TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
Få fuld adgang til alt LB+ indhold

test: Beats Pro

Solidt bygget med dynamisk lyd

Beats har et ufortjent dårligt ry, det er Pro-modellen det hørbare bevis på.

Af / 25/04/2018 - 09:39
Beats Pro

Lyd & Billede mener

  • Massiv basdynamik med stålkontrol og god dynamisk kontrast. Fyldigt og klangrigt lydbillede. Meget solid byggekvalitet.
  • Stiv bøjle, der klemmer en del om ørerne. Ikke blandt de mest detaljerede.

De store Beats Pro må ikke forveksles med DJ-udgaven, som vi testede for nogle år siden. De har kun navnet og brugsområdet tilfælles.

Hovedtelefonerne er henvendt til DJ’s, musikere, studiebrugere og andre, der har brug for noget robust, som kan spille højt, lyder godt og kan tåle nogle knubs. De bør ikke forveksles med Audio-Technicas ATH-M-serie eller de SRH-versioner, Shure laver til studiebrug, for Beats Pro stiller op i en anden liga. I hvert fald hvad konstruktion angår.

De store hovedtelefoner, som kun fås i mat sort, vejer 400 gram og er overvejende bygget i solidt metal. Bøjle, ophæng, skruer og ørepuder er af en anden kvalitet end normalt og vidner om, at de kan tåle at blive slæbt hen ad gulvet i nogle år, før noget går i stykker.

Tillidsvækkende, er det rigtige ord.

Den nærmeste konkurrent er Philips A5-PRO, som blev udviklet i samarbejde med DJ’en Armin van Buuren. Også de af den solide slags, med lukkede ørekopper, tykt spiralkabel og aftagelige ørepuder.

Annonce

Der er ingen tekniske specifikationer på Beats Pro. Apple fortæller ikke meget andet end hovedtelefonernes egenskaber. F.eks. at der medfølger to kabler. Begge med 3,5 mm minijack-stik, det ene med spiralsnoning i enden og det andet med kontrol/mikrofon til mobilen.

Der følger også et etui med til at samle det hele i, inklusive den medfølgende 6,5 mm jack-adapter.

Lydkvalitet

Min erfaring er, at følsomheden er medium høj, og de kan fint drives direkte af mobilen og kan tåle virkelig meget volumen, før lyden forvrænger. Men det bliver selvfølgelig bedre med en lille forstærker imellem. En AudioQuest DragonFly rækker langt her.

Kablerne sættes i den ene af de to indgange på ørekopperne og kan låses ved at vride stikket lidt. Den anden indgang kan bruges til medhør, altså at et ekstra par hovedtelefoner kan sluttes til et par Beats Pro. Ørekopperne kan drejes til siden, så man har et øre fri til medhør, når man står i DJ-boksen.

De er altså primært henvendt til DJ’s, men de lyder faktisk så godt, at selv kræsne ører vil blive fornøjet. I starten kan lyden opleves som mørk, men det er, fordi de ikke har den skarpe diskant, som bl.a. forgængeren havde. Der mangler lidt raffinement og detaljeskarphed, men lydbilledet er fyldigt med rigtig god balance helt ned til den solide dybbas. Ikke af den påtrængende slags, men af den type, der giver én følelsen af, at der er en subwoofer tilsluttet.

Men det er ikke kun bas og trommer, der kommer til deres ret her. Klaver, vokal, guitar og sågar strygere klinger varmt og flot, og hovedtelefonerne giver musikken god dybde og format.

De lyder kort og godt meget bedre end frygtet og er lysår fra forgængerens rædselsfulde hængekøje-respons med for meget bas og diskant og for lidt mellemtone.

Beats Pro brettet 33046
Ørekopperne kan drejes til siden, så man har et øre fri til medhør, når man står i DJ-boksen. (Foto: Beats)

Lidt at trække ned for

De er dog ikke perfekte til hvad som helst. Entusiaster vil kunne få bedre opløsning og fokus i et par Sennheiser HD 660 S, Beyerdynamic DT1770 eller Shure SRH1840 i prisklassen over, men DJ’s vil næppe finde bedre lyd andre steder. De nævnte Philips A5-Pro er det nærmeste, man kommer. De lyder lidt mere åbent i mellemtonen og kan også tåle at spille vanvittig højt, men de har ikke den samme massive bas som Beats Pro.

Men de er mere behagelige at have på i længden. For ørekopperne på Beats klemmer godt om ørerne; de er nemlig ikke store nok til at lægge sig rundt om dem. Det hjælper at trække lidt – forsigtigt – i bøjlen, men den stramme bøjle gør i det mindste, at de slutter tæt om ørerne, så der nærmest ikke slipper noget støj ind.

Konklusion

Beats Pro er et positivt bekendtskab med langt bedre lyd end forventet. De har kvaliteter, der gør dem velegnede til andre end DJ’s og musikere, og er bygget til at tåle et liv på landevejen. De er også store, tunge og stive, så alt er ikke fryd og gammen.

Men da lydkvaliteten er så overbevisende, er det let at anbefale Beats Pro også til dem, der har brug for et par hovedtelefoner, som kan tåle nogle knubs, uden at det går for meget ud over lydkvaliteten.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Advantage Club
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Sonys budget-hørepropper overrasker positivt

Lydmagi fra Noble Audio

6 hovedtelefoner: Endnu bedre lyd med kabel

En fremtidig klassiker er født

Fire topmodeller øverst i premiumklassen

6 åbne hørepropper: Er det fremtiden?

Hvilken slags hørepropper passer bedst til dig?

Tyske hovedtelefoner med tabsfri lyd

Dyson-hovedtelefoner imponerer og skuffer

Styr udenom hørepropper fra Temu

Pi8: Den nye konge af trådløs lyd

Her er DALI’s bud på en hovedtelefon, du har råd til