TEST: Chord Electronics Mojo

I dag konsumerer vi hovedsagelig musik via vores mobiltelefoner. Det er ikke så underligt, da de giver nem adgang til næsten alt, hvad der findes af musik, direkte fra lommen. Og med et par ordentlige hovedtelefoner kan det lyde mere end okay. Det har folk tydeligvis fattet, for gode hovedtelefoner sælger som aldrig før!

Problemet er bare, at mobilen er en computer, der skal kunne en masse. Med en kraftig processor, Bluetooth, Wi-Fi og meget andet indeni kan man sige goddag til elektromagnetisk støj, og hovedtelefonudgangens forstærkerkraft er begrænset. Det kan selv ikke de bedste hovedtelefoner rette op på, så hvis du vil vide, hvor gode dine hørebøffer egentlig er, bør du prøve en ekstern forstærker, gerne med DAC, som flytter al lydbehandling ud af mobilens miljø.

Læs: Forstærker med tryllestav

Chord Electronics kom som en moderne aktør i en traditionel hi-fi-branche og har bidraget til at gøre hi-fi mere spændende med mere funktionelle og brugervenlige high-end-produkter. Den engelske producent var tidligt ude med digitale forstærkere og streamere, og har de senere år haft succes med Hugo, en bærbar high-end-DAC til ca. 12.000 kroner.

Den billigere Mojo

For folk, der ikke vil brænde en ugeløn eller to af på bærbar lyd, har Chord lanceret Mojo. Den er mindre end Hugo og kan være i en bukselomme, men er meget solidt bygget med et gedigent aluminiumchassis og har fået meget af sin indmad fra Hugo. Konverteringen sker med Chords egen teknologi, som skal give “verdens mest avancerede digitalkonvertering” med meget mere processorkraft end normalt.

Mojo er lige så kraftig som Hugo og kan drive hovedtelefoner op til 800 ohm. Digitalsignaler understøttes op til hele 768 kHz med 32 bit strenge. Meget mere end nødvendigt, og konverteren understøtter også DSD-filer i højeste opløsning (DSD256). Det nye MQA-format er der ingen support af.

Lyset sladrer

Der er ikke noget display på Mojo. I stedet er det lys, der angiver musiksignalets opløsning, og hvor højt man spiller. Volumenknapperne lyser rødt ved lavt niveau, gult ved mellemhøjt, grønt ved højt og blåt ved meget højt. On/off-knappen skifter farve ud fra sampling-frekvensen: Rød for 44,1 kHz, grøn for 96 kHz, hvid for DSD osv.

Mojo har udgang til to hovedtelefoner, så to personer kan nyde den gode lyd samtidig. De har variabel volumen, men hvis du holder begge volumenknapper inde umiddelbart efter at have tændt for Mojo, sættes lydstyrken til fuld spænding, hvilket kan være nyttigt, hvis den skal sluttes til en ekstern forstærker.

Ikke kun til mobilen

Den bærbare formfaktor gør Mojo særlig egnet til mobile enheder. Android-smartphones med OTG-understøttelse fungerer direkte, mens Apple-brugere skal benytte en Lightning-til-USB adapter (MD821AM) eller en anden Lightning-overgang specielt beregnet på at dekryptere signalet fra iPhone, iPad eller iPod.

Mojo fungerer også glimrende med pc eller Mac, og den har både koaksial og optisk indgang, så man kan tilslutte snart sagt alle andre digitale lydprodukter.

Brugervenlig

Jeg kan godt lide størrelsen. Mojo er mindre end RHA Dacamp L1 til samme pris, og med de afrundede kanter ligger den godt i hånden. Men den fylder i lommen og varmer lidt mod låret ved brug. Under opladningen bliver den ekstra varm, men det skulle ikke gå ud over produktets levetid.

Mojo har kun tre knapper: Tænd/sluk, volumen op og volumen ned. Det er indsænkede akrylkugler, som ruller i deres leje, når fingeren glider hen over dem. Det har ingen særlig funktion, og jeg er ikke sikker på, om jeg bryder mig om det, men det giver en særlig følelse. Mojo er meget brugervenlig og genkendes let af mobil, MacBook og pc (Windows kræver en driver).

Lydkvalitet

Hvad lydkvaliteten angår, indfrier Mojo i den grad. Hovedtelefoner, der lyder lige lovlig krasse med min iPhone 6S Plus, bliver straks mere ørevenlige med Mojo. Detaljerne strømmer ud af Focal Listen (1.500 kroner, test på vej), uden at det lyder tvunget. Tidal HiFi i cd-kvalitet får endnu bedre lyd gennem Mojo.

I det omfang man kan tale om rumfølelse i hovedtelefoner, sanser jeg et stort rum omkring klaveranslagene på Vladimir Horowitz’ fortolkning af Beethovens klaversonate nr. 8 i c-mol. Der er et rigtig godt attack, samtidig med der er en ro omkring tonerne, som ikke alle lydkilder er lige gode til.

Til sammenligning er RHA Dacamp L1 noget mere ivrig i de lyse toner. Det er også en rigtig god hovedtelefonforstærker, som får min klare anbefaling, men hvis hovedtelefonerne er på grænsen til at være aggressive i toppen, kan det kamme over med RHA.

Blue Microphones Lola (2.250 kroner) har en mere afslappet gengivelse af den øvre mellemtone, og her har RHA-forstærkeren lidt mere kant end Mojo, men Mojo har mere rum omkring tonerne. Det kan have noget med timingen af transienterne at gøre; i hvert fald oplever jeg lydbilledet som mere organisk med Mojo.

Kraft er der masser af. Rock, hiphop og RnB får godt med tryk på, og også disse typer musik kan nyde godt af lidt varme og opløsning i lyden. Hør f.eks. RnB-sangerinden Izzy Bizus “Diamond”. Det både lyder heftigt og har opløsning nok til at ikke blive spidst, som det har en tendens til direkte fra min iPhone.

Desuden har Mojo glimrende kontrol over tungtdrevne hovedtelefoner. F.eks. AKG Q701 (2.200 kroner) – rigtig gode åbne hovedtelefoner til prisen, men de fungerer dårligt med mobilen som kilde. Og ligesom på de fleste andre åbne hovedtelefoner er bassen ikke så fyldig. Mojo har god kontrol i bunden, men her foretrækker jeg tonekontrollerne på RHA, da jeg gerne vil lægge lidt mere bas på.

Af samme grund kan selv den billige FiiO Q1 (800 kroner) med basforstærkning lyde mere underholdende end Mojo sammen med hovedtelefoner, der som udgangspunkt lyder fladt i bassen. Men den falder helt igennem på detaljeringsgrad opad i toneregisteret og på rum i lydbilledet.

Konklusion

Chord Mojo er en naturlig følgesvend til tungtdrevne hovedtelefoner. Den løfter lyden flere trin i forhold til mobilens hovedtelefonudgang og har kræfter nok til, at der kan skrues godt op, hvis man vil. Lyden er glat og opløst med stram baskontrol, og hovedtelefoner, som man troede var krasse, lyder pludselig mere neutralt og opløst.

Brugervenligheden er i top, og lyden ligeså, så hvad mere kan man ønske sig? Jo, hvis hovedtelefonerne mangler lidt bas, ville det have været rart med tonekontroller. På den måde er Mojo mindre fleksibel end RHA Dacamp L1. Men hvis du ikke har brug for det, er det fristende at hævde, at Chord Mojo lyder bedre.

Vær opmærksom på, at Mojo kan blive lidt varm ved brug, især under opladning. Det er helt normalt, ifølge Chord.