TEST: Audio-Technica ATH-AWKT (Kokutan)

Den dyrere storebror til Asada Zakura hedder Kokutan, eller ATH-AWKT, hvis man ser på den officielle modelbetegnelse. Men Kokutan er altså, hvad Audio-Technica håber, at de vil blive kendt som i folkemunde.

Navnet kommer fra det stribede japanske ibenholttræ af samme navn, og farven er dyb mørkebrun med et endnu mørkere naturligt mønster i træet. Den halvklare lak giver en temmelig mat overflade, men i direkte sollys eller under en lampe får ørekopperne en smuk glans.

De noget billigere Asada Zakura er røde og måske mere fotogene på billeder, men i virkeligheden synes jeg, at Kokutan er endnu smukkere.

Opbygning

Kokutan er en meget hård træsort med høj densitet og er meget brugt i træblæsere. Den er mere hårdfør over for ændringer i temperatur og luftfugtighed end mange andre træsorter, hvilket gør den velegnet til musikere, der rejser med deres instrumenter hele året rundt.

På ATH-AWAS-hovedtelefonerne er træet valgt for sine egenskaber med hensyn til at undertrykke uønskede resonanser, så lyden kan genskabes så klar og naturlig som muligt.

Driverne måler 53 mm, hvilket giver et næsten 80 procent større membranareal sammenlignet med standard 40 mm. Membranen kan derfor ubesværet flytte større mængder luft. Iltfrit kobber i høj 6N-renhed er anvendt til svingspolerne.

De “kabinetter”, som driverne sidder i, har et dobbelt luftdæmpningssystem med to separate akustiske kamre. Det er for at minimere det over- og undertryk, der opstår i lukkede højttalerkonstruktioner.

Hvor de billigere Asada Zakura-hovedtelefoner har “ønskekvist”-hængsler i jern, er de af en dyrere magnesiumlegering på Kokutan. Men målet er det samme, nemlig at minimere resonanser.

Ikke til bærbar brug

ATH-AWKT har en impedans på 48 ohm, hvilket i kombination med en følsomhed på 102 dB (1 mW) gør dem relativt nemme at drive. Der medfølger to 3 meter lange kabler: Et ubalanceret med 6,3 mm jackstik og et balanceret med 4-pin XLR. Ikke noget minijack-stik til bærbar brug her.

Komfort og pasform

AWKT er 10 gram tungere end lillebror AWAS (405 mod 395 gram), hvilket vil sige, at de ikke er i den lette klasse. Men ligesom storebror sidder de meget behageligt om ørerne. De klemmer ikke, og også her er støjreduktionen moderat i forhold til en del andre lukkede hørebøffer. Men det er nok til indendørs brug og forhindrer overhøring gennem en eventuel mikrofon til podcastbrug eller musikindspilning.

Lyden af Kokutan

Hvor lillebror ATH-AWAS lyder meget dynamisk og klokkeklart, men på grænsen til det sterile, har Audio-Technica varmet lyden op på ATH-AWKT alias Kokutan. Det er ikke voldsomt meget og slet ikke sådan, at musikken virker farvet på nogen måde. Det er langt mere subtilt end som så.

Asada Zakura har en koldere mellemtone end Sennheiser HD 800 S og også end Audio-Technicas egen, endnu bedre åbne rival, ATH-ADX5000. Kokutan har til gengæld mere fylde og vitalitet her og formår til dels at udfordre de åbne hovedtelefoner på området. Barytonsangere får mere kød på benet end på Asada Zakura, mens sopraner præsenteres lidt blødere og rundere.

Klassisk

“The Armed Man” med sopranen Lucy Kay akkompagneret af FILMharmonic Orchestra lyder lækkert og luftigt, og strygerne har en varmere glød end på Asada Zakura. Man føler måske, at man er flyttet et par rækker tilbage blandt publikum, for tingene står ikke lige så nøgent og knivskarpt som på Asada Zakura. Når paukerne kommer ind, er de lidt mere forsigtige her. Men det er også, fordi høretelefonerne lyder mindre skarpt, og helheden er uden tvivl bedre i mine ører.

Kokutan er også mindre kræsne med hensyn til elektronik, idet en forstærker med en steril klang får lidt ekstra glød, mens en med mere fylde ikke bliver nævneværdigt mere rosenrød. Med andre ord fungerer den varmt klingende Auralic Taurus også godt her, ligesom med Asada Zakura.

Og mens den neutrale Sennheiser HDV 820 ikke fungerer specielt godt med lillebror, så trækker Kokutan kvaliteterne ud af den og gengiver musikken med den nødvendige gnist.

Pop

Adeles stemme på “Oh My God” fra hendes nye album 30 lyder endnu større, og der er mere energi i basgangene end på den billigere søskendemodel. Desværre er nummeret i sig selv ikke blandt de mest dynamiske; det bliver lidt presset i omkvædet. Men det er mere generende på Asada Zakura end på Kokutan, som er mere tilgivende.

Ikke de mest hårdtslående

Det skal dog siges, at Kokutan heller ikke er de hovedtelefoner, man skal have, hvis man elsker “kraniebrudsbas”. Så er Sony MDR-Z1R meget mere massive og fysiske, og også Focal Stellia har mere dynamik og bedre allround-egenskaber. De fungerer også begge bedre med bærbart udstyr, da de er mere letdrevne.

Men Kokutan har en bedre tonal struktur i bassen end Sony og en mere tæmmet diskant end Focal. Hvilket gør, at de afgjort bør overvejes.

Konklusion

Audio-Technica ATH-AWKT, som også går under kaldenavnet Kokutan efter den benyttede træsort, er lige så smukke, som de er velspillende.

De blomstrer med en god forstærker, og når de er bedst, lyder de forførende smukt med en varm glød i mellemtonen og en smøragtig diskant, som få andre formår. Jeg har nok aldrig hørt lukkede høretelefoner med så flot en mellemtone!

Bassen er fyldig og tonalt rigtig god. Samlet set mangler det måske noget slagkraft for de største basfans derude, men hvis du skal sidde og nyde musik i timevis, så er Kokutan sandsynligvis noget for dig.