Test: Audio-Technica ATH-M50xBT

Hvis Audio-Technica er kendt i hi-fi-branchen for deres hovedtelefoner (og pickupper), så er de endnu mere berømte i den professionelle branche. Prof-modellen ATH-M50, der nu hedder ATH-M50x, har længe været betragtet som nogle af de bedste lukkede hovedtelefoner i den lavere ende af prisskalaen. Solidt bygget, kan tåle nogle knubs, spiller underholdende med godt tryk på og er samtidig afbalancerede nok til at fungere fint med al musik.

Det viste sig hurtigt, at ikke kun var DJ’s og andre professionelle brugere, der satte pris på disse funktioner, for M50 også var længe også meget populære blandt almindelige musiknydere. Fordi de er lukkede og holder støj ret effektivt ude (selv om de mangler aktiv støjreduktion), er de meget nyttige til hverdag, og de er også nemme at trække for en smartphone. Selv om de mangler betjening og mikrofon til samtaler.

Men de er også kablede. De sidste par år har producenterne droppet kablerne en efter en, og flere og flere mobiltelefoner lanceres nu uden lydudgang. Vi må bare se det i øjnene: M50 er blevet gammeldags. Derfor har Audio-Technica nu set deres snit til at give hovedtelefonerne en længe ventet opgradering. Sig goddag til ATH-M50xBT.

Bluetooth 5.0

Bluetooth-udgaven anvender – som navnet antyder – Bluetooth til at overføre lyden trådløst fra mobilen. Nærmere bestemt Bluetooth 5.0, som giver mulighed for at tilslutte to telefoner samtidig, hvis man vil det.

Rækkevidden skulle også være bedre end på tidligere BT-versioner, men hovedtelefonerne er alligevel opgivet til forholdsvis moderate ti meter fra mobilen. Da undertegnede skridtede af, kunne jeg gå 20 meter, før forbindelsen blev ustabil. Det er dog ikke nok til at udmærke sig specielt i forhold til rosset.

Brugervenlighed

M50xBT har både kontroller og mikrofon med et touch-panel på venstre ørekop, som styrer musikken og besvarer opkald. Der er også et touch-felt midtpå, som aktiverer mobilens stemmeassistent og lader dig styre den med stemmen.

Lige netop den funktion fik jeg ikke til at fungere specielt godt. Man skal holde fingeren på stedet i to sekunder, men nogle gange kunne der gå ti sekunder, før der skete noget. Funktionen er så ustabil, at jeg ikke kan forestille mig, at nogen vil bruge den i det daglige.

Batteriet er opgivet til at holde 40 timer, og hvis hovedtelefonerne skulle løbe tør, medfølger der et kabel. Det skulle vise sig at være et vigtigere tilbehør, end jeg troede, men mere om det om lidt.

Ellers er pasformen behagelig, og selv om der er meget plast, er det fornuftig industriplast, som giver et solidt kvalitetsindtryk.

Lydkvalitet

Popmusik gengives med god fylde i bassen, og lyden er velbalanceret. M50 har aldrig lydt som åbne hovedtelefoner; de har et lidt snævrere stereoperspektiv og er ikke lige så luftige i toppen. Det gælder også her. Derimod husker jeg dem som havende en medrivende og rytmisk bas, der især gavnede elektronisk popmusik og hiphop, men også rock. Ud over at de tacklede akustisk musik godt, fordi den generelle balance i lydbilledet var tilpas god.

Det synes jeg ikke er tilfældet her. Lyden er simpelthen lidt flad og uengagerende, når jeg spiller fra min iPhone X. Desuden er diskantgengivelsen lidt spids, hvilket gør, at stemmer er tydeligt artikuleret, men ikke lyder naturligt, og det bliver lidt trættende over tid. Det lyder ikke dårligt, men er afgjort en skuffelse i forhold til, hvordan jeg husker den kablede version.

For at tjekke, om det er bedre med aptX, sluttede jeg hovedtelefonerne til en Android-mobil (Motorola G6 Plus), hvilket dæmper diskanten lidt, men det lyder ligesom ikke sprælsk og livligt nok. Til sammenligning har Sony WH-H800 en varmere lyd med mere opløsning både i basområdet og opad. Selv når man slår den aktive støjreduktion fra. Kygo A9/600 har også mere punch og underholdningsfaktor end M50xBT.

Med kabel

Kan jeg huske forkert? Var M50 ikke lige så gode, som jeg troede? Jeg sætter kablet i og prøver igen. Pow! Pludselig smælder stortrommen på Anderson Paaks nyeste album Oxnard på en helt anden måde. Lyden er mere velordnet med mere ro, diskanten bliver tæmmet, og det er simpelthen meget mere underholdende. Også fra lydudgangen på min bærbare Dell-pc lyder det bedre, end når hovedtelefonerne er tilsluttet trådløst.

Nu trækker Audio-Technica også fra Sony. Man kan selvfølgelig tilslutte en seriøs hovedtelefonforstærker og få endnu bedre og mere stabil lyd, men det tror jeg ikke vil være situationen for de fleste. Men at hovedtelefonerne lyder så meget bedre med kabel, selv når man ikke bruger forstærker, er interessant.

Konklusion

Den moderne klassiker Audio-Technica ATH-M50x er ikke længere moderne. Det rettes der op på med ATH-M50xBT, som er trådløse.

Den trådløse lyd er udmærket med god fylde i bassen, men lyder noget spidst i toppen og mangler dynamik. Det bliver væsentlig bedre med kabel – så vågner de til live, som vi husker dem. Og er stadig blandt prisklassens bedste lukkede hovedtelefoner, af dem med kabel.

Hvis det egentlig er ATH-M50x, du vil have, kan du overveje at betale lidt ekstra for den trådløse version. Men skal du først og fremmest bruge dem trådløst, er der ikke noget enestående ved M50xBT.