TEST: Bang & Olufsen Beoplay H100

Bang & Olufsen har altid været synonym med førsteklasses lyd og design, og med Beoplay H100 tager de det et skridt videre. Et par trådløse, støjreducerende hovedtelefoner, der staver Premium med stort P. Dette er ikke bare et produkt, det er en magtdemonstration. Og dermed en fejring af virksomhedens hundrede år gamle arv.

Design og byggekvalitet

Fra første øjekast er det tydeligt, at H100 er et produkt i en klasse for sig selv. Aluminium kendetegner både kopperne og hovedbøjlen med glatpolerede overflader og bløde kanter, der vidner om præcisionshåndværk. De roterende hjul til lydstyrke og støjreduktion minder om eksklusive urskiver, en detalje, der understreger produktets luksusstatus.

Farve på den testede udgave er Infinite Black, dvs. sorte puder og hovedbøjle, men med detaljer i neutralfarvet aluminium. Det er smukt, som et eksklusivt armbåndsur i stål, der ikke ser særlig dyrt ud for den uindviede, men som kendere nikker anerkendende til. To andre farvekombinationer er mere funky: Hourglass Sand (lysegrå og guld) og Sunset Apricot (beige og rosaguld).

 

Lammeskindspuderne er utroligt bløde og behagelige, og bæretasken, der minder om en eksklusiv håndtaske, fuldender indtrykket af et produkt, der er lige så meget et modetilbehør som en musikformidler. Hvis du er bekymret for, at bæretasken ikke giver nok beskyttelse, kan du overveje B&O’s rejseetui i aluminium, som oprindeligt blev designet til H95, men som også passer perfekt til H100.

(Fejl info)

Komfort

Den megen brug af aluminium resulterer i en vægt på 370 gram, og for at holde det hele stabilt ledsages det af et fast, men slet ikke ubehageligt tryk på hovedet. Det sikrer en god pasform, selv under bevægelse.

Komforten er generelt meget god, selv om kopperne kan føles lidt små for brugere med større ører. For mit vedkommende sidder H100 også behageligt, når jeg har læsebriller på.

Lydformater

Beoplay H100 vil i løbet af det næste år understøtte Bluetooth-codec’et LDAC, som understøtter opløsninger på op til 24-bit/96 kHz, men med et tab af lydkvalitet. På den anden side er der båndbredde nok til, at lydfiler på 16-bit / 44,1 kHz (CD-kvalitet) kan passere stort set uden tab. Dette codec var ikke tilgængeligt i testperioden, hvor kun det mindre gode AAC-codec (256 Kbit/s) var tilgængeligt. iPhone-brugere kan alligevel kun bruge AAC; kun Android-brugere kan nyde godt af den bedre Bluetooth-lyd. Det skal siges, at AAC også giver god nok lyd til, at der er en pointe i at have de bedst mulige hovedtelefoner, man mister bare den sidste lille smule detaljer.

Hovedtelefonerne har også en indbygget USB DAC, og med et kabel fra en computer eller mobiltelefon understøttes musikfiler op til 24-bit/96 kHz. Helt uden tab. Det er også det, jeg har brugt mest under min test af lydkvalitet. Især iPhone lyder betydeligt bedre med et USB-kabel; man hører f.eks. mere luft og et større stereobillede på grund af bedre opløsning i overtonerne. Interessant nok er det maksimale lydniveau lidt lavere med et kabel.

EarSense tilpasser lyden

En ny funktion, som bidrager til bedre lydkvalitet, er EarSense-teknologien. Under en personlig briefing med B&O forklarede global produktchef Clément Lebel:

– EarSense registrerer, om du bruger briller, eller om du har hår, der forhindrer en perfekt forsegling af ørekopperne. Lyden vil så være anderledes, men EarSense overvåger og tilpasser sig konstant.

Med andre ord sørger teknologien for, at lyden optimeres ud fra, hvordan hovedtelefonerne sidder på dit hoved.

Lyden af Beoplay H100

Lydmæssigt er det tydeligt, at H100 hører til et godt stykke oppe i premiumsegmentet. Detaljer i musikken strømmer ud uden at være påtrængende. Tonerne adskilles rigtig godt, og der er ingen misfarvning at finde. Basgengivelsen er også præcis og naturlig uden den overdrevne fylde, der findes hos nogle konkurrenter. Det hele lyder bare så naturligt og helstøbt, at du kan nyde ethvert stykke musik – uanset musikalsk stil – med stor overbevisning.

I sangen Allthetimeevenwhen af jazzgruppen Fieh er dette tydeligt. Kantslaget på lilletrommen har god snert, bastonerne er naturlige og super sjove at lytte til. Stortrommen er fysisk, men uden at overdrive. Mellemtonen er bedre opløst end f.eks. Bowers & Wilkins Px8, og publikumsfavoritten Sony WH-1000XM5 lyder langt mere oppustet og unaturlig i bassen end H100.

Hvis jeg skulle kritisere noget, ville det være, at den øvre mellemtone er noget afdæmpet, så vokaler og visse instrumenter, som f.eks. lilletrommer, ikke er helt så fremtrædende og angribende, som jeg kunne ønske. Her må hovedtelefonerne se sig slået af Focal Bathys. Men der er masser af luft i det øverste register her, og lyden er meget åben og detaljeret.

Dynamikken er bedre end hos forgængeren H95, men stadig lidt forsigtig, især ved højere lydniveauer. Det bliver mere tydeligt i energiske numre som Lizzos About Damn Time og Eminems Houdini, hvor H100 holder lidt igen, hvor den virkelig burde sætte ind. Men det maksimale lydtryk er blevet bedre, siden jeg testede forgængeren H95. Den gode nyhed for H95-ejere er, at der er en opdatering på vej, som også vil øge det maksimale niveau der.

Uanset hvad er H100 fantastisk til akustisk musik og klassisk, mens de, der foretrækker elektronisk pop og rap ved høj lydstyrke, måske finder andre muligheder mere underholdende.

Støjhdæmpningen

Bang & Olufsen har arbejdet meget med støjhåndteringen:

– Vi har foretaget nogle interne målinger, og jeg kan fortælle dig, at støjreduktionen er dobbelt så god som i H95. Gennemsigtighedstilstanden (omgivelseslyd) er fire gange så god som H95, og lydniveauet er dobbelt så højt som H95. Dette ifølge Clément Lebel.

Mit første møde med støjdæmpningssystemet var problematisk. Der sad jeg på et fly til London med en masse lækage i venstre kanal. Uanset hvordan jeg arbejdede med placeringen af hovedtelefonerne, kunne jeg ikke få det til at passe. Det skyldtes, at Transparency Mode, dvs. lyd fra omgivelserne, var aktiv i den venstre ørekop, så kabinestøjen kunne trænge igennem.

Jeg kontaktede Bang & Olufsen om dette, så snart jeg var landet, og det viste sig, at mit par havde en tidligere udviklerversion af softwaren. Da jeg fløj hjem om eftermiddagen, havde jeg modtaget en opdatering med den korrekte version i app’en, og flyveturen hjem gik meget bedre.

Støjreduktionen i H100 er effektiv nok og fungerer på fly. Men den er ikke så klasseledende, som B&O selv giver indtryk af. Hvis den er dobbelt så god som H95, kan den bestemt ikke konkurrere med hverken Sony WH-1000XM5 eller XM4 eller Sennheiser Momentum 4 Wireless. Især med lavfrekvent støj, som er det, man primært udsættes for i fly og tog, ville jeg gerne have set endnu bedre undertrykkelse. Men H100 dæmper meget jævnt over hele frekvensområdet, så støjreduktionen føles mere naturlig end med nogle andre.

