TEST: Burson Audio Soloist 3X Grand Tourer

Australske Burson Audio har været kendt for sine hovedtelefonforstærkere i omkring 10 år. Både med og uden DAC indbygget. Og hvor enkelte konkurrerende hovedtelefonforstærkere måske sparer lidt på kræfterne (Questyle og Marantz, jeg ser på jer), så har Burson aldrig haft det problem. 

Vi elskede den første Soloist og syntes også godt om Conductor, hvor den største forskel var, at sidstnævnte havde indbygget DAC. Men da vi bedre kunne lide forstærkerdelen end DAC-delen, fremstod Soloist som det bedste køb af de to. 

Kraftcenter

Nu er Soloist nået op til sin tredje generation, og her er der to versioner at vælge imellem. Den ‘almindelige’ Soloist 3X Performance med 4 heftige watt balanceret i 32 ohm, og den du skal læse om her. Nemlig den nye Grand Tourer-version – som fordobler effekten! Og ikke alene leverer den 8 watt i 32 ohm: sænk impedansen til 16 ohm, og GT-forstærkeren byder på vanvittige 10 watt! I den modsatte ende har den 3,8 watt at rutte med i 100 ohm og 640 milliwatt i 300 ohm. Tallene tyder på, at vi har med en meget kapabel krudtugle at gøre her. 

Alle disse tal er i øvrigt i balanceret drift med 4-pin XLR ud. Den ‘almindelige’ ubalancerede hovedtelefonudgang har halvt så megen effekt ud, men det er stadig meget mere, end du eller dine hovedtelefoner nogensinde vil få brug for.   

Jeg har faktisk testet den skønne Burson Soloist 3X GT i mange måneder nu, så jeg har haft masser af tid til at lære den at kende. Andre forstærkere er kommet og gået, men denne forstærker har været en del af mit faste arsenal i over et halvt år ved siden af Auralic Taurus og Sennheiser HDV 820. Det er hovedsagelig Hegel HD30, der har stået for den digitale signalbehandling. 

Udskiftelige dele

Soloist 3X GT har i alt seks operationsforstærkere (op-amps), tre pr. kanal. Disse er af Bursons nyeste type, kaldet V6 Vivid. Kassen indeholder også seks andre af typen V6 Classic. Du kan selv skifte til disse, hvis du ønsker at ændre lydsignaturen i forstærkeren. Vivid er ifølge Burson måske verdens bedste op-amp, men her har du altså mulighed for at eksperimentere.  

NB! Du skal skrue chassiset af med den medfølgende unbrakonøgle og derefter sørge for, at hver op-amp monteres i den rigtige retning (sørg for at markeringen på IC’en matcher hakket i soklen på bundkortet). Det er nemlig muligt at montere dem omvendt, hvilket betyder, at de brænder af, så snart der tændes for forstærkeren. Det er med andre ord ikke for begyndere, og jeg forstår ærligt talt ikke, at Burson har så stor tiltro til deres kunder, at de vælger at gøre disse dele udskiftelige af brugeren. Men det er i det mindste en interessant detalje, og lidt sjovt at kunne teste frem og tilbage. Her er en lille spoiler alert: Det lyder bedst med dem, der allerede er i. 

Tre gain-trin

Den kraftfulde Soloist 3X Grand Tourer har tre gain-trin, hvor du vælger ud fra, hvor meget kraft dine hovedtelefoner har brug for. I de fleste tilfælde kan du roligt lade den stå på Low, mens lidt mere tungt drevne sager måske foretrækker Medium for virkelig at blomstre. Personligt har jeg aldrig testet nogen hovedtelefoner, hvor jeg har haft behov for at sætte forstærkeren på High. 

Vi må tale om viften

Der er én ting, man straks lægger mærke til ved dette smukke bæst af en forstærker. Det afrundede aluminiumschassis har riller, som giver et kig ind til forstærkerens ryddelige indre og giver den mulighed for at komme af med varmen. Og på indersiden er der en massiv pc-blæser. Den slags, som gamere kender til.   

Heldigvis er blæseren fra Noctua, og den er blandt de mest støjsvage af slagsen. Burson har arbejdet hårdt for, at det aktive kølesystem skal være så stille som muligt, og de hævder, at det er lykkedes at få den til et niveau, hvor man ikke kan høre den. For de fleste rum har en egenlyd på omkring 30 dBA, mens blæseren i Burson-forstærkeren har en støjgrænse på under 25 dBA.  

Jeg skal ikke anfægte disse tal, men lad os bare være ærlige: Ventilatoren er hørbar. Ganske vist lægger man ikke mærke til den, når man spiller musik ved normal lydstyrke, men med åbne hovedtelefoner hører man en konstant susen gennem stille passager. Jeg ville derfor ønske, at den havde progressiv styring, så den kun bliver slået til, når man har brug for det. I stedet snurrer den konstant, mens forstærkeren er tændt. 

Støjgulv

Derudover har jeg bemærket, at med gain-knappen et hak op fra laveste trin har forstærkeren et hørbart støjgulv. Med lav gain er der en knapt hørbar susen gennem medium letdrevne hovedtelefoner, men det bliver mere hørbart på mellemniveau. Skifter man til høj gain, grænser den susende lyd til det generende. Denne bør med andre ord kun bruges, hvis du har hovedtelefoner med meget lav følsomhed. For eksempel HiFiMAN HE6.  

Hørbart støjgulv er stort set kun et problem med meget letdrevne hovedtelefoner, deriblandt hørepropper. Der er for eksempel ingen problemer med susen på hverken markedsreferencen Sennheiser HD 800 S eller min favorit Audeze LCD-5, men den er i overkanten gennem hørepropperne Sennheiser IE 900 – og det selv med gain sat til Low. 

Højopløst krudttønde

Med musik gennem hovedtelefonerne er der ingen tvivl om, at Soloist 3X GT ikke er som andre forstærkere. Du godeste, sikke en kraft og kontrol! Audeze LCD-5 drives med en sådan kontrol og stramhed, at jeg nærmest ikke kunne have ønsket mig et bedre match. Billie Eilish’ Lost Cause er et glimrende eksempel på et nummer, der både har en dynamisk, stram og dyb bas, og som samtidig har masser af luft. Og desuden en nær og varm vokal.   

Her har produceren (Billies bror) leget en del, bl.a. ved at lægge hvert andet stortrommeslag i modfase. På den måde strækker stortrommen sig langt ud til siderne af hovedet. Denne effekt er så klar og tydelig med Burson-forstærkeren, at jeg spekulerer på, om jeg nogensinde har hørt den så tydeligt før. Nogle gode forstærkere kan få de små, men vigtige detaljer frem her, andre lægger mere vægt på rytmerne og energien. Men få, hvis nogen, forener begge aspekter så overbevisende som Soloist 3X GT.  

Jazzsangeren Patricia Barber har sjældent lydt så godt som her. Den varme sødme i mellemtonen, som kendetegner hendes stemme, kommer tydeligt til udtryk, mens bækkenerne danser fjerlet i luften. Og sikken en kontrabaslyd! Den nærmest gløder.   

Sennheiser HD 800 S får også virkelig drøn på, hvis det er det, man vil have. Den har dybbas, men den kommer ikke særlig godt til udtryk med alle forstærkere. Men med Burson kommer bassen igennem, og jeg forstår bedre hovedtelefonerne, når man giver dem ordentlig muskelkraft. De får en vanvittig dynamik og kan trækkes så langt, som man lyster – meget længere end de planmagnetiske LCD-5. Det eneste, jeg savner hos Burson, er måske en tonekontrol, for jeg ville gerne justere på bassen i HD 800 S. 

Varm lyd, men ikke som rørforstærkere

Jeg kunne fristes til at sige, at Soloist 3X Grand Tourer lyder som en forførende rørforstærker. Men det ville være løgn. For Burson-forstærkeren har så meget bedre kontrol med hurtige transienter end nogen rørforstærker, jeg har hørt. Og med et luftigt lydbillede, der strækker sig langt ud over siden af ørerne. 

