Sony WF-C500 har en klasseledende batterilevetid på ti timer i selve hørepropperne. Etuiet giver kun én ekstra opladning, men det betyder en samlet spilletid på 20 timer. I to på hinanden følgende ti timers sessioner, som skiller sig ud som rigtig gode.

Hørepropperne har en tilhørende app, og den bør man downloade. Ikke mindst for at få adgang til forskellige forudvalgte lydindstillinger, men også en fembånds grafisk EQ, som giver mulighed for at indstille lyden til ens personlige præferencer.

Lyden af Sony WF-C500

Som udgangspunkt er lyden nemlig lidt flad og mangler bas. I EQ’en lader jeg dog basfrekvensen være i fred, da den ligger på 400 Hz, hvilket vil farve og tilsløre mellemtonen, hvis man overdriver den.

I stedet er der en Clear Bass-funktion, og den skruer jeg faktisk helt op for. Altså niveau 10. Derefter et par hak op ved 1 kHz for at få mere klarhed i mellemtonen, mens jeg dæmper tre hak ved det skarpe område omkring 2,5 kHz og to hak ved 6,3 kHz. Hvis man vil have mere luft, kan man trække 16 kHz et par hak op.

Det er min opskrift for at trylle klasseledende lyd ud af Sony-hørepropperne. Sangstemmer er nu klare som glas, og Ani DiFrancos stemme på folk/blues-nummeret “Revolutionary Love” lyder klart og åbent, men ikke skarpt. Trianglen er klar og velpoleret med en flot, skinnende efterklang, og elbassen og stortrommen ligger stabilt i bunden med rigelig fylde.

Diskanten er nu endnu roligere og mere opløst end med Jabra Elite 3. Jabra lyder ganske vist bedre lige ud af æsken, men har ikke de justeringsmuligheder, som Sony har.

Hvis man kan leve uden lydgennemslip og aktiv støjreduktion, er WF-C500 det bedste køb, man kan gøre for under en tusse.

Også i denne test: