Vi faldt næsten ned af stolen af begejstring, da vi testede Sennheiser HD 800. Men det er efterhånden syv år siden, og mange værdige kandidater er kommet på banen siden da. Ikke mindst Pioneer SE-Master1, som meget vel kan være det bedste, der har siddet på undertegnedes kranie.

Derfor er det kun naturligt, at der endelig kommer en arvtager, nemlig HD 800 S. Den samme seje form, men nu i mat sort i stedet for sølv. Og de sidder som støbt rundt om ørerne uden at blive ubehagelige. Dejligt.

En særlig absorberingsteknologi er ny. Den skal eliminere maskering, hvor det menneskelige øre ikke kan høre visse lyde, hvis lavere frekvenser med højere lydniveau afspilles samtidig. Ved at absorbere uønskede resonanser afdækker Sennheisers teknologi selv de fineste nuancer i musikken. Det er i hvert fald påstanden.

Modstanden er hele 300 ohm, så der er brug for en kraftig hovedtelefonforstærker. Driverne måler hele 56 mm for at kunne gengivelse musikken med præcision og dynamik. Både for dig og dem omkring dig. Åbne hovedtelefoner lækker nemlig musik til omgivelserne.

HD 800 S kan drives med et balanceret XLR-kabel, og for første gang medfølger der sådan et. Det kan give bedre lyd fra en kompatibel forstærker, f.eks. Sennheisers egen HD-800 eller den gode og langt billigere Pioneer U-05.

Lydkvalitet
Ingen tvivl om, at HD 800 S forbedrer lyden i forhold til forgængeren. For mit vedkommende opleves først og fremmest bassen og den nedre mellemtone som varmere og mere fyldige, men uden maskere fine detaljer.

Vi får en uhyre luftig og præcis præsentation af klaverets lyse tangenter, mens grundtonerne lunter fint og fyldigt af sted i bunden. Lydbilledet på country-balladen “Vinyl and a Heartache” med Darling West er dejlig luftigt, og strengeinstrumenterne adskilles klart fra hinanden, mens Mari Krekens stemme fremstår silkeblødt. Det her er en god tand bedre end Beyerdynamic T 5 s.

Sammenlignet med Focal Elear er Sennheiser en tand varmere i mellemtoneområdet. Nedad i basregisteret er fundamentet ikke helt det samme. Især på elektroniske rytmer, hvor bassen synes at gå dybere på Focal. Men Sennheiser opleves som endnu mere velbalancerede, og som lydtekniker jeg ville nok stole endnu mere HD 800 S.

Der er stadig et stykke vej op til Pioneer SE-Master1, som har mere frodig bas og et endnu større lydbillede. Men HD 800 S er ca. 7.000 kroner billigere, og også de er noget af de allerbedste, jeg har hørt!

Sennheiser er ikke lette at drive og har brug for al den hjælp, de kan få. En kraftkarl som Burson Conductor gør jobbet med hele 4 watt pr. kanal, men personligt holder jeg på Sennheisers egen HDVD 800. I testperioden brugte jeg mest Pioneer U-05, der også fungerer fint.

Også i denne test: