TEST: Bowers & Wilkins PI7

Bowers & Wilkins ankom sent til festen med deres første helt trådløse hørepropper. Selv hævder de, at det skyldes, at de har brugt ekstra lang tid på at være sikre på at gøre jobbet så godt som overhovedet muligt.

Men nu har de så langt om længe lanceret to modeller, og hvor PI5 er i det mellemste premium-segment, er flagskibet PI7 blandt de dyreste helt trådløse hørepropper, man kan få fingre i. Vi kender kun til et fåtal af andre modeller i nærheden af samme pris, såsom Bang & Olufsen E8 Sport og 3rd Gen., Sennheiser Momentum True Wireless 2 og Devialet Gemini. Men PI7 er stadig ca. 30 procent dyrere end disse.

Helt afskrækkende er det dog ikke. Jeg synes ikke, at små 3.000 kroner er så voldsomt, hvis der er noget, man virkelig falder pladask for.

Store drivere

Bowers & Wilkins PI7 har en stor 9,2 mm driver (“højttaler-enhed”) til hvert øre – det samme som lillebror PI5. Men her bruges den kun til bas- og mellemtoneområdet. Diskanten har nemlig fået sin helt egen driver.

Den separate diskant-enhed er af typen balanceret armatur, som i modsætning til dynamiske enheder ikke har brug for luftindtag for at bevæge sig, og som derfor bevæger sig mere præcist, da den ikke påvirkes af eksterne lufttrykvariationer. Balanceret armatur har også mindre modstand og er bedre egnet til at gengive de hurtige diskantfrekvenser.

God pasform

Med øredutter af medium størrelse sidder hørepropperne rigtig godt i mine ører. Der medfølger også både mindre og større dutter i æsken, i alt tre størrelser. Husene er af medium størrelse – ikke de mindste, jeg har testet, men langtfra de største heller.

Seks mikrofoner

Bowers & Wilkins PI7 har hele seks indbyggede mikrofoner. Fire af dem bruges til støjreduktion for brugeren, mens to bruges til at fange ens stemme til mobilsamtaler.

De har en slags “beaming-karakteristik”, som sørger for, at lyden af ens stemme næsten lyder, som om man har en mikrofon foran munden i stedet for ved ørerne. Og det fungerer, for samtalekvaliteten er i top for hørepropper.

Ambience Passthrough

Ud over gennemført aktiv støjreduktion (ANC) har B&W PI7 også såkaldt Ambience Passthrough, altså lydgennemslip, så man kan høre lyd fra omgivelserne. Her har B&W gjort noget specielt, idet det er muligt at aktivere begge dele samtidig. Det kan jeg ikke huske at have oplevet før, men det er faktisk ret praktisk.

Den aktive støjreduktion fjerner egentlig kun bastoner udefra, idet de øverste frekvenser dæmpes af de forseglende øredutter. Passthrough-funktionen lukker derimod de øverste frekvenser igennem – og forstærker dem. Så ved at have støjreduktionen slået til oveni blokerer man effektivt uønskede baslyde, mens man stadig kan høre, når folk taler til én, eller hvis det ringer på døren.

Gode lyd-codecs

PI7 har fået nogle ordentlige lyd-codecs for at sikre bedst mulig lyd. Ud over AAC-codec’en, som iPhone anvender, har hørepropperne også aptX Adaptive. Denne codec har en variabel datastrøm, afhængigt af hvad indholdet kræver. På den måde kan den få en kvalitet tæt på aptX HD, når det kræves, eller den kan vælge at nærme sig aptX LL (low latency), når man spiller spil eller ser film.

Codec’en understøtter 24 bit/48 kHz lyd, men ligesom med almindelig aptX komprimeres data med lydtab til følge. Hvilket gør, at man i praksis får noget nær CD-kvalitet og ikke den helt højopløste slags. Codec’en kan til en vis grad sammenlignes med Sony LDAC, som også har til formål at give en lydoplevelse tæt på lossless.

Supersmart lade-etui

B&W PI7 kan oplades trådløst, hvis man har en ladeplade af typen Qi. Desuden har etuiet en supersmart funktion, som jeg ikke har set før. Nemlig at man kan plugge et analogt lydkabel i lade-etuiet, som så konverterer signalet til digitalt og sender det trådløst til hørepropperne.

Det betyder, at man f.eks. kan bruge sine egne trådløse hørepropper til at se film eller høre radio via infotainment-systemet om bord på fly. En genistreg!

Middelmådig batterilevetid

Med PI7 har Bowers & Wilkins fokuseret på den bedst mulige lyd. Det betyder bl.a. dyb og stabil bas samt dynamik og overskud nok til at spille musik højt uden at miste kontrollen. For at drive dobbelt så mange enheder kræves der også mere forstærkerkraft, hvilket igen sluger mere batteri.

Alt dette gør, at B&W PI7 ikke kan prale af alverdens batterilevetid. Fire timer er, hvad man får ud af propperne med støjreduktionen aktiveret. Derimod har etuiet batterikapacitet til fire ekstra opladninger, hvilket giver 20 timer, når man lægger det hele sammen.

Brugervenlighed

I app’en kan man aktivere støjreduktionen og desuden sætte den i autotilstand, som skal give “korrekt” dæmpning i forhold til, hvor meget støj den måler udefra. Personligt foretrækker jeg dog at have den på maksimum, når jeg bruger den, eller slå den helt fra.

Med Ambience Passthrough er der en del susen og brusen, men sådan er det med alle de hørepropper, jeg har prøvet med denne funktion. Deaktivér den derfor, når du skal lytte seriøst til musik.

Første gang man bruger app’en, kan man se, hvor man skal trykke og hvor mange gange for at kalde mobilens stemmeassistent frem (tryk og hold på højre prop), aktivere eller deaktivere støjreduktionen (tryk og hold på venstre prop) eller besvare eller afvise indgående opkald (tryk én gang på en af propperne for at besvare, to gange for at afvise). Man kan også styre musikken her.

I app’en kan man desuden vælge, om hørepropperne skal gå i dvale, når man tager dem ud af ørerne, for at spare på batteriet.

Ingen EQ

Hvad der derimod mangler i app’en, er tonekontroller (EQ). Bowers & Wilkins mener åbenbart, at den lyd, de har skruet sammen, er den, man skal have. Jeg ville dog foretrække, at man kunne stille lidt på lyden selv, hvis man ville. Så her er det plads til forbedring.

Fantastisk lyd!

Når det er sagt, så er lyden fra disse hørepropper så god, at det er fristende at sige, at B&W PI7 er i en liga for sig. Selv fra en iPhone, som “kun” understøtter AAC-codec’en, er lyden så dynamisk, som jeg kan huske at have hørt det fra et par trådløse hørepropper.

Tag f.eks. Ina Wroldsens “Matters”. Stemmen er klar og velartikuleret, og samtidig er bastonerne dybere end med andre hørepropper, jeg sammenligner med. Inklusive Sennheiser Momentum True Wireless 2, mine favoritter indtil nu.

Sennheiser har mere energi i overtoneområdet, men det er, fordi der tilføres lidt kunstig energi deroppe. Hvilket fungerer godt, men PI7 har en mere uanstrengt overtonegengivelse, som hænger bedre sammen med resten af lydbilledet. Meget bedre. Heller ikke Bang & Olufsen E8 er i nærheden af at lyde så storslået og uanstrengt.

aptX HD

Det bliver endnu bedre med Android-enheder med aptX og aptX HD. Så får lyden en større ro over sig. Klassisk musik har en naturlig autoritet, hvor detaljerne fra strygerne kommer frem, uden at de skal tvinges igennem, og der er en storhed over kontrabasser, som få andre hørepropper formår. Måske ingen.

Selv på fuld lydstyrke bevarer hørepropperne kontrollen, og bassen forbliver dyb og stabil. Ikke underligt, at de trækker mere batteri end en del andre hørepropper. For pokker, sikke en bas! Nogle vil måske synes, at den er lige i overkanten, og der er da også en lille “party-pukkel” et sted dernede. Men det blæser jeg på, for det lyder rigtig fedt!

Personligt kunne jeg godt ønske, at det maksimale lydtryk var tre decibel højere, men det er småting.

Med PI7 foretrækker jeg at høre musik med støjreduktionen slået til, og det gælder bestemt ikke alle hørepropper. Lydkvaliteten bevares næsten fuldstændig, og samtidig fjernes bastunge gnidelyde, når propperne bevæger sig i øregangene, eller når man går med tunge skridt.

Hvem kan slå B&W?

Som nævnt har hverken Sennheiser eller Bang & Olufsen hørepropper af den helt trådløse slags (TWS), der kan hamle op med PI7. Derimod mangler vi stadig at få Devialet Gemini til test, som vi har store forventninger til. Det skal også blive spændende at høre, hvordan HiFiMAN TWS800 klarer sig mod B&W. Men indtil videre er det B&W PI7, der er dem, de andre skal slå.

Konklusion

Bowers & Wilkins PI7 er et par fantastiske trådløse hørepropper. De har et solidt basfundament og gengiver musikken med en dynamik, som jeg ikke kan huske at have hørt fra andre helt trådløse hørepropper. Lyden er varm og nuanceret, instrumenter og stemmer kommer frem som den naturligste ting i verden, og der er fuld kontrol hele vejen til maksimalt lydtryk.

Det her er det tætteste, jeg har hørt små trådløse hørepropper komme på store hovedtelefoner.

Et par smarte løsninger sætter prikken over i’et. F.eks. kan man bruge lydgennemslip og støjreduktion samtidig. Men det mest geniale er muligheden for at koble et analogt kabel til lade-etuiet, så man f.eks. kan bruge hørepropperne trådløst med infotainment-systemet på fly.

Det eneste, der mangler, er en EQ-funktion i app’en, hvis man f.eks. vil skrue lidt ned for baspuklen. Batterilevetiden kunne også have været endnu bedre. Men ikke hvis det er på bekostning af forstærkerkraft og kontrol!