Den stejlende hingst fra Scuderia Ferrari er et af bilverdenens mest kendte symboler ved siden af Rolls-Royces Spirit of Ecstasy og Mercedes’ tretakkede stjerne. Men i modsætning til de to sidste kan du finde Ferraris Cavallino på en række forskellige produkter, der ikke er lavet af dem selv. F.eks. Logic3’s lækre hovedtelefoner. Eller Ferrari by Logic3, som de hedder. Et par fuldvoksne, lukkede hovedtelefoner med aktiv støjdæmpning (mindre støj = mere musik), som findes i beige eller sort kunstskind.
Logic3 er et engelsk selskab, der har fået Ferraris velsignelse til at producere docking-højttalere samt in-ear og on-ear hovedtelefoner med Cavallino’en på. De har måttet holde sig til strenge kriterier for design, indpakning og kvalitet. Det kan man let se på T350, som disse hedder. Topmodellen i Cavallino-serien koster det samme som AKG K495NC og Bose QC15, for at nævne to af de argeste konkurrenter. Men Cavallino T350 ser ud, som om de er meget dyrere end begge to tilsammen.
Størrelsen og vægten gør dem ikke lige så praktiske som QC15, men de spiller mindst lige så godt. Støjdæmpningen på QC15 er stadig bedst i klassen, og T350 klarer fint at levere lydkvalitet i samme klasse. Men sammenlignet med AKG lyder T350 ubalanceret, der mangler varme og fylde i bassen, og jeg savner den luftighed og åbenhed i mellemtonen, som AKG K495NC har.
Lidt mere dynamisk kontrast havde også været godt. Når det er sagt, så spiller de ikke dårligere end Bose QC15. I hvert fald når jeg tilslutter Fostex hovedtelefon-forstærkeren HP-P1. Så får dynamikken endnu en bid mere med, lydbilledet åbner sig mere, og kanalseparationen er med ét hørbar. Støjdæmpningen er effektiv nok til, at du knap nok hører noget af, hvad der foregår omkring dig, og med lidt mindre pres på ørerne ville T350 have været perfekte til lange flyrejser. Hvis de bare havde kunnet foldes sammen, så de ikke optog så meget plads i håndbagagen.
Logic3’s topmodel i Ferrari Cavallino-serien lyder ikke dårligere end mange andre hovedtelefoner i denne klasse med støjdæmpning. En hi-fi-version uden støjdæmpning ville jeg gerne høre; det er altid bedre end det kompromis, som aktiv støjdæmpning indfører. Men den nydelige kvalitet og den trods alt gode, omend ikke enestående, lydkvalitet gør dem til et interessant alternativ i klassen.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer