Amps HD ser virkelig opsigtsvækkende ud med deres metalliske farve, der fås i blå, grå eller sort. Og i hvert fald når det gælder selve høretelefonerne, skyldes det, at de rent faktisk er af metal. Den lille plasticbøjle er der ikke for sjov, men for at aflaste ledningen, så man ikke kommer til at ødelægge den. I det hele taget føles de velkonstruerede og solide. Kontrol/mikrofon er ganske vist af plastic, men har gode, distinkte knapper, der er lette at finde. Hvis man skal klage over noget, så er det, at den sidder lidt for langt nede på ledningen.
I æsken finder vi et sjovt etui af gummi med en karabinhage på bagsiden, så man kan fæstne det til sit bælte eller sin taske. Man får desuden tre par silikone-hørepropper i forskellige størrelser. Da hørepropperne er usædvanlig lange, må man enten stikke dem ret langt ind i øret – hvilket nogle finder ubehageligt – eller lade dem rage lidt ud. For os var der ikke noget med, at de faldt ud, men det kan tænkes, at en joggingtur kan få dem til det.
Det skal siges med det samme, at det her ikke er hi-fi høretelefoner. Er du ude efter musikalske detaljer, så skal du hellere vælge Fidelio. Men hvis du bare vil sætte det seneste hit på og danse løs, er Amps virkelig vellykkede. Bassen er markeret og tung, men uden at gå til yderligheder. Så længe du holder dig til livlig musik, er det her høretelefoner, der får dig til at stampe takten med et smil. Her mener vi også rock – der lyder fremragende – og jazz, der faktisk også kan lyde rigtig godt.
Konklusion
Man bliver let lidt skeptisk over for designede livsstils-høretelefoner uden tekniske specifikationer fra et nyt mærke. Så det er ekstra glædeligt, når man bliver positivt overrasket. Høretelefonerne er rigtig godt konstrueret af kvalitetsmaterialer og med et gennemtænkt design. Men de er usædvanlig lange, hvilket ikke vil passe alle. Det vil lyden på den anden side gøre, så længe man bare vil have det sjovt og ikke sidde og finlytte.
Det her er høretelefoner, der får det til at rykke i benene. Det er ikke for ingenting, at de første tre bogstaver i firmaets navn betyder Soundtrack of Life.
Også i denne test:
Thinksound TS02 + mic
Miljø- og ørevenlige
Flotte høretelefoner med god lyd, der er billige, og som giver god samvittighed.
Sennheiser CX 890i
Engagerende bas
Sennheisers høretelefoner lader ingen uberørt. Både udseendet og lyden er meget speciel.
Philips Fidelio S2
Kvalitet og funktion
Fidelio-høretelefonerne fortsætter deres sejrsrække. Vores klare favoritter i testen.
Nocs NS600 Crush
Smarte og skarpe
Nocs snublede på målstregen, men indtil da elskede vi det meste hos disse høretelefoner.
Harman Kardon NI
Kedelig plastic
Harmans billigste høretelefoner føles også sådan og lyder som en gaben.
Beats by Dr Dre urBeats
Fede basgange
Rigtige hiphop-høretelefoner til dem, der vil have svedige gadgets og kanon basgengivelse.
AKG K375
Robuste og praktiske
Rockede og velbyggede in-ear høretelefoner, som alligevel ikke klarer at skille sig ud i forhold til konkurrenterne.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer