TEST: Audio-Technica ATH-AWAS (Asada Zakura)

Kirsebærtræ har sjældent været et smukkere syn end på ørekopperne til ATH-AWAS fra Audio-Technica. Hovedtelefonerne kaldes også Asada Zakura, hvilket netop er navnet på en japansk kirsebærtræsort. Træet er rødt og behandlet med halvklar lak, da det i sig selv er ret mat. Træsorten er efter sigende valgt for sin klare, naturlige lydgengivelse.

Driverne har en 30 procent større diameter end normalt (53 mm mod 40 mm), hvilket giver et næsten 80 procent større membranareal. Det betyder, at membranen kan flytte større mængder luft med en mindre slaglængde, hvilket igen skulle give sig udslag i bedre dynamik – især i basregisteret. Iltfrit kobber i høj 6N-renhed er anvendt til svingspolerne.

Driverne sidder i “kabinetter” med dobbelt luftdæmpningssystem i form af to separate akustiske kamre. Det er for at modvirke det over- og undertryk, der opstår i lukkede højttalerkonstruktioner, når membranen bevæger sig frem og tilbage. Ørekopperne holdes på plads af “ønskekvist”-hængsler i akustisk dødt jern for bedst mulig stabilitet og mindst mulig farvning af lyden.

Ikke til bærbar brug

ATH-AWAS har en impedans på 40 ohm, og følsomheden på 99 dB (1 mW) gør dem på papiret til en okay belastning for smartphones og bærbare afspillere. Men ingen af kablerne har 3,5 mm stik. I stedet er der et stort 6,3 mm jackstik for enden af et 3 meter langt kabel, og derudover har japanerne inkluderet et lige så langt balanceret 4-pin XLR-kabel. De er med andre ord ikke beregnet til bærbar brug.

Komfort og pasform

Hovedtelefonerne vejer en del, men sidder meget behagelige omkring ørerne. De klemmer ikke og er heller ikke blandt de lukkede med den bedste støjreduktion. Men de dæmper nok til almindelig kontor- og hjemmebrug. Og også nok til at forhindre overhøring gennem mikrofonen, hvis man f.eks. vil bruge dem til musikindspilning.

For selv om mange lydteknikere gerne vil have åbne hovedtelefoner, bør musikerne i studiet ikke bruge andet end lukkede. Hvis man har et hjemmestudie og mangler et par rigtig gode hovedtelefoner til både miksning og optagelse, skal man have lukkede – men så gerne et par, man kan bruge i lang tid ad gangen. Det kan man med disse.

Lyden af Asada Zakura

Det er blevet lidt af en kliché at sige om lukkede hovedtelefoner, at de lyder som åbne. Men med Asada Zakura, alias ATH-AWAS, passer det langt hen ad vejen. For dynamikken og hurtigheden er så intens her, samtidig med at sangstemmer i mellemtonen lyder så åbent, klart og nuanceret, at man virkelig sidder og hører musikken, som produceren har skruet den sammen. I mit tilfælde afspillet gennem forstærkeren Sennheiser HDV 820 med indbygget DAC.

“Out of Sight, Never Out of Mind” med Bendik HK og gæstevokal af Ary er et nummer med heftige club-rytmer og samplet percussion, der har en snert og hurtighed, og en luft i toppen af diskanten, som man normalt kun oplever med et par rigtig gode åbne hovedtelefoner. F.eks. Sennheiser HD 800 S.

AWAS er ikke langt fra, når det gælder ærlighed og naturtro tilnærmelse til musikken, og jeg er sikker på, at folk, der arbejder i lydstudier og foretrækker lukkede hørebøffer, vil falde pladask for dem.

Diskanten på HD 800 S er endnu mere finmasket og luftig, og der er mere varme i mellemtonen. Nogle vil måske sige, at AWAS er lige lovlig sterile. Men når jeg skifter til Auralic Taurus koblet til DAC’en Hegel HD30, bliver lyden lidt blødere over hele linjen, så ATH-AWAS præsenterer musikken med alle dens klangfarver gengivet på en mere indbydende måde. Og så kommer bassen pludselig også bedre frem. Hvilket de har godt af, for bassen er ikke ligefrem varm og fyldig.

Hvor jeg mente, at ATH-AP2000Ti (også fra Audio-Technica) var de lukkede hovedtelefoner, jeg havde hørt, der kom tættest på den åbne type, hvad angår spillestil, så er ATH-AWAS nok en tand bedre tunet. Især diskanten virker lidt mere spids på AP2000Ti.

Ikke mindst gælder det klassisk musik med stort orkester som f.eks. “The Armed Man” med Lucy Kay og FILMharmonic Orchestra. Her får vi et fantastisk lydbillede med både nuancerede og rå strygere plus kraftige pauker, og med Lucy Kays smukke sopran i centrum af det hele. Her kommer ATH-AWAS til sin ret med et meget velordnet og fokuseret lydbillede, uden at lyde skarpt.

Behersket bas

Bassen fra ATH-AWAS er et kapitel for sig. Her får man virkelig en detaljeret basgengivelse, som ikke lyder ens på to stykker musik. Hvis der mangler dynamik i optagelsen, lægger disse hovedtelefoner ikke skjul på det. Derimod vil en mere saftig basindspilning blive belønnet med glimrende dynamik, fri for den farvning, man ofte får med andre lukkede hovedtelefoner.

Tag f.eks. mine lukkede favoritter, Sony MDR-Z1R. De har en vanvittig slagkraftig bas og kan både spille højere og på mange måder mere underholdende end ATH-AWAS. Men der er noget ved den måde, Audio-Technica får detaljerne i det dybeste register frem på.

Et godt eksempel er “Measure of a Man” med FKA Twigs og gæstevokal af Central Cee. Et nummer, hvor man føler, at Massive Attack trip-hop møder Goldfinger-temaet fra James Bond. Det er et topsejt nummer, og her får man et totalt indblik i hele lydbilledet inklusive bastonerne. Hvor Sony’erne er mere energiske i bassen, men også mere monotone.

Jeg kan dog ikke sige mig fri for at savne lidt varme i bassen og også gerne i mellemtonen. Især hvis de kobles til en mere steril forstærker end den nævnte Auralic Taurus, som lyder varmt og fyldigt, og pynter lidt på lyden her. Med Sennheiser HDV 820 bliver det lidt for koldt til min smag. Så vær opmærksom på, hvad de kobles til.

Hvis man vil have en varmere og mere fyldig lyd, uden at det går ud over det naturlige og sandfærdige, så har Asada Zakura en dyrere storebror i form af ATH-AWKT, også kaldet Kokutan. Som afgjort er værd at tjekke ud.

Konklusion

Audio-Technica ATH-AWAS, også kaldet Asada Zakura, ser fornemt ud, og de sidder meget behageligt på hovedet, selv om de vejer en del.

De er ikke beregnet til bærbar brug, men bør i stedet overvejes, hvis man har en seriøs forstærker og gerne vil høre musikken lige så ærligt, som den er indspillet, uden at skulle ty til åbne hovedtelefoner, der lukker for meget støj ind. Lyden er meget sandfærdig med en lynhurtig gengivelse af transienter og mere luft, end man er vant til fra lukkede modeller.

Bassen er meget afslørende og detaljeret, men kan samtidig opleves som tynd. Der kan mangle lidt energi i bunden, men det kan til dels afhjælpes med en kraftig forstærker.