Kun få har et så bredt udvalg af hovedtelefoner som AKG. De har ikke én signaturmodel i DJ-serien, men hele tre. Det her er den mellemste model, en mere simpel udgave af testvinderen K267 Tiësto, der er ca. tusind kroner dyrere.
De mere overkommelige K167 er bygget over samme læst, bare med lidt mindre membran og uden topmodellens basjustering. Her får du heller ikke aftagelig ledning, men i stedet et kort spiralkabel.
Men de er – ligesom den dyrere model og de meget enklere K67 til omkring 800 kroner – designet til DJ-brug og tunet af hollandske Tiësto. En af verdens mest anerkendte DJ’s, der tjener millioner på sine spillejobs og ofte optræder på en af verdens største natklubber, Hakkasan i Las Vegas.
Lighederne med den dyrere model er stadig mange. De lukkede ørekopper er store og sidder godt rundt om ørerne, og de dæmper støj betragteligt. Komforten er rigtig god, og de kan både lægges fladt og klappes sammen. Kvaliteten er tillidsvækkende, selv om der er mere plast og en enklere hovedbøjle på K167.
Selv om de i forhold til K267 har en mindre membranoverflade og mangler basjusteringer, er lyden næsten identisk med den dyrere model. Også her er lydbilledet balanceret, åbent og godt fokuseret – og bedre end på langt de fleste såkaldte kendis-hovedtelefoner, vi har testet.
Bassen er godt kontrolleret og defineret, men har ikke helt samme dybde og fylde som på den dyrere udgave af Tiësto-hovedtelefonerne. De mangler også lidt af topmodellens raffinement og detaljegengivelse, men forskellen er slet ikke så stor, som prisforskellen antyder.
AKG K167 Tiësto kan bruges lige godt til klassisk og jazz, i studiet til at mikse musik, til DJ-jobs eller bare som allround hovedtelefoner.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer