: HiSound Audio HSA-BA100

Det er første gang, vi stifter bekendtskab med kinesiske HiSound Audio. Producenten har sin egen fabrik til høreprop-elementer med såkaldt balanceret armatur. Det er en teknologi, der normalt kun findes i meget dyre høretelefoner og professionelle monitors.

HSA-BA100 er navnet på et par overkommelige in-ear høretelefoner med et enkelt balanceret armatur i hver prop. Den slags er svært at få til at spille godt i hele frekvensområdet, men HiSound hævder selvsikkert, at de er blandt de bedste armaturpropper på markedet i dag.

Lydkvalitet
Det første, jeg lægger mærke til, er den meget dynamiske mellemtone-gengivelse fra BA100. Saxofon-introen på Totti Berghs “In a Sentimental Mood” lyder usædvanlig godt – som at have en rigtig saxofon, der blæser mig ind i øret!

Lydgengivelsen fra BA100 er herlig distinkt med ekstrem kontrol over mikrodynamikken.

Selv om basresponsen ofte er begrænset med et fuldfrekvens armatur-element, oplever jeg bassen som udstrakt og fyldig. Kontrabassen fylder godt, og når jeg går over til elektrotango-gruppen Gotan Projects “Chunga’s Revenge” fra debutalbummet La Revancha Del Tango, er der et klart godkendt tryk på basrytmerne. Samtidig er kantslaget på lilletrommen så tydeligt, som jeg sjældent har hørt det. Lydbilledet er rent og præcist med klanglag på klanglag oven på hinanden.

Diskantgengivelsen er også meget distinkt, men ikke helt så udstrakt i overtoneområdet som på de allerbedste in-ear modeller. Resultatet er, at der er lidt mindre luft i instrumenterne. Bækkener, violiner og de lyse klavertangenter svæver ikke som med Philips Fidelio S2 til 1.100 kroner. Men der er bedre sammenhæng mellem mellemtone og diskant i HSA-BA100, og kontraster i musikken kommer tydeligere frem i mellemtoneområdet. BA100 har bedre sammenhæng, selv om diskanten er ikke helt så udstrakt, som man kunne ønske.

Begrænsninger
Begrænsningerne ligger i lydtrykket. Propperne er lette nok at drive, og det er ikke sådan, at lyden bliver for lav, når man har skruet helt op på telefonen, for følsomheden er pænt høj. Men de går i kompression og forvrænger lidt, hvis man spiller for højt.

Med en ekstern hovedtelefon-forstærker bliver der endnu bedre kontrol over dynamikken, og lydbilledet bliver større. Klassisk musik med et lavt gennemsnitsniveau – som kan lyde lidt for stille direkte fra iPhone – bliver tilstrækkelig højt. Men at propperne forvrænger ved høj volumen, kan man ikke lave om på.

Det er nok ulempen ved kun at have ét element i hver prop, for så skal armatur-elementet tvinges til at gå længere ned i bassen og samtidig højere op i diskantområdet, end det strengt taget bryder sig om. Det begrænser, hvor højt man kan spille, i forhold til dyrere høretelefoner, der bruger flere armaturer til hver sit frekvensområde.

BA100 spiller højt nok til de fleste formål, og fans af jazz og klassisk musik vil elsker dem. Men hvis du gerne vil kunne skrue helt op for Daft Punk, er det nok ikke dem, du skal investere i.

Konklusion
HiSound Audio HSA-BA100 er høretelefoner med virkelig gode tonale kvaliteter. De får kontrasterne i musikken frem på en måde, som man ikke får med andre in-ear modeller til under tusind kroner. Man kommer let op på det dobbelte, hvis man vil have tilsvarende sammenhæng og et lige så dynamisk og hurtigt mellemtoneområde. Især saxofoner lyder usædvanlig godt.

BA100 har ikke den mest udstrakte diskant, og der findes andre in-ear høretelefoner, som får luften i bækkener og violiner bedre frem. Der rulles også lidt tidligere af i basregisteret end på visse konkurrenter, selv om der er god fylde. Men hvad tonal sammenhæng angår, er HSA-BA100 overlegne.

Lydtrykket er noget begrænset. Hørepropperne går højt nok til de fleste formål, men musik med heftige basrytmer kan virke lidt flad ved høj volumen, hvor propperne går i kompression. De er måske in-ear versionen af gode stativhøjttalere.

Hvad er et balanceret armatur? 
Et balanceret armatur er et højttaler-element, hvis formål er at øge den elektriske effektivitet ved at undgå den belastning, som membranen i et almindeligt dynamisk element udsættes for. I stedet benyttes et magnetisk armatur, der er udformet, så det kan bevæge sig inden for magnetens magnetfelt. Når det er nøjagtigt centreret i magnetfeltet, fritages armaturet for friktion og belastning.

I modsætning til et dynamisk element behøver armaturet ikke luftindtag for at bevæge sig og kan på den måde justeres meget præcist lydmæssigt, fordi eksterne variationer i lufttrykket ikke er en del af regnestykket. Mellemtone og diskant lyder derfor gerne mere præcist og detaljeret end med dynamiske elementer.

Ulempen ved balanceret armatur er, at det manglende luftindtag ofte giver en tyndere basrespons. Derfor anvender dyre høretelefoner ofte flere balancerede armaturer sammen til at håndtere hver sit frekvensområde.