: Aëdle VK-1

Ideen bag franske Aëdle er ikke bare at være endnu en hovedtelefonproducent, men at lave hovedtelefoner helt uden kompromiser mellem lydkvalitet og designudførelse.

Modellen VK-1 er et par on-ear hovedtelefoner med små, lukkede ørekopper, der lægger sig uden på ørerne. Det er med til at understrege det minimalistiske design, men gør også, at hovedtelefonerne ikke fylder særlig meget, når de er med på rejse.

Ned på detaljeniveau
Alle aluminiumdele er støbt separat. Materialevalget til hovedbøjle og ørepuder er faldet på ægte lammeskindslæder syet i hånden. Grundigt arbejde. Vi har fået Classic-versionen i neutral aluminium og brunt læder til test. Alternativt findes Legacy i sort læder og neutral aluminium samt Carbon i sort læder og sort anodiseret aluminium.

Det koster at gøre tingene ordentligt, og en prisseddel på 3.000 kroner virker derfor ikke urimelig. I prisen indgår en ledning med kontrol/mikrofon til mobilsamtaler samt to i forskellig længde uden mikrofon. Både flyadapter og mini-jack-til-jack-stik adapter medfølger, og det samme gør en lækker opbevaringspose i et pudeagtigt stof, der lukkes med en indsyet magnet.

Her er der tænkt på alle detaljer. Undtagen én: Hovedtelefonerne kan ikke foldes sammen. Vær derfor forsigtig, når du pakker dem ned i kufferten, så de ikke bliver beskadiget under transporten.

I brug
Aëdle VK-1 er umiddelbart behagelige at have på. Man kan til en vis grad bøje hovedbøjlen og dermed tilpasse den til sit eget hoved. Men da puderne sidder uden på øret, er der grænser for, hvor længe man kan have dem på, før man bliver øm.

Mikrofonen fungerer fint til telefonsamtaler, men kontrollen på ledningen virker ikke med iPhone.

Så er der lydkvaliteten. Lydbilledet er stort og samtidig meget distinkt. Anslag på bækkener og hi-hat lyder sprødt, mens både kvinde- og mandevokaler står meget klart i deres øverste frekvensområde.

Hvad jeg derimod ikke kan lide, er den aggressive diskant. Sibilanterne på Bat For Lashes’ “All Your Gold” fra albummet The Haunted Man stikker ud, og når musikken tager fart i refrænet, bliver det temmelig stressende med hårde strygere oven på flade trommerytmer.

Groove Armadas “At the River” er en glemt elektronisk perle fra 1998. Samples fra gamle lo-fi optagelser blandes med et moderne lydbillede i højere opløsning. Men indspilningen er lidt harsk i sig selv, og med Aëdle bliver det bare for meget. Electronica skal have et groove, men her er det for hårdt.

Til sammenligning har f.eks. Sony MDR-1A både varmere, fyldigere bas og mere punch, mens toppen er roligere uden at mangle luft. Alt i alt mere sympatiske hovedtelefoner, som desuden sidder mere behageligt på ørerne med blødere puder, der omslutter øret. Og de kan foldes sammen. Også Audio Technica ATH-M50x har mere tryk i bassen og et mere behageligt lydbillede. Men er også lidt mere farvet, med mere beherskede overtoner.

Der hvor Aëdle overgår Sony, er i den nedre mellemtone, som er lidt hævet og indimellem en smule hul hos Sony. Men det hjælper ikke på det faktum, at Aëdle lyder for spidst. Desuden koster både Sony MDR-1A og ATH-M50x under 2.000 kroner. Man får ikke den samme omhyggelige udførelse med nogen af dem, men lytteoplevelsen med Aëdle var noget af en skuffelse i forhold til prisen.

Konklusion
Aëdle VK-1 er særdeles lækre og kompakte hovedtelefoner, hvor der er tænkt på alle detaljer. Den eneste svaghed rent designmæssigt er, at de ikke kan foldes sammen, og så måske det faktum, at de ligger uden på øret, hvilket begrænser komforten ved længere tids lytning.

Der hvor hovedtelefonerne falder igennem, er på ren og skær lytteglæde. De lyder for spidst og aggressivt i toppen, så man hurtigt bliver træt af at lytte med dem. Det er synd, for de har ellers en fin, stram bas kombineret med god dynamik og et stort lydbillede. Man kan sikkert finde en EQ-funktion på mobiltelefonen, der fungerer, eller parre dem med en rørforstærker. Men det burde ikke være nødvendigt.

Se en videopræsentation af Aëdle VK-1 her.