test: Audio-Technica ATH-ADX5000

Efter at have brugt godt ti år siden opstarten i 1962 på at lave pladespiller-pickupper fandt Audio-Technica ud af, at deres erhvervede kundskaber om præcisionsarbejde også kunne bruges i udviklingen af hovedtelefoner. I 1974 kom deres første modeller så, og fire år senere begyndte de at høste priser.

Siden da har Audio-Technica været et mærke, der tages alvorligt, både i hi-fi-verdenen og blandt professionelle. Man kan nærmest ikke gå ind i et optagestudie i dag uden at se mindst et par hovedtelefoner eller en mikrofon med deres logo på.

Audio-Technica laver hovedtelefoner i alle prisklasser og har som regel ramt plet. Fra den overkommelige professionelle model M50x og de lidt dyrere MSR7 til de virkelig flotte A1000Z til 4.500 kroner. Så hvad kan man forvente, når den japanske producent giver os en håndlavet topmodel til 17.500 kroner?

Man behøver bare at se på dem for at forstå, at det her er seriøse sager. Ligesom på andre åbne hovedtelefoner fra samme producent er driverne (højttaler-enhederne) beskyttet af et udvendigt metalgitter. De er i øvrig belagt med wolfram for øget stivhed og holdbarhed, og det skulle også give endnu bedre transientrespons og dynamik.

Driverne måler hele 58 mm i diameter, men fordi de går helt ud til rammen og går i ét med den, er hovedtelefonerne langt mere kompakte, end de kunne have været. Selv om det stadig er en temmelig stor model.

Pasform

Rammen på hovedtelefonerne er af magnesium, hvilket gør dem både stive og lette – kun 270 gram, hvilket er fjerlet i denne kvalitetsklasse. Velourpuderne sidder som en drøm på ørerne, og hovedbøjlen ligger fast og stabilt. Pasformen er af samme faste slags som på Sennheiser HD 800 og HD 800 S, men vægten er endnu lettere her, hvilket gør Audio-Technica mere behagelige.

Der medfølger kun ét kabel, som er tre meter langt og har et 6,3 mm jack-stik i enden. Kablet er aftageligt, og man kan også købe det med balanceret XLR-stik.

Tungtdrevne

Der er ikke mange high-end hovedtelefoner, der er specielt lette at drive, men ADX5000 tager på mange måder prisen. Impedansen er på hele 420 ohm, hvilket betyder, at du godt kan glemme at drive dem med en mobiltelefon eller en svagelig hovedtelefonudgang.

Men de har også en anden ulempe. Med en hovedtelefonforstærker, der ikke er lavet til dette, lyder de tyndt og anæmisk i basregisteret, og de bliver analytiske opad i overtonerne.

Da jeg først prøvede dem med Questyle CMA 400i til omkring 8.000 kroner, lød det meget flot og detaljeret, men der kom aldrig ordentlig gang i trommerne på Pink Floyds “Hey You”. Og da jeg troede, at jeg skulle høre fed industrial metal med Ministrys “Wargasm”, var det bare tamt. Det lød “hi-fi-agtigt” nok, det var ikke det, men der manglede power, punch og varme. Og spilleglæde.

Gudskelov fik jeg den heftige forstærker AT-HA5050H med til at teste med. Ikke alene koster den omkring 50.000 kroner (!), den giver også mulighed for at vælge forskellige udgangsimpedanser, hvor den laveste (0,1 ohm) giver en meget højere dæmpningsfaktor end den højeste (120 ohm).

Og her kommer aha-oplevelsen. For hovedtelefonerne lyder slet ikke bedst med den højest mulige dæmpningsfaktor, som ellers er, hvad mange forstærkerproducenter stræber efter. I stedet kommer magien bedst frem med et til to trin op på udgangsimpedansen. Det gælder om at finde balancen mellem den mest distinkte dynamik i topregisteret og mest mulig fylde nedad i basområdet.

Med denne lille justering vokser lydbilledet fra ADX5000 et pænt stykke. De får en rund, varm og herlig klang, og Lady Gagas klaverversion af hendes country-nummer “Joanne” lyder stort, med flot klangbund i flyglet.

Stefani Germanottas stemme (det er det, hun egentlig hedder) kommer ud på bedste vis, som du aldrig havde hørt, hvis du kun hører hendes elektroniske popsange. Det er en delikat ballade om død og begravelse, og ADX5000 får følelserne frem, fra resonansen og helt op til overtonerne, der breder sig ud – og videre ind i hovedet på lytteren.