Udskiftning af operationsforstærker

Selvfølgelig måtte jeg prøve at skifte operationsforstærker fra Vivid, der sidder i, til Classic, der følger med. Så bliver lyden en smule varmere og fyldigere i mellemtonen, måske, men lydbilledet skrumper i størrelse, og bassen har ikke den samme kontrol. Umiddelbart giver den måske et indtryk af at være større og mere fysisk til at begynde med, men det handler nok mere om, at Classic-op-amp’erne er lidt langsommere end Vivid, hvilket gør, at bassen føles federe og dermed måske også større. Men man behøver bare at skrue lidt op for lyden for at høre, at bassen lyder bedre med Vivid.  

For mit vedkommende havde Classic-operationsforstærkerne ikke noget at byde på, som Vivid ikke løste bedre. Med andre ord: Jeg ville ikke rode med det. Bare lad forstærkeren være, og lad de overskydende op-amps ligge i kassen.  

NB! Selvfølgelig lykkedes det mig at brænde nogle op-amps af, da jeg skiftede tilbage, da jeg ikke var opmærksom nok på retningen … 

Subwoofer?

Som mange andre hovedtelefonforstærkere kan også denne bruges som forforstærker, og den har endda en fjernbetjening. Det lidt specielle er dog, at den har en subwooferudgang. Men endnu mere specielt er det, at subwooferen kan være aktiv sammen med hovedtelefonudgangen!  

For det eneste, man mangler, når man lytter via hovedtelefoner, er at mærke musikken fysisk i kroppen, ligesom man gør med store højttalere. Er du skør nok, kan du tilslutte en subwoofer – eller en røvsparker (Buttkicker?) – til at spille sammen med dine hovedtelefoner. Og få en ekstra dimension i musikken.   

Jeg må indrømme, at jeg ikke har prøvet det, men det vil garanteret være lige så fantastisk for brugeren, som det vil være træls for folk omkring ham. 

Konkurrenter

Auralic Taurus, som var i samme prisklasse da den var i handelen, er opgivet til at have omtrent halvdelen af Burson-forstærkerens effekt, men er alligevel en kraftig sag. Desuden har den ingen blæser, hvilket absolut kan være en fordel.  

Ikke desto mindre er Burson-forstærkeren både kraftigere og med mere overskud, når man spiller højt, og desuden med bedre opløsning i toppen. Taurus kan opleves med en lidt grovkornet diskant på enkelte hovedtelefoner, hvor Soloist 3X GT har en meget mere finmasket og luftig præsentation. Og et større lydbillede. 

Sennheiser HDV 820 koster også omtrent det samme som Burson-forstærkeren, men eftersom du også får DAC med i HDV 820, så ville den være et langt bedre køb, hvis den var lige så god. Det er den ikke. Sennheiseren lyder vældig fint, og den har fin dynamik. Men den lyder lidt kedeligere og ‘pænere’ og har langtfra samme kraft.  

Så er Naim Uniti Atom HE mere spændende. Også her får du indbygget DAC og desuden meget brugervenlig streaming med app. En supermoderne hovedtelefonforstærker, som også lyder helt forrygende. Indtil den taber pusten, har den en vanvittig hurtighed og punch, men den siger stop før Burson. Og har ikke lige så stor rumdimension i lydbilledet. 

Konklusion

Burson Audio Soloist 3X GT er en superkapabel hovedtelefonforstærker, der har en næsten uudtømmelig mængde kræfter kombineret med en opløsning, der får musikken til at flyde på den mest luftige måde. Alt lyder ‘rigtigt’, og forstærkeren har en vanvittig kontrol, uanset hvilke hovedtelefoner den arbejder med.  

De Vivid-opamps, der følger med forstærkeren, lyder endnu bedre end de Classic-varianter, der følger med, og som man kan skifte til. Det giver bare ingen mening, er min vurdering. Du får mere luft, mere rum og en bedre kontrolleret bas med Vivid-op-amps.   

Med alle disse store ord spekulerer jeg alligevel på, om GT-forstærkeren er lidt overflødig, hvis man ikke har meget tungtdrevne hovedtelefoner. Køber du lillebroren Soloist 3X Performance, får du også masser af effekt, og du slipper for blæseren. Har du behov for en med DAC også, koster Conductor 3X Grand Tourer kun 3.500 kroner ekstra. Og så får du også Bluetooth!