Jeg har et ambivalent forhold til lydprodukter, der er beregnet til træning.
På den ene side er det smart med ting, der kan tåle nogle knubs og ikke går i stykker af, at man sveder lidt på dem. På den anden side er det irriterende, at nogen på mine vegne som motionist (i det omfang, en sofakartoffel kan kalde sig det) har ment, at når man træner, så er det vigtigt med masser af – dårlig – bas. Og det skal gerne lyde så indelukket, at sangstemmer lyder, som om de er ved at blive kvalt af en fugtig uldvante.
Så undskyld, at jeg ikke dansede af entusiasme, da jeg så, at redaktøren havde lagt en æske med Adidas-hovedtelefoner på mit skrivebord. Men det er åbenbart stadig muligt at blive overrasket, hvilket vi vender tilbage til.
Adidas RPT-01, som de hedder, er i virkeligheden lavet af Zound Industries, der har hovedkvarter i Sverige. Virksomheden producerer også Marshall- og Urbanears-hovedtelefoner, så det er ikke erfaring, der mangler her.
Pasform og tilslutning
De fleste høretelefoner til træning er af typen hørepropper, og personligt synes jeg, at udvalget af kompakte hørebøffer kunne have været større. Det er bare meget nemmere at tage et par hovedtelefoner på end at rode med hørepropper.
En forudsætning er selvfølgelig, at de er små og lette nok til ikke at give problemer. Og at de ikke skøjter rundt på ørerne, når man sveder, men tværtimod ånder og sidder godt.
Adidas RPT-01 tilhører kategorien små og lette (godt 200 gram) og er af typen on-ear. De sidder altså uden på ørerne i stedet for at omslutte dem. Ellers skulle de have været større, så det er et fornuftigt valg.
For at tænde dem skal man holde den firkantede knap på højre ørekop inde, som også bruges til at skifte mellem sange og justere volumen. Der lyder et bas-beat, og så finder man dem på Bluetooth-listen på mobilen. Og kan spille løs.
Fleksibel hovedbøjle
Hovedbøjlen er fleksibel og kan vrides uden at gå i stykker. Desuden er den klædt i aftageligt stof med en ligeledes aftagelig og vaskbar gummistrop mellem den og hovedbunden. Den indre, stofklædte del af ørekopperne kan også tages ud, ved at man vrider den til venstre. Forsigtig vask i hånden burde fungere fint.
Bliver ikke så klamme
Ørekopperne sidder som støbt uden på ørerne. De falder aldrig af, når man løber, og stoffet gør, at de ikke glider, hvis man begynder at svede. Stoffet gør også, at man ikke kommer til at svede om ørerne på samme måde som med kunstlæder. Men den svalende effekt er begrænset, for det ikke tager lang tid for mine ører at føles småvarme. Jeg kan dog lytte længe, uden at det bliver alt for klamt.
Her kunne Adidas/Zound Industries lære noget af Philips, der har kølegel i ørepuderne på deres meget billigere TASH402BK.
Brugervenlighed
Med Adidas Headphones-app’en kan man vælge, hvilke funktioner knappen på venstre ørekop skal have. Som udgangspunkt vækker man taleassistenten til live med et enkelt tryk, mens to tryk starter en trænings-playliste på Spotify, som dog er lidt for “ungdommelig” til min smag. Tre tryk skulle starte en hit-playliste, men det fik jeg aldrig til at virke.
I app’en kan man også vælge lydindstilling (EQ), men her foretrækker jeg den, der hedder Adidas, som er den fladeste. Pop har for lidt bas og for meget mellemtone, Rock lyder fladt, og i det hele taget er der ikke rigtig nogen af indstillingerne, der er til noget. Bare brug Adidas-indstillingen.
Lydforsinkelse
Hovedtelefonerne har en lille lydforsinkelse, så lyden på bil- og skydespil er lidt bagefter i forhold til billedet. En smule irriterende, selv om det nok kun drejer sig om ca. 200 millisekunder. Mange video-apps på mobilen synkroniserer nu automatisk med lyden via Bluetooth, så det ikke er noget problem. Jeg synes heller ikke, der er nogen lip sync-problemer på hverken YouTube eller Netflix.
Lyden af Adidas RPT-01
Som jeg nævnte i starten, formåede Adidas-hovedtelefonerne at overraske mig positivt, hvad angår lydkvalitet. For stik imod mine fordomme er musikken både klar, stram og fast i formen.
Bassen er ikke overdrevet, men heller ikke tynd. I stedet slår stortrommen både hårdt og fast, mens der hele tiden er fokus på stemmen, hvad enten det er en mørk mandestemme eller en lysere kvindevokal. Elbassen på Pearl Jams “Dance of the Clairvoyants” groover godt, og lilletrommen smælder lækkert i ørerne, mens guitarerne er fede og sprøde. Meget bedre end forventet.
Bedre end forventet lyder også det helt nye nummer “Safe and Sound” med The Sounds. Jeg have næsten glemt, hvordan det var at høre dansabel festmusik! Men nu har jeg altså en fest i mit hoved, mens jeg løber op og ned ad bakkerne i nabolaget.
Faktisk er det heller ikke noget problem at høre akustisk musik – inklusive klassisk. Bare man kan leve med, at et klaver minder lidt om et elektrisk klaver. Men stadig meget bedre end andre sportshovedtelefoner, jeg har hørt.
Alternativer
Den førnævnte Philips-model er f.eks. meget mere svulstig i bassen og lyder mere indelukket. Også Beats Solo3, der har samme type formfaktor, men ikke er certificeret til at tåle vand og sved, er væsentlig mere uldne i klangen end Adidas.
Hvad angår mine erfaringer med høretelefoner til træning, må jeg derudover referere til hørepropper. Lyden er tilsvarende indelukket og bastung på Jaybird Vista, og selv om Kygo E7/900 var mere imponerende og desuden kunne prale af AAC-lyd via Bluetooth, så er Adidas er mere afbalancerede i klangen. Bassen kunne måske have været hævet i de nederste frekvenser, men attacket og energien i lyden opvejer det.
Konklusion
Der er faktisk ingen grund til at smøre masser af bas på, når man skal træne – rytmerne i den musik, du træner til, er sandsynligvis hørbare nok i sig selv. I stedet bør det lyde godt, og her er Adidas RPT-01 i sit es.
Hvor de fleste andre sportshørebøffer lyder på en måde, som jeg aldrig ville bruge til andet end træning (for meget og for ulden bas), er Adidas RPT-01 afbalancerede og dynamiske nok til, at de kan bruges til meget andet. De lyder sprælsk, men har en fint afstemt bas i forhold til resten af lydbilledet. Hvilket gør, at sangstemmer og instrumenter kommer godt frem.
Pasformen er fast, så RPT-01 falder aldrig af, når man løber. De kan klemme lidt, men holder sig lige inden for rammerne af, hvad jeg vil kalde behageligt. Og så har de en god kvalitetsfølelse.
De kunne have lydt endnu mere luftigt og opløst, hvis de havde understøttet AAC og aptX for bedre lyd via Bluetooth. Så ville de dog næppe have kunnet prale af over 40 timers batterilevetid, men hvem har egentlig brug for mere end 20?
