Skønt de naturligvis passer andre også. F.eks. alle dem, der har brig for et lytteinstrument til at tjekke studieindspilninger. Til kritisk lytning, men også til ren afslapning i nærmeste lænestol.
Grado har lavet hovedtelefoner længere end de fleste og har høstet global anderkendelse for lydkvaliteten. Fra de prisgunstige SR60 til de dyre referencemodeller. Alle har modtaget mindst et par priser for kvalitet og ydelse, og er skattet af audiofile, der ikke vil skele til moderigtige hovedtelefoner, som der går 13 på dusinet af.
Joseph og John Grado har holdt familievirksomheden i Brooklyn gående i 40 år. De laver også pickup’er til pladespillere. Også de er kritikerroste og velansete.
Hvis man allerede har kendskab til f.eks. SR-serien af hovedtelefoner fra Grado, ved man, at der bag det industrielle og funktionelle design skjuler sig en musikformidler af rang. Klangen er varm, bassen er fyldig, og musikken får mere kød på benet. I de dyrere modeller i GS- og RS-serien er der meget mere raffinement, opløsning og dynamik.
Lidt på siden af disse finder vi PS-serien, der er klangligt stemt til professionelle, som bruger hovedtelefoner til monitorering eller postprocessering af musikindspilninger. Men også tiltaler audiofile på grund af deres glasklare og fyldige varme klang.
Dynamiske og sprudlende
Topmodellen kaldes PS1000 og koster det dobbelte af PS500. De er bygget over samme læst. Åbne aluminiumklokker med net, som skjuler Grados elementdesign med mahogni og aluminium. Hvor elementerne er plukket ud i par med maksimalt 0,5 dB afvigelse i respons. Det er ikke meget.
Men herregud, sikke en lyd! Se bort fra, at de kantede skumgummipuder ikke tilbyder alverdens komfort – her er der ekstatisk spilleglæde på løbende bånd. Klangbalancen er relativt neutral, og i modsætning til mange åbne øreklokker svæver bassen ikke ud. Live-indspilninger med Keith Jarretts trio gav mig fyldig kontrabas med mange klangnuancer, og trommesoloer blev gengivet med kontrol og kraft. De er fænomenale til jazz.
Og klassisk ikke at forglemme. En af Beethovens klaverkoncerter i Hélène Grimauds kyndige hænder. Små detaljer som klapper, der lukker sig på træblæserne, musikere, der trækker vejret, og selvfølgelig klangen fra det store koncertflygel – alt er her. I rigt mål. Selvfølgelig klarer de rock, pop og rap også. Eller Band of Horses. “Knock Knock” får den nødvendige dynamik og vægt i bassen til at lyde nøjagtig så country-punk-agtigt, som jeg tror, bandet har tænkt det.
Grado-hovedtelefonerne giver dig ikke bare bedre indsigt i musikken. Det åbne og detaljerede lydbillede giver dig mere af musikkens klangfarver; harmonier i vokaler og akustiske instrumenter smelter fortræffeligt ind i lydbilledet; og bassen swinger markant. Man skal have en dårlig dag for ikke at falde for disse gennemførte hovedtelefoner. Bedre bliver det ikke til prisen.
