TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Apple EarPods

Endelig Apple!

De nye Apple EarPods med fjernbetjening og mic er endelig blevet så gode, at vi kan anbefale dem.

Af / 11/10/2012 - 08:20
Apple EarPods

Lyd & Billede mener

  • Fyldig og balanceret lyd Sidder godt i øret Lav pris
  • Lidt ulden diskant Ubehagelige at have på i længden

De karakteristiske hvide ørepropper fra Apple er næsten lige så udskældte, som de er udbredte. Det er ikke alle, som synes den let skingre og tynde klang giver noget særligt til lydoplevelsen, når man lytter til musik. Derfor har vi altid anbefalet at skifte dem ud med et par billige ørepropper fra for eksempel Shure, Sennheiser eller Jays.

Hvis man klarer at få de gamle Apple-propper, som er fulgt med iPhone-generationerne og iPods i den senere tid, til at sidde i øret, kan man få ganske fin lyd. Med tilstrækkelig balance og klarhed til at de klarer at engagere lytteren. Men de gamle propper var aldrig godt nok udformet til at sidde tilfredsstillende godt i øret, og lydkvaliteten led under det.Apple EarPods VI 480x326

Nyt design
De gamle ørepropper til venstre sender lyden direkte i øret, mens EarPods har to åbninger. Den ene direkte i ørebrusken, den anden ind mod øregangen. Små porte på toppen og i bunden af ørepropperne skal ventilere elementerne indvendig og hjælpe på følsomheden og basdefinitionen.

EarPods er designet fra grunden af, og Apple fortæller, at de har formet propperne efter øret, ikke indmaden, og analyseret hundredvis af ører for at finde frem til den endelige form.

Resultatet er, at de sidder overlegen meget bedre og dækker øregangene næsten lige så godt som ørepropper med silikonedupper.Apple EarPods IV 480x358
Men de er stadig støbt i hårdt plast og bliver gradvist mere ukomfortable at have i ørene.

Annonce

Hvor lang tid det tager, varierer nok fra person til person.

Håndfri-knapperne, eller fjernbetjeningen og mikrofonen, er flyttet en lille smule højere op på den højre ledning og havner omtrent ved hagespidsen og kan aktivere Siri, svare på opkald, starte og stoppe afspilning – og justere ringe- og musikvolumen.

Talekvaliteten i mikrofonen er faktisk meget god, og glædeligt nok er lydkvaliteten heller ikke dårlig.Apple EarPods V 480x324

Lydforbedringer
Følsomheden er forbedret, således at man får højere lydtryk med samme volumen fra mobilens hovedtelefonudgang.

Det første, man mærker med de nye EarPods, er bassen. Som er meget potent og fyldig med ganske god definition. Mellemtonen er balanceret og åben, og sammenhængen mellem slagtøjsinstrumenter og vokalister som spiller, f.eks. guitar eller piano, er forbilledlig for et sæt ørepropper til bare 200 kroner.

Klangbalancen er varm og fyldig og ikke neutral, men trods alt vældig behagelig. Der er ingen dele af toneområdet, som stikker ud, ej heller diskanten. Som med fordel kunne have været luftigere og mere distinkt. Strygere og overtoner fra Leif Ove Andsnes Beethoven-fortolkninger – The Beethoven Journey – skinner ikke så tydeligt som i et sæt billige Shure-propper, men der er godt med dynamisk kontrast og tryk i bassen.

Men, og det er hele pointen, de lyder meget bedre end noget Apple har lavet tidligere og stiller de gamle ørepropper fuldstændig i skyggen.

Man kan spørge sig selv, hvorfor Apple ikke har gjort det tidligere. Og nej, jeg anser heller ikke deres inEar-propper med silikonedupper som specielt vellykkede.

Disse kan du beholde
Ved at prøve sig frem med iOS´ equalizer på forskellige musikstykker er det bestemt muligt at få god lydkvalitet, så man ikke behøver at styrte til den nærmeste hi-fi forhandler for at finde en bedre erstatning.

Sagt på en anden måde, med EarPods er Apple endelig lykkedes med at holde ørepropperne fra den nærmeste skraldespand og i ørerne på deres kunder.

Men hvor har de dog brugt lang tid på at komme til samme konklusion som os andre….

Der er ikke meget at udsætte på de nye ørepropper, bortset fra at den hårde plast, uden gummi- eller silikonepolstring, kan føles hård og ukomfortabel i øret efter en tid. Og så er jeg ikke overbevist om, hvor godt de tynde ledninger kan tåle tidens tand.

På den anden side, til prisen af tre halvliters i Oslo eller Stockholm, får man meget god lyd for pengene i et sæt EarPods.Apple EarPods III 480x324

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Pi8: Den nye konge af trådløs lyd

Her er DALI’s bud på en hovedtelefon, du har råd til

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?