TEST: Apple AirPods 3

De nye AirPods 3 kunne let være blevet genstand for et skuldertræk. For hvis man tænker sig om, hvem køber så et par så dyre hørepropper uden aktiv støjreduktion?

Det findes nemlig ikke på AirPods 3. Hvis støjreduktion og Apples hvide hørepropper er nummer et og to på ønskelisten, er det AirPods Pro man skal have. Men de koster 50 procent mere, og det er ikke alle, der synes, de er dét værd.

Så dukker der nemlig en hel del konkurrenter op i billedet, som også har støjreduktion og mere raffineret lyd, og som ikke koster mere.

Så igen, hvem i alverden er AirPods 3 egentlig møntet på?

Det smarte svar er alle, der ikke har brug for støjreduktion. Med andre ord ikke alle dem, der pendler til arbejdet, sidder i kontorlandskaber eller generelt færdes, hvor støjen kan være generende. Hvilket er stort set alle offentlige transportmidler og offentlige knudepunkter.

Med andre ord ville jeg ikke tage AirPods 3 med på den næste flyvetur.

Men hvis man er mere optaget af lyden, især hvis man er Apple Music-bruger og også benytter hørepropperne til film eller serier på Apple TV+ eller Netflix – så kan AirPods 3 være helt perfekte. For ligesom AirPods Max understøtter de rumtilpasset lyd – Spatial Audio – med Dolby Atmos. Hvor lyden følger hovedets bevægelser og skaber en surround-effekt, der er særlig effektiv på film.

Det fungerer også på FaceTime, hvis der er flere personer med i samtalen, og man placerer dem i hver sin kanal.

Pasform og brugervenlighed

I modsætning til f.eks. AirPods Pro, Marshall Motif ANC og Sony WF-1000XM4 har AirPods 3 ingen silikonedutter, der letter tilpasningen til øret. De er i stedet “one-size-fits-all”, men det kan betyde, at nogle vil finde dem ukomfortable. Eller at de ikke dækker øret godt nok. De er trods alt lavet af hård plast og ret små.

Faktisk er de mindre end forrige generation af AirPods. Mikrofonstangen er kortere, og selve høreproppen, der rummer en nyudviklet driver, er vinklet indad og nedad. Det gør, at de passer bedre og sidder bedre i ørerne end forgængeren.

Nyt er også en hudsensor, der registrerer, når de sidder i øret, som fungerer meget bedre end sensoren i forgængeren, og tænder og slukker dem med det samme. De understøtter også lyddeling, så to personer med AirPods 3 kan høre samme musik fra én iPhone samtidig.

Det er også muligt bare at bruge den ene høreprop, hvis man f.eks. kun skal bruge én af dem til en telefonsamtale.

Hørepropperne kommer i et nyt etui, der understøtter trådløs opladning, og uden etuiet spiller de i op til seks timer, fem timer med Spatial Audio aktiveret. Og med batteriet i etuiet fuldt opladet har man i alt 30 timers spilletid på et par AirPods 3.

Når man har placeret dem i ørerne, skal man bruge to fingre og et let tryk på stilken på den ene høreprop for at styre musikken eller besvare opkald. Med Siri aktiveret kan man også bruge stemmekommandoer, f.eks. hvis man vil ringe til nogen.

Lydkvalitet

Med Adaptive EQ, som vi kender fra AirPods Pro, altså at lyden tilpasser sig placeringen i øret, er det muligt at få en bedre balance i lyden. Jeg vil alligevel anbefale, at man arbejder lidt med at få åbningen foran driveren indeni så tæt på øregangen som muligt, så man får den bedst mulige balance i lyden.

Lykkes man med det, får man et meget mere åbent og tiltalende lydbillede end med forgængeren.

Lyden af messing- og træblæsere på Miles Davis’ “So What” er bedre defineret og mere tydeligt gengivet end med forrige generation af AirPods. De er heller ikke så bastunge, men jeg kunne sagtens følge kontrabassen på “Freddie Freeloader”, og klaveret på Keith Jarretts Trios “Never Let Me Go” lød klarere og mere klangfuldt end på Marshalls ANC-hørepropper Motif.

Santanas “The Game of Love” med Michelle Branch er en indspilning, der ikke lyder særlig flatterende, selv på rigtig gode hørepropper. Det gør den heller ikke her, men den rodede optagelse lyder stadig ret sprælsk, med et godt bas-drive og uden den grimme, skarpe hårdhed, man ofte hører i andre hørepropper. Og hovedtelefoner.

Khalids funky “Up All Night” lyder rigtig flot med et ordentligt bas-drive, hvor mellemtone og diskant er godt balanceret i lydbilledet. Silk Sonics anden single, “Skate”, glider legende let og levende ind i øregangene, og der er mere end basdynamik nok til, at man sidder og vugger i stolen.

Konklusion

De nye AirPods 3 er meget bedre til det vigtigste: Lydkvalitet. Her er lyden mere fyldig og åben, og bedre afbalanceret. Det gælder også telefonsamtaler, hvor nøgleordene er støjfrit og tydeligt. Desuden er de mere behagelige, kan spille længere og er selvfølgelig sprøjtesikre.

Man kan faktisk bruge de nye AirPods til musik, for de lyder godt, og de sidder godt nok i mine ører til, at jeg ikke havde nogen problemer med at tage dem med til træning. Burde de have haft støjreduktion? Selvfølgelig, men det er også det eneste væsentlige minus.