Jeg vil ikke sige påstå, at jeg er snobbet, men jeg sætter pris på, at produkter føles gedigne, holdbare og robuste. Champion TW400 PRO ANC kvalificerer sig ikke i nogen af disse kategorier.
Allerede da jeg tager etuiet ud af emballagen, bliver jeg lidt skuffet. Billigt og plasticagtigt er mit første indtryk. Det er altså op ad bakke lige fra start. Selve propperne virker også tynde og plasticagtige. Desuden har både etuiet og propperne en meget glat overflade, som gør dem svære at håndtere.
Komfort og brugervenlighed
Det var lidt bøvlet at forbinde hørepropperne til mobilen. Der er ikke nogen knap, man kan trykke på, eller sådan noget for at starte søgningen. Faktisk opgav jeg i første omgang og gik ud og lavede en kop kaffe – ja, min tålmodighed har udviklingspotentiale! – men ved tredje forsøg dukkede hovedtelefonerne pludselig op på listen på mobilen, og så var de klar.
Som nævnt er overfladematerialet meget glat, hvilket betyder, at det er let at tabe etuiet, og propperne har en tendens til at glide ud af ørerne, hvis det ikke lykkes at få dem til at sidde helt rigtigt. Der medfølger forskellige størrelser øredutter, men det bliver alligevel aldrig helt godt i mine ører.
Der er ikke opgivet nogen vægt, men fem gram når de garanteret ikke op på, hvilket yderligere understreger den billige og plasticagtige følelse.
Hørepropperne styres med touch, hvor man “tapper” let på højre eller venstre prop, alt efter hvad man vil have skal ske. Det er meget almindeligt, men kan indimellem være lidt mere udfordrende, som i dette tilfælde, når man i tide og utide skal skubbe til propperne for at få dem til at blive siddende.
Lyden af Champion TW400
I betragtning af den oplevede kvalitet var forventningerne til lyden ikke så høje. På den anden side kunne det tænkes, at den svenske producent bare har brugt alt krudtet på lyden! Og da jeg først begynder at lytte, bliver jeg faktisk positivt overrasket.
Det første, der slår mig, er den dybe base i remixet af “För kärlekens skull” med Under. Men min indledende tanke – det her skal nok blive godt – afløses siden af en erkendelse af, at hele lydbilledet er klangløst og ikke særlig detaljeret. Selv om Darins stemme på “En bädd av rosor” virker forholdsvis luftig, så lyder det, som om den stakkels guitarist sidder i en kasse og klimprer. Det bliver aldrig rigtig sprødt og lækkert.
Jeg prøver propperne med nogle klassiske stykker, og “Forår” fra Vivaldis De fire årstider lyder helt okay, så længe man ikke forventer at finlytte og nyde de små, subtile detaljer.
Den aktive støjreduktion (ANC) styrer man ved at tappe to gange på venstre høreprop. Den meget lille person, der bor derinde, informerer så klart og tydeligt én om, hvorvidt ANC er tændt eller slukket, eller om det er Transparency Mode, man har aktiveret. Det er en tydelighed, som jeg savnede ved min test af Sudio T2.
Efter at have testet støjreduktionen under en gåtur langs en ret trafikeret vej må jeg sige, at forskellen mellem ANC til og fra er tilstrækkelig stor til at blive klassificeret som godkendt.
Som lydbogshørepropper er de også godkendt – hvis man altså sidder stille. Jeg kan nemlig af egen erfaring oplyse, at det er ret irriterende, når man skal fange en høreprop i luften midt i en spændende passage i bogen, og derfor må tage sig af alt det, der kan ske, når man prøver at få den tilbage i øret igen.
Der skulle også være en gaming-indstilling (Low Latency), men jeg kunne ærligt talt ikke finde den …
For at teste samtalelyden ringer jeg til min datter og sludrer lidt. Her får jeg ingen deciderede klager, ud over at hun synes, det lyder lidt, som om jeg sidder på toilettet (igen – det skete også med MiiBuds Action!). Men i dette tilfælde er det ikke noget, der forstyrrer i særlig høj grad, og derudover er der ikke nogen problemer.
Konklusion
Altså, jeg kan ikke skære disse hørepropper helt ned til sokkeholderne og sige, at lyden er dårlig. Jeg har bestemt hørt bedre, men i betragtning af prisen er den helt acceptabel. Så hvis du har et begrænset budget, eller ikke har lyst til at smide flere tusind kroner for et par hørepropper, og du sætter pris på et lidt mere afdæmpet lydbillede, så kan de sagtens bruges.
Og hvis du mere er lydbogsnørd og er ligeglad med, at oplevelsen af selve etuiet og hørepropperne er utrolig plasticagtig, så køb dem endelig. Men sid stille, mens du lytter, eller forbered dig på at jagte hørepropperne hen over gulvet!