Vil du gerne have det lidt hårdere? Så prøv med noget beskidt alternativ country-rock. Hvis ikke Son Volt kan få foden til at vippe med deres “Sinking Down” på disse hovedtelefoner, så ved jeg ikke, hvad der kan. Beskidt distortion, steelguitar, en god portion blues og masser af gang i den. Og så Jay Farrars stemme, der står ud fra det hele. Sjældent har jeg hørt musik så musikalsk og samtidig så detaljeret og dynamisk.

Konkurrenter

Hovedtelefonerne fra Audio-Technica har en lineær og neutral tilgang til musikken, meget ligesom Sennheiser HD 800 S. Sidstnævnte er da også en naturlig konkurrent og desuden ca. 6.000 kroner billigere. Men for mit vedkommende trækker ADX5000 fra ved at være lidt mere energiske i bassen, lidt varmere i klangen og endnu mere behagelige at have på over tid.

Samtidig med at ADX5000 får det følelsesmæssige aspekt af musikken bedre frem end de fleste andre, kan jeg også fint bruge dem som værktøj til at mikse egne optagelser med. For i modsætning til f.eks. de lukkede Sony MDR-Z1R har Audio-Technica ikke nogen pukkel i basområdet, som maskerer og skjuler svagheder for en lydtekniker.

Tager vi de næsten dobbelt så dyre Focal Utopia, så står jeg inde for, at det er de bedste hovedtelefoner, jeg har hørt til hi-fi-brug, men de er nok ikke helt så lineære og neutrale som Audio-Technica.

Et andet par, som jeg både kan høre musik på i timevis og også bruge til at mikse, er de lukkede Beyerdynamic DT 1770 Pro. Med en pris på kun 4.000 kroner giver de meget mere for pengene, men der er ingen tvivl om, at ADX5000 er meget bedre hovedtelefoner. Og så er der det med vægten. For 270 gram er så lidt, at det endda er mindre end vægten af rejsehovedtelefonerne Sony WH-1000XM2. Næsten alt andet i denne klasse vejer mindst 100 gram mere.

Konklusion

Audio-Technica er en af vores klare favoritter blandt hovedtelefonproducenter. Og med den nye topmodel ADX5000 har ingeniørerne overgået sig selv. Ikke alene er de nøje gennemtænkt ned til den mindste detalje, det er også nogle af de allerletteste high-end hovedtelefoner på markedet. Hvilket gør, at de er meget mere behagelige at have på over tid end næsten alt andet.

Lyden opleves som neutral, og den er særdeles opløst. Overtonerne i musikken strømmer simpelthen ud med en vanvittig dynamik. Samtidig har ADX5000 lige netop varme nok til, at kroppen i instrumenter kommer ekstra godt frem.

Men pas på ikke at bruge en forkert forstærker. En analytisk forstærker er ikke ideel; vælg hellere en med lidt fyldig klang.

Audio-Technica AT-HA5050H:

Skræmmende god forstærker

Audio-Technicas hovedtelefoner fortjener det bedste fra lydkilden, og det gælder ikke mindst topmodellen ATH-ADX5000. Her har man nemlig potentialet til at slippe musikken løs med alle detaljer intakte i et dynamisk inferno af storslåethed. Især mikrodynamikken er imponerende med små transienter, der afgives lynhurtigt.

Men det er ikke nok, at forstærkeren er god. Den skal også være rigtig. For hvis du har en med for lav udgangsimpedans – altså en høj dæmpningsfaktor, som er, hvad mange forstærkerproducenter stræber efter – kan du gå glip af vigtig varme og fylde i bassen. Hvis du da ikke har en måde at lave EQ-indstillingen på.

Audio-Technicas egen forstærker AT-HA5050H klarer ærterne. En heftig hybridforstærker med rør i forforstærkertrinet og transistorer på udgangene, som ud over at være kraftig og stabil også giver nogle valgmuligheder, hvad angår udgangsimpedans. Der er fire par hovedtelefonudgange, hver med forskellig impedans: 120, 82, 33 og 0,1 ohm. Den laveste impedans giver den højeste dæmpningsfaktor og omvendt.

Ved at vælge en af udgangene med højere udgangsimpedans kommer magien frem. Samtidig bliver der taget hånd om detaljerne i toppen på fremragende vis. En win-win-situation, og de to produkter går sammen som hånd i handske.

Sammen med ATH-ADX5000 giver AT-HA5050H noget af den bedste lyd, vi nogensinde har haft om ørerne. Simpelthen fantastisk!

Geir Gråbein Nordby

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.