TEST: Audio-Technica ATH-WP900

Audio-Technica ATH-WP900 er et par særdeles lækre hovedtelefoner. Blandt lukkede ørekopper må det være noget af det lækreste, jeg har set, lavet i ægte ahorn. En hård træart med høj densitet, ofte brugt som materiale i strengeinstrumenter som guitarer og violiner.

Som et ekstra anerkendende nik til klassiske instrumenter har Audio-Technica givet ørekopperne en ægte sunburst finish. Som snydt ud af en Gibson Les Paul elguitar! Designet er faktisk signeret af den japanske guitarproducent FGN. Alle hovedtelefonerne på denne model er også håndlavede i Tokyo.

Træværket er ikke bare tilføjet af æstetiske årsager. Ligesom forskellige højttalere ændrer deres lydkarakter, alt efter hvilken type kabinet de bruger, vil hovedtelefoner også have forskellige akustiske egenskaber, baseret på den type materiale de har i ørekopperne.

Kompakte

Af over-ear-typen at være, er Audio-Technica ATH-WP900 et meget kompakt par hovedtelefoner. Især med tanke på, at indersiden huser et par velvoksne drivere på 53 millimeter – mod normalt 44. Så små kan kopperne gøres ved at bruge puder, der er slanke i omkredsen, men rigeligt tykke hvor det gælder – nemlig i højden. Så får du plads til hele øret inde i kopperne, uden at hovedtelefonerne bliver tårnhøje.

De er også lette, med en vægt på kun 243 gram. Det er omkring 30 gram lettere end de allerede fjerlette high-end hørebøffer ADX5000 fra samme producent. Måske mine absolutte favoritter blandt åbne, dynamiske hovedtelefoner.

Lette at drive

WP900 har en behagelig belastning på 38 ohm, hvilket kombineret med en ret generøs følsomhed på 100dB gør, at de nemt kan drives af en mobiltelefon eller anden middelmådig bærbar musikafspiller. Men det er med disse som med alle andre hovedtelefoner: En kilde af god kvalitet vil altid kunne betale sig.

WP900 har udskiftelige kabler med Audio-Technicas egne A2DC-termineringer, og den kommer med to forskellige, begge 1,2 meter: Et ubalanceret med et 3,5 mm minijack og et balanceret med et 4,4 mm Pentaconn-stik. Sidstnævnte bør du bruge sammen med musikafspillere, der har denne type udgang, således at hhv. højre og venstre ørekop ikke behøver at dele én jordforbindelse, men i stedet får hver deres. Noget af musiksignalet vil nemlig gå tabt gennem jordforbindelsen, så kanaladskillelsen ikke bliver 100 procent med et ubalanceret kabel. Forskellen er ikke stor, men den er hørbar.

Lyden af Audio-Technica ATH-WP900

På forhånd havde jeg forventet en fyldig lyd med en varm klang – lidt ligesom gløden fra en vintage guitar, når man trækker i strengene. Mærkeligt hvordan farven på et produkt kan sætte forventninger til lydens klang. Desuden har jeg også erfaring fra en del andre produkter fra samme japanske producent, hvor flere af dem lyder sådan.

Men sådan lyder WP900 slet ikke. For sådan en hastighed på transienter har jeg sjældent oplevet fra nogen lukket hovedtelefon! Og hovedtelefonerne er mere mellemtonefokuserede, end jeg havde forestillet mig. Strengene på en guitar smælder tydeligt og hårdt – dog ikke ligefrem brutalt. Lyden af ​​en kontrabas er umiskendelig, og to andre bassguitarer kan sagtens skelnes fra hinanden. WP900 differentierer sig så godt i overtoneområdet, at klingen fra båndene på en basguitar går tydeligt igennem. Samtidig er selve basområdet så klart og kontant – og hvert beat stopper lige så hurtigt, som det starter – at det straks giver dig jazzfod!

Den lidt kræsne saxofon på Fredrik Lundin-nummeret Desperate Times, Desperate Measures udsendes i al sin pragt, i et meget fokuseret og veloplagt lydbillede. I det hele taget lyder musik ekstremt utilsløret.

Sibilanter

Vokaler står meget klart og tydeligt frem; lyt for eksempel til Lola Marshs dejlige Chasing Storms. Ganske enkelt vanedannende!

Hvis jeg skal sætte fingeren på noget, så er det, at WP900 sætter lidt for meget fokus på sibilanter. S’er kan lyde lidt hårde, og det samme er tilfældet for bækkener og hi-hat’er. En trompet kan lyde lige lovlig brutal. Heldigvis har hovedtelefonerne lav forvrængning, og har du en hovedtelefonforstærker med fyldig bas og en lidt jævnere mellemtone, så vil hovedtelefonerne kvittere med en energisk og uanstrengt lyd. De reagerer også godt på EQ, og kan med fordel tæmmes lidt i den øvre mellemtone.

Nogle vil sikkert gerne have et større og bredere lydbillede, for det kan godt være lidt snævert med WP900. Balanceret kabel hjælper, men der findes klart hovedtelefoner med et mindre monitor-agtigt præg. Andre vil mene, at bassen burde have været mere fyldig, men selv er jeg simpelthen forført af basregistrets renhed.

Konkurrenter

WP900 er de første høretelefoner, jeg har testet med denne finish, og der er heller ikke mange andre lukkede hørebøffer i denne prisklasse. Enten er de meget dyrere, eller også er de mere overkommelige, såsom Beyerdynamic DT 700 Pro X eller Meze 99 Classics til omkring 2000 kr. Begge har deres klare fordele: Beyers fløjlsbløde, men samtidig neutrale, spillestil, og Mezes varme, tunge bas. Men ingen af dem har WP900’s dynamiske spektrum – og de vejer begge væsentligt mere.

Den eneste konkurrent, jeg kan komme i tanke om til samme pris, er Denon AH-D5200. Og de har mange af de samme fordele som WP900. De har også ørekopper af træ, og ser virkelig fantastiske ud. De har også en fremadrettet spillestil, men er nok ikke så raffinerede i diskantområdet. Jeg er stadig i tvivl om hvilken af ​​de to, jeg helst ville have – de er meget enslydende.

Konklusion

Disse hovedtelefoner er simpelthen allerhelvedes lækre! De håndlavede Audio-Technica ATH-WP900 er lavet af ægte ahorn med et superflot sunburst design. Hovedtelefonerne er kompakte på trods af deres store drivere, og de er desuden superlette. De drives nemt af en mobiltelefon, men elsker en god forstærker.

Lyden fra hovedtelefonerne er imponerende klar og neutral, med god placering af instrumenter i lydbilledet. Bassen er hård, men ikke overdrevet, og høretelefonerne har funklende dynamik – især i mellemtonen. Jeg kan ikke få nok af dem!