Mange ville vægre sig for at bruge over fem tusind kroner på et par hovedtelefoner. Så vil disse små hørepropper fra Audiofly virke som det rene vanvid. Men for musikelskere har hørepropper den klare fordel, at de let kan være i lommen, når man ikke bruger dem. En stor fordel for dem, der er meget på farten med musik i ørerne.
Også for live-musikere, der bevæger sig meget på scenen – og som også gerne vil bevare bare en antydning af værdighed udseendemæssigt – er hørepropper en nødvendighed frem for store, klodsede hørebøffer. Og hvad prisen angår, så er det med hørepropper som med alt andet: Man får, hvad man betaler for.
Vi lærte australske Audiofly at kende tidligere på året, da AF180 blev testvinder ud af fem high-end hørepropper. De kombinerer musikalitet med opløsning og detaljer på forbilledlig vis, bedre end nogen af de andre. Det eneste, man måske kunne savne, er fyldigere bas. De er nemlig lavet til professionelle musikere og teknikere, og så skal der ikke lægges sminke på nogen steder i jagten på sandheden.
Topmodellen AF1120 er også ment som et musikalsk værktøj for professionelle. Her har man smidt flere drivere (højttaler-enheder) ind for at give mere dynamik i hele frekvensområdet.
Alle driverne er af typen balanceret armatur, som har meget lav masse og lynhurtig transientrespons. De bliver imidlertid sjældent brugt som bas-enheder, da dynamiske enheder kan tåle større belastning og ofte giver mere punch i de lave frekvenser. Det løser Audiofly ved at bruge hele seks armaturer i hver prop: To til bas, to til mellemtone og to til diskant. Så burde der være tryk nok på!
Det aftagelige kabel har sølv som ledemateriale, beklædt med slidstærkt og vandafvisende Cordura-nylon. Forstærkede ørebøjler gør, at propperne ikke falder ud, hvilket er ekstra vigtigt for musikere på scenen.
Med AF1120 henvender Audiofly sig bl.a. til rockmusikere, men til headbanging på scenen ville jeg selv vælge specialstøbte propper, som med garanti ikke falder ud. For trommeslagere, der sidder mere stille med hovedet, er de derimod nok perfekte. Men de er også til musikelskende hi-fi-entusiaster.
Lyden af guld
Hvis man tror, at hørepropper ikke kan spille rigtig hi-fi, vil man få sig noget af en overraskelse med AF1120. For sikke en lyd!
Hvor AF180 var musikalske, men måske lød lidt tyndt, er storebror AF1120 alt andet, når de drives af den bærbare DAC/forstærker Chord Mojo. Altså, de er musikalske, men lyder ikke spor tyndt. Det konstateres straks med rytmerne på nummeret “Royals” med Lorde. Stortrommen slår hårdt, masserer øregangene og fylder lydbilledet med dybbas på en helt anden måde. Samtidig bredes der luft ud omkring bækkenerne, og der tegnes et meget større rum op.
Lyden er lidt mørkere på AF1120, og overtonerne virker mere tilbageholdende, hovedsagelig fordi bassen er så meget større og tager noget mere fokus. Men den skygger ikke for det vigtige mellemtoneområde; Lordes stemme får tværtimod masser af plads at boltre sig på.
Flyglet på Leif Ove Andsnes’ Beethoven Journey lyder stort og robust med stor klangbund. Men det har en lidt fjern mikrofonplacering, hvilket gør, at de lyse tangenter lyder lidt mere uldent, end vi bryder os om, og med mange hørepropper og hovedtelefoner lyder det nærmest, som om han spiller med vanter på.
Men AF1120 får de overtoner frem, der er der, så det lyder godt alligevel. Og orkestret, der akkompagnerer ham, lyder fantastisk – især messingblæserne har et godt attack og er rytmiske med både under- og overtonestrukturer i massevis. Rummet er stort, og der er meget lidt at sætte en finger på.
Både rock og hiphop lyder topsejt. Hvor AF180 har en mere monitor-agtig klang, lyder AF1120 snarere, som om nogen har placeret et par 18 tommers bashøjttalere i lokalet. Så stor forskel er der i bunden! Man får ikke kroppen masseret som med store højttalere, men det er også det eneste. Og selv om bassen er massiv og levende, bliver den ikke blød og lidt for saftig som med hi-fi-propperne Sony XBA-N3AP og AKG N40. Det her er meget strammere og mere dynamisk.
En fin bonus er, at AF1120 har højere følsomhed end lillebror AF180 og er nemme at drive med en mobiltelefon, f.eks. undertegnedes iPhone 6S Plus. Her lyder det noget grovere i overtonerne, og lydbilledet er ikke lige så superstramt og dynamisk som med Chord Mojo. Men det fungerer.
Konklusion
Audiofly AF1120 er et par ekstreme hørepropper. De ser ikke så flashy ud som mange andre dyre modeller, men indvendig er der ikke taget nogen genveje. Hele seks balancerede armaturer til hver prop sørger for en vanvittig dynamik i hele frekvensregisteret, og især i bassen dundrer det løs, men uden at overskygge det vigtige mellemtoneområde. Tværtimod står sangstemmer og øvrige instrumenter klokkeklart.
Klangbalancen hælder mod det varme, og nogle vil måske savne endnu mere fremtrædende overtoner og sprøde bækkener. Men det skorter ikke på detaljer og luft, og især rummet er gigantisk af hørepropper at være.
Jeg har ikke haft de populære Shure SE846 inde til direkte sammenligning. Også de har en stor, fysisk bas og hælder mod det varme i forhold til mange andre professionelle in-ear monitors. Det har de tilfælles med AF1120, og det er en model, der også bør overvejes. Men jeg tøver ikke med at anbefale AF1120 på det varmeste!
