TEST: Bang & Olufsen Beoplay EX

Bang & Olufsen laver nogle af de flotteste produkter, vi kender, ikke mindst når det gælder hovedtelefoner. F.eks. Beoplay HX, der har ørepuder af memory-skum betrukket med lammeskind. Vi skal heller ikke glemme topmodellen H95, som oser langt væk af luksus med både ørekopper og etui i gedigent aluminium.

På grund af den lille størrelse er hørepropper ikke så lette at få til at skinne, men B&O har også gjort en god indsats dér med Beoplay E8 og Beoplay EQ.

Beoplay EX er derimod de første hørepropper fra B&O med mikrofonstænger, der stikker ud. Det er måske primært et designudtryk, men det gør også, at mikrofonerne kommer tættere på munden. Hvilket giver et bedre udgangspunkt for god talekvalitet under samtaler og møder.

Smagfuldt design

Designet på Beoplay EX er meget smagfuldt i mine øjne. Diskret og elegant med bløde detaljer. Mikrofonstængerne er kantede, men kanterne er afrundede og ikke skarpe. Mit par var i en mat, lys sort antracitfarve med et blåligt spejl yderst på husene, som giver et unikt og smagfuldt udtryk. Man kan også vælge Gold Tone, som er beige med guldfarvede detaljer, eller Black Anthracite, som simpelthen bare er sort.

Lade-etuiet er i samme farve som propperne, hvilket i mit tilfælde vil sige  mørkegråt eller lys sort, alt efter hvad man foretrækker at kalde det. Gold Tone har et gyldent etui, som jeg også godt kunne lide, da jeg fik lov til at pille lidt ved det forud for lanceringen.

Touch-funktioner

Som med de fleste hørepropper kan man styre en god del af funktionerne på Beoplay EX med berøringer:

Start og stop musikken med et enkelt tryk på den højre prop. Dobbelttryk på den højre for at springe et nummer frem, og dobbelttryk på den venstre for at springe et nummer tilbage. Tryk og hold på den højre for at skrue op og det samme på den venstre for at skrue ned. Tryk én gang på den venstre for at skifte mellem aktiv støjreduktion, lydgennemslip og deaktiveret, og tryk tre gange på den højre prop for at kalde stemmeassistenten frem.

Det tager tid at lære, og personligt bruger jeg næsten altid bare mobiltelefonen til at gøre det hele. Men hvis man har sat sig ind i det, er det nogle gange rart at slippe for at hive mobilen frem.

Fabelagtig komfort

Der, hvor B&O rammer plet for mig, er på pasformen. Lige ind i ørerne – og dér bliver de siddende. Lige så fast som komfortabelt. De er faktisk noget af de bedste, jeg har haft i ørerne, næst efter formstøbte silikonedutter. Supersejt!

Multipunkt

Beoplay EX har den nyeste Bluetooth-version, 5.2, og understøtter multipunktstilslutning. Det betyder, at to enheder kan være tilkoblet samtidig, f.eks. mobilen og PC’en. Hvis man så hører musik fra mobilen og får et video-opkald over Zoom eller Teams, skifter hørepropperne automatisk til PC’en.

Middelmådig trådløs rækkevidde

Bluetooth 5.2 skal i teorien også give mere stabil tilslutning end tidligere Bluetooth-versioner (4.2 osv.). Det er også min erfaring, at de fleste hørepropper i dag har en meget stabil forbindelse, og mange af dem har en rækkevidde, der langt overstiger de garanterede ti meter. Både 40 og 50 meter har jeg personligt skridtet af ude i det fri, og i vores kontorlokaler er det ikke ualmindeligt, at jeg skal mere end 25 meter væk, før jeg oplever udfald i lyden.

Sådan er det desværre ikke med Beoplay EX. De er stabile nok til almindelig brug, men så snart jeg har nået de ti meter væk, begynder signalet at falde ud med konstante afbrydelser i lyden. Det er skuffende, og rivalerne i premiumsegmentet, såsom Bowers & Wilkins PI7, Devialet Gemini, Sony WF-1000XM4 og Sennheiser Momentum True Wireless 3, jorder alle sammen Beoplay EX på rækkevidde.

Flot talekvalitet

Beoplay EX imponerer derimod på talekvalitet. Brugerens stemme går klart og tydeligt igennem, og baggrundsstøj filtreres effektivt fra.

Ens stemme vil lyde lidt skarpere og mindre naturlig end med de bedste hovedtelefoner – især dem med mikrofonbom (headsets). Men langtfra lige så fjernt og mumlende som med en del hørepropper.

Alt i alt har B&O løst det rigtig godt.

God støjreduktion – men ikke den bedste

Støjreduktionen er god, men lukker lidt flere basfrekvenser igennem end både Sennheiser Momentum og Sony WF-1000XM4. Men Beoplay EX klarer opgaven mere end tilstrækkeligt, også i bussen. Jeg har ikke fået prøvet på et fly endnu, men det burde også fungere fint. Omvendt gør lydgennemslip – her kaldet Transparency – at man hører lyd udefra effektivt, når det er dét, man vil.

Flad lyd lige ud af æsken

Så til det vigtigste: Lydkvaliteten. Er den et par luksushørepropper værdig? Både ja og nej. I den neutrale lydindstilling, som B&O kalder Optimal, er den ikke. Lyden er flad og kedelig med en lidt spids diskant. Ikke det optimale udgangspunkt, når man er ude efter at få gåsehud af sin yndlingsmusik.

Der er ikke noget sort bagtæppe, som instrumenterne kan “poppe” frem fra. For at bruge analogien med stjernehimlen er det, som om det er sen, grå eftermiddag, og hvis der var en stjernehimmel, ville kun de allerkraftigste stjerner kunne ses.