I tilfælde, hvor man ønsker at gøre det modsatte – at lukke så meget af omgivelserne ind som muligt – gør H100 det måske bedst af alle. Det er nok den mest naturlige gengivelse af lyde udefra, jeg har hørt fra et par hovedtelefoner. At gå en tur i skoven med min yndlingspodcast gennem H100, mens jeg samtidig oplever naturens lyde som autentiske, er en fornøjelse, jeg vil savne. Og at høre min egen stemme udefra så naturligt under telefonopkald og digitale møder (også kendt som medhør) er noget, jeg virkelig kan sætte pris på.

Selve samtalekvaliteten er god, ikke mindst takket være de ti indbyggede mikrofoner. Her får du en meget effektiv støjreduktion af omgivelserne. S’er og andre sibilanter fra brugeren kommer lidt komprimeret og hårdt igennem til modtageren, men jeg er imponeret over, hvor klart de lyder selv i støjende omgivelser – som f.eks. et åbent kontorlandskab.

Særpræget equalizer

App’en tilbyder en unik tilgang til equalizerfunktionen med en todimensionel flade, hvor brugeren kan justere lyden langs to akser. B&O spiller på følelser i stedet for matematik og manøvrerer trinløst mellem Light, Warm, Relaxed og Energetic. Selv om det giver fleksibilitet, føles det upræcist for dem, der ønsker mere specifik frekvensstyring. Jeg vil f.eks. gerne øge frekvensområdet mellem 5 og 7 kHz for at få endnu mere klarhed i vokaler og instrumenter. Men interfacet er ikke præcist nok til at gøre det.

Bæredygtighed og lang levetid

Noget, man bør sætte pris på ved H100, er dens fokus på bæredygtighed og lang levetid. Alle dele kan udskiftes, og ørepuder og indre hovedbøjler kan nemt udskiftes af brugeren. Ifølge B&O kan alle komponenter repareres 100 procent, hvilket står i skarp kontrast til den ”brug-og-smid-væk”-mentalitet, der præger store dele af elektronikindustrien. Formentlig vil det i fremtiden også være muligt at bytte enkelte dele til nye farver.

Dette fokus på det lange sigt er noget, B&O har gjort i et stykke tid nu. Under et besøg på Bang & Olufsens fabrik i Struer, blev virksomhedens dedikation til kvalitet og holdbarhed tydeligt kommunikeret. De har endda deres egen fabrik – Fabrik 3 – som udelukkende er dedikeret til reparation og restaurering af gamle B&O-produkter med en imponerende succesrate på 97 procent. Det handler om at skabe produkter, der holder hele livet, og endelig er den filosofi blevet udvidet til et par hovedtelefoner.

Pris og værdi

Med en pris på næsten 11.000 kroner er H100 en af de dyreste ting, du kan have på hovedet, og de er uden sammenligning de dyreste trådløse hovedtelefoner, jeg har testet. En betydelig stigning i forhold til forgængeren, H95, som ved lanceringen kostede omkring 7.000 kroner.

Lydkvaliteten alene kan ikke retfærdiggøre prisen, men man er nødt til at se på den samlede pakke. For ja, lyden er rigtig god. Og den enestående byggekvalitet, engagementet i bæredygtighed og holdbarhed (de kan repareres i hele deres levetid), den overordnede følelse af luksus og det faktum, at Bang & Olufsen er et statement-brand, er alt sammen med til yderligere at retfærdiggøre prisen. Om det er nok, er op til den enkelte at afgøre.

Konklusion

Bang & Olufsen Beoplay H100 er et imponerende stykke teknik og design. Den tilbyder en afbalanceret og detaljeret lyd, fremragende byggekvalitet og et løfte om holdbarhed, som kun få andre kan matche.

Alligevel er prisen så høj, at den vil udelukke de fleste mennesker. Det er nok også meningen, for det er ikke hovedtelefoner til gennemsnitsforbrugeren, men snarere til den kræsne audiofil, der sætter pris på førsteklasses materialer, ordentligt håndværk og et navn med et århundredes hi-fi-historie bag sig.

For den rette køber – en, der værdsætter luksus og er villig til at betale for det – repræsenterer H100 toppen af, hvad trådløse hovedtelefoner kan tilbyde i 2024.