TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Fostex HP-A8

Nyttig hovedtelefonforstærker

Denne Fostex-forstærker har få begrænsninger, men så må du også være villig til at betale for det.

Af / 16/02/2016 - 08:39
Fostex HP-A8

Lyd & Billede mener

  • Krystalklar lyd og masser af ind- og udgange gør det til en fristende DAC/forstærker.
  • Lidt for pæn dynamik, tynd bas og høj pris.

Med hovedtelefoners stigende popularitet er det ikke underligt, at der dukker tilbehør som hovedtelefonforstærkere op. De har et forspring i forhold til de fleste forstærkere, som ofte har middelmådige hovedtelefonudgange, der ikke leverer god nok lyd til de mere eksklusive hovedtelefoner på markedet.

Som der også bliver stadig flere af.

En god hovedtelefonforstærker kan også bruges som forforstærker med digitale og analoge lydkilder. Så kan man faktisk erstatte en aldrende analog forforstærker med en mere fleksibel enhed. Såsom Fostex’ stationære hovedtelefonforstærker HP-A8.

Her får man indbygget DAC med USB, koaksial og optiske digitalindgange, men også et sæt analoge indgange. Og en 110 ohm balanceret AES/EBU-indgang til digitale kilder med balanceret kabelføring. Tre i én altså, med volumenkontrol på de analoge udgange og en fjernbetjening til at styre det hele med.

Som et kuriosum kan man også tilslutte et SD-hukommelseskort via en port på bagsiden, der bl.a. understøtter DSD-filer, men ikke alle filformater. Det er dog nemmere at bruge Fostex Audio Player, som kan downloades til Mac og pc, og afspille via den, hvis man har brug for understøttelse af musik i DSD-format.

Annonce
(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Forforstærker

Ellers understøtter HP-A8 de allerfleste filformater – flere, end de fleste har behov for – via de digitale indgange. Alle indgangene kan tackle 24 bit/192 kHz filer, og Fostex-forstærkerens DAC (AK4399) arbejder med op til 32 bit/192 kHz og sender signalet til en diskret opbygget hovedtelefonforstærker.

Der er nogle justeringsmuligheder i form af valgbare digitalfiltre, som afgør, hvor kraftig afrulning signalet skal have, og op-sampling for dem, der kan lide at eksperimentere, ligesom det er muligt at omgå volumenkontrollen, så de analoge udgange bliver rene line-udgange.

Det er også muligt at øge gain (volumen) på de to hovedtelefonudgange på fronten, hvis man bruger et par tungtdrevne hovedtelefoner. Men det er ikke sikkert, at det hjælper. Hovedtelefonudgangene leverer 700 milliwatt ved 32 ohms belastning, så plugger du nogle tungtdrevne hørebøffer i, er du nødt til at skrue næsten helt op for overhovedet at få noget lyd.

Jeg synes heller ikke, det er klædeligt, at musikken ændrer sig så meget afhængigt af, hvor højt man spiller. Hvis man spiller på moderat volumen, hører man en fløjlsglat mellemtone og lidt tilbagetrukket bas og diskant. Balancen i lydbilledet forbedres betydeligt, når man skruer op for lyden, men det rykker aldrig rigtig.

Den lyder fantastisk på vokaler og får virkelig gåsehuden frem, når man lytter til Ingebjørg Bratlands guddommelige stemme, eller opera, men det stråler f.eks. ikke helt på St. Germains selvbetitlede album.

Så fungerer det bedre med Keith Richards’ Crosseyed Heart, som er ikke særlig kompleks blues, men jeg savner lidt mere i bassen og større dynamisk kontrast. Balancen som helhed er god, når man spiller højt nok, og der er masser af luft og detaljer, men til prisen bør man kunne forlange mere.

Konklusion

Med en lang række indgange og flere indstillingsmuligheder er Fostex HP-A8 en fremragende DAC med hovedtelefonudgange og forforstærker. Havde den kostet noget mindre, ville vi have givet en højere karakter, for i forhold til ydelsen er den klart i den dyre ende.

Karakter
Fostex HP-A8
Premium
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Pi8: Den nye konge af trådløs lyd

Her er DALI’s bud på en hovedtelefon, du har råd til

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?