, lyder de lidt spidst, men efter et par timers mørning løsner det op.
Bassen er ikke lige så benhård som på Nitro-X, men det er stadig en fornøjelse at lytte til mange forskellige genrer. Frem for alt imponerer de ved at finde detaljer frem i musikken, og fordi de er så kontrollerede og lyder så uanstrengt.
Konklusion
Hvis man synes, at sidste års prisvindende Nitro-X er lidt for dyre, kan man godt gå på kompromis og vælge Nero-X i stedet. Man får ikke samme behagelige pasform og hårdtslående bas, men til gengæld får man mindre propper, der er bedre egnet til træning. De kan nemlig stadig tåle sved og ublid behandling. Man får endda også lang batterilevetid og praktisk hurtigopladning.
Lydkvaliteten når ikke op på samme høje niveau, men er faktisk blandt de bedste i prisklassen.
Også i denne test:
Urbanears Jakan
Ubekvemme og dåseagtige
Selv hvis alt andet var perfekt, havde den ubekvemme pasform væltet læsset.
Sony MDR-XB70BT
Klodsede og buldrende
Upraktisk udformning og overdrevet basgengivelse gør dem uinteressante for de fleste.
RHA MA650 Wireless
Lækre og tiltalende
Praktiske hørepropper, hvor lyden er lige så attraktiv som det luksuriøse ydre.
Sol Republic Shadow Wireless
Underholdende baskanoner
Hvis du vil have virkelig tung bas, uden at det ødelægger musikken helt, er Shadow svaret.
OnePlus Bullets Wireless
Magisk første forsøg
OnePlus gør alt rigtigt med Bullets Wireless, deres første trådløse hørepropper.
Jays a-Six Wireless
Stor bas i lille indpakning
For basfans er de et fund, men de egner sig mindre godt til en mere varieret musiksmag.
Marley Uplift 2 Wireless
Miljøvenlige men kedelige
Et alternativ for dem, der gerne vil læne sig tilbage med lyttevenlig musik og god samvittighed.
Audiofly AF45W
Flotte og bastunge
Lækre hørepropper med jernhård bas, men batteritiden og diskanten er skuffende.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer