TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Huawei Freebuds 3

AirPods til Android

Huawei Freebuds 3 tager kampen op mod Apples AirPods. De lyder godt, men har et par alvorlige skavanker.

Af / 09/12/2019 - 12:53
Huawei Freebuds 3

Lyd & Billede mener

  • God samtalekvalitet og mere fyldig lyd end forventet. Støjdæmpning fungerer godt og giver ikke indelukket oplevelse.
  • Sidder dårligt i ørerne og falder derfor alt for let ud. Er ikke støv- eller vandresistente, og lydstyrken kan ikke justeres via berøring af hørepropperne.

Huawei Freebuds 3 er de første helt trådløse hørepropper med støjreduktion fra kinesiske Huawei. Man kan vist roligt sige, at de er inspireret af Apples AirPods, hvad designet angår. Og i samme ånd er Freebuds 3 også af typen “open-fit”, som kommer uden silikonedutter i forskellige størrelser og dermed ikke kan tilpasses dine ører. Det vender jeg tilbage til.

Hørepropperne blev lanceret på IFA-messen i Berlin sammen med den nye Kirin A1-processor, som angiveligt skulle være verdens første med Bluetooth 5.1 og BLE 5.1.

Det betyder i praksis, at chippen muliggør Bluetooth-forbindelse via to samtidige kanaler. Det reducerer forsinkelse og ikke mindst strømforbruget, hvilket er en kæmpe fordel, når vi taler om trådløse enheder.

To separate kanaler

Ikke mindst når det gælder True Wireless hørepropper, der fra de fleste producenter forbindes sådan, at mobilen kobles op til den ene prop, som så bygger en trådløs bro til prop nummer to, så at sige. I stedet forbindes Huawei Freebuds 3 hver for sig med mobilen via to separate kanaler. Smart, men ikke noget, der gjorde nogen praktisk forskel, da vi testede dem.

Bruger man Freebuds 3 sammen med en smartphone med EMUI 10 fra Huawei, forbindes hørepropperne automatisk med mobilen, lige så snart man åbner lade-etuiet. Præcis som Apples AirPods fungerer sammen med iPhone. Med andre smartphones må man parre mobil og Huawei-hørepropper manuelt. Det går nu også hurtigt og volder ingen problemer.

Annonce

Det gør AI Life-app’en heller ikke, for den har for få funktioner til at være for kompliceret. Her kan man se sit strømforbrug samt justere på støjreduktionen og ikke meget andet.

Støjreduktionen kan også tændes og slukkes, hvis man trykker to gange på den ene høreprop, mens man kan indstille den anden til at tænde eller slukke for musikken ved berøring. Men lydstyrken må man justere via sin mobiltelefon.

Lydkvaliteten overrasker

Den automatiske støjreduktion dæmper lyden med op til 15 dB, hvilket er nok til at holde den mest generende baggrundsstøj ude. Samtidig ændrer støjreduktionen ikke lydkvaliteten i nævneværdig grad, og man har aldrig fornemmelsen af, at lydbilledet bliver indelukket.

I det hele taget er lydkvaliteten overraskende god. Bruger man Freebuds 3 som headset, mens man taler i sin mobil, hører man sin samtalepartner højt og tydeligt, ligesom man også går klart igennem den anden vej. Det skyldes muligvis Huaweis “Bone Sensor”-teknologi, der angiveligt gør det muligt for propperne at registrere vibrationerne i dine knogler, når du taler.

Lytter man til musik, er lydbilledet også rimelig rundt, og open-fit-designet går ikke så meget ud over bas og tyngde, som man kunne have frygtet. Det er ellers meget vanskeligt at opnå meget mere end overfladisk lyd, når hørepropperne ikke kan slutte tæt i ørerne, men det klarer Freebuds 3 faktisk bedre end forventet.

Product Photo HUAWEI FreeBuds 3 1 65629
Huawei Freebuds 3 fås i en sort og en hvid udgave. Pas på med at tage de sorte på om aftenen, for du kommer næsten helt sikkert til at tabe dem! (Foto: Huawei)

En stor frustration

Alligevel var testen af Huawei Freebuds 3 en frustrerende oplevelse. Én ting er, at det åbne design ikke er katastrofalt for lydkvaliteten, men lad mig sige det sådan: Mine Freebuds 3 kom i sort (de findes også i en hvid udgave), og jeg ville aldrig bevæge mig udendørs om aftenen med de hørepropper! I hvert fald ikke uden en stærk forventning om, at jeg ikke ville få begge hørepropper med hjem igen, når jeg havde tabt dem. For at jeg ville tabe mindst den ene høreprop, er lige så sikkert som amen i kirken. Så løst sad de nemlig i min ører, hvilket selvfølgelig var en kilde til stor frustration.

Konklusion

Nogle mennesker har ører, der passer til “open-fit”, andre har ikke. Og hvis du ikke har, så bør du holde dig langt væk fra Huawei Freebuds 3. For alle andre er de et godt alternativ til Apples almindelige AirPods.

Karakter
Huawei Freebuds 3
Premium
Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Pi8: Den nye konge af trådløs lyd

Her er DALI’s bud på en hovedtelefon, du har råd til

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?