Heldigvis kan man justere lyden i app’en, og af forhåndsindstillingerne får man bedst lyd med den, der hedder Sport. Måske med en anelse for meget bas og stadig med lidt skarp diskant.

 

Personlig justering af lyden

Men man kan også justere lyden selv. Det gøres med en prik, som kan flyttes hvor som helst hen på en cirkulær flade. Den øvre del giver “lys” lyd (mindre bas), den nedre giver “varm” lyd (mere bas), den venstre giver “afslappet” lyd (mindre diskant), og den højre giver “energisk” lyd (mere diskant).

Jeg selv havner et godt stykke nede mod “varm”, da jeg gerne vil have bassen meget mere fyldig. Den står så som en fin kontrast til diskanten, der ikke længere opleves som spids.

Hvis man vil have en endnu mere afrundet diskant, kan man trække prikken lidt til venstre. I Sport-indstillingen er den trukket omtrent derhen, hvor jeg vil have den, bare lidt for langt ned (for meget bas) og lidt for langt til højre (for meget diskant). Jeg vil have den i midten og trækker den altså en anelse til venstre.

Man kan altså få rigtig god lyd ud af hørepropperne, og selv når bassen bliver lige lovlig energisk, giver den ikke irriterende farvninger, der skygger for mellemtonen. I stedet er bassen god og fyldig, mens sangstemmer og instrumenter får lov til at bevare deres klangkarakter.

Derfor er det ekstra irriterende, at hver gang man gemmer en ny indstilling, så forsvinder en anden. Og man kan ikke ændre en gemt indstilling, men skal så gemme ændringerne med et nyt navn. Til sidst sidder man tilbage med en række af sine egne indstillinger, mens forhåndsindstillingerne er forsvundet. Det er f.eks. ikke så smart at miste den, der hedder Podcast, som fremhæver stemmer, når man skal høre lydbøger eller podcasts.

Heftig pop

Med mine egne indstillinger (mere bas!) lyder rytmerne på Jack Harlows “First Class” nu meget sejere og mere medrivende, uden at det ødelægger mellemtonen, hvor stemmen er placeret. Og highhatten er sprød og stram.

Father John Mistys country-guitar klinger flot, mens elbassen er fyldig og lækker. Father Johns lidt nasale stemme bliver alligevel en del forstærket i disse hørepropper, og hvis man prøver at nedtone den i EQ’en, forsvinder dyrebare overtoner i samme omgang. Med andre ord bliver diskanten aldrig helt så silkeblød, som jeg gerne vil have den.

Men det lyder samlet set rigtig godt. F.eks. Imelda Mays mørke, lavmælte stemme i kabaretballaden “11 Past the Hour”, der ville passe lige så godt i en David Lynch-film som i en Tarantino-film. Her lyder vokalen stort mod et bagtæppe af strygere, percussion og elbas. Meget bedre end i Optimal-indstillingen, hvor lyden er for flad og livløs.

Jeg kunne godt tænke mig endnu mere dynamisk kontrast, men med mine egne indstillinger er der ikke mange trådløse hørepropper, der slår Beoplay EX på lyd.

Konkurrenter

Der skorter imidlertid ikke på konkurrenter i prisklassen. Sennheiser Momentum True Wireless 3 er nok de bedste til omkring 2.000 kroner, hvilket er væsentlig mindre, end B&O kræver for Beoplay EX.

Sennheiser har en bedre, mere fremtrædende mellemtone og en mere neutral, ærlig spillestil. Men også de kan have godt af lidt justering på enkelte numre, og det er fuldt ud muligt at få B&O til at lyde mindst lige så godt. Sennheiser sidder heller ikke lige så godt i mine ører, og de kan ikke justeres lige så godt i bassen, uden at det går ud over mellemtonen.

Sony WF-1000XM4 bør overvejes, hvis man vil have den bedste støjreduktion. De lyder også rigtig godt, især med Android-mobil og LDAC aktiveret. Men de har ikke helt samme gennemsigtige mellemtone som Beoplay EX.

Devialet Gemini er en anden model, man kan overveje. De tilpasser automatisk lyden til lytterens ører, og de lyder klokkeklart. Men Beoplay EX har et højere maksimumniveau, mens Devialet når deres grænse lidt tidligt.

Bowers & Wilkins PI7 er mine personlige favoritter og har en varm og lækker lyd, samtidig med at de er supermusikalske. De koster omtrent det samme som Beoplay EX, der er lidt friskere i toppen, men også lidt skarpere.

Til PI7 er der derimod ikke nogen EQ; man må tage, hvad man får. Netop dét er en svaghed, når hørepropperne nu koster så meget. I mine ører sidder PI7 heller ikke lige så godt som Beoplay EX. Samtalekvaliteten er også endnu bedre gennem B&O-propperne.

Konklusion

Bang & Olufsen Beoplay EX koster en god slat, men hørepropperne har også et lækkert premium-udseende, som matcher et moderigtigt outfit. De sidder som en drøm i undertegnedes ører, bedre end næsten alle andre hørepropper. De har glimrende samtalekvalitet, udmærket støjreduktion – og en lyd, der efter lidt justering kan blive virkelig god.

Man skal en tur forbi EQ’en for at få bas nok ud af dem og for at dæmpe den lidt pågående diskant. Men gør man det, vil man ikke fortryde det! Sport-indstillingen fungerer også godt, hvis man ikke selv vil pille ved lyden.

Det er helt klart de hidtil mest vellykkede hørepropper fra Bang & Olufsen. Men vi undrer os lidt over den ret korte trådløse rækkevidde.