TEST: Ikko OH10 Obsidian

Kinesiske Ikko strøg direkte ind på favoritlisten, da vi i fjor testede in-ear-modellen Ikko OH1. Nu er de på banen med en opgraderet specialudgave, selv om prisen stadig er i den absolut tilgængelige ende.

Ikko OH10 Obsidian ligner sin lillebror på en prik, blot i lækrere udførelse. I stedet for blåanodiseret aluminium er OH10 udfræset i kobber, som siden er belagt med titan, hvilket giver kapslerne en lækker pianosort overflade, der skulle være ekstra bestandig mod ridser. Der medfølger seks sæt øredutter; tre sæt i silikone og tre sæt i gummi.

Toptunet lækkerhedsfaktor

I det hele taget er der skruet op for lækkerhedsfaktoren. De aftagelige, flettede kabler er bløde, og tråden i dem er af OFC-kobber (99,999 procent rent) belagt med sølv. Det hele leveres i et sort, etagedelt “smykkeskrin”, hvor hver del har sin egen plads. Bæretasken er rullet ind i et stykke læder, hvorpå de tekniske data er printet. Det er sjovt lir.

Der er kælet for detaljerne i en grad, der giver mindelser om de vildt luksuriøse AKG N5005. Bare i en mindre gennemført grad, hvor det sorte fløjl er lidt støvet, og den velkendte lugt af kinesisk maskinolie møder næseborene, når man åbner æsken.

OH10 er som nævnt lavet i Kina, og søger man informationer på producentens website, er hovedsproget kinesisk med kluntet engelsk som anden valgmulighed. Og mangastilen på både web og emballage tiltaler nok også hjemmepublikummet mest. Men det har heldigvis ikke nogen indflydelse på lyden.

Ingen trådløshed

I modsætning til de fleste in-ear-hovedtelefoner, som vi tester, er Ikko OH10 Obsidian passive og kablede. Så der er ingen besværlig opsætning. Sæt stikket i og lyt. Altså hvis du har en mobil med hovedtelefonudgang. I modsat fald får du brug for en ekstern hovedtelefonforstærker med indbygget DAC til USB- eller Lightning-tilslutning.

Ligesom Ikko OH1 er OH10 Obsidian en tovejskonstruktion. Bassen varetages af en 10 mm dynamisk driver. Diskantområdet dækkes af et Knowles 33518 balanceret armatur, som også bruges i langt dyrere in-ear-hovedtelefoner, f.eks. fra FiiO.

Lydkvaliteten

Når man har at gøre med in-ear-hovedtelefoner, er det afgørende for basgengivelsen, at øredutterne sidder fuldkommen lufttæt i øregangen. De seks medfølgende dutter i varierende størrelser og materialer hjælper på det.

Når man først har fået vrikket propperne helt ind i ørerne, opnår man en varm og ganske solid bas. Især de dybeste bastoner står overraskende nuanceret. Det er let at høre forskel på en kontrabas og en elbas. Og bastrommerne på “Right Hand Man” fra Hamilton mærkes helt ind i rygsøjlen.

Den øvre bas er desværre ikke så velkontrolleret, og den kan blive dominerende. Men det er en skønhedsplet på et produkt, der spiller meget bedre end sin pris. Og en plet, som mange vil opfatte som en charme.

Toppen dækkes af det balancerede armatur, og her er der detaljer for alle pengene – og flere til. Ikko OH1 klarede sig fornemt der, og det virker, som om det er lykkedes at liste endnu mere funklende diskant ud af det i OH10-modellen. De fine, knipsede guzheng-strenge på “Fishing Junks at Sunset” fra Concerts in China er sprøde som bagt rispapir. Fornemt!

Midt mellem yderenderne finder man mellemtoneområdet. Den nedre mellemtone er lidt tilbagetrukket, og tiltrækker sig ikke samme opmærksomhed som den tunge bas og den sprøde diskant.

Balancerede armaturer dækker et ret smalt frekvensområde, og det er ret tydeligt, at armaturet i OH10 først tager over fra ca. 2 kHz, og at den dynamiske driver har svært ved at følge med op til overgangsfrekvensen. Det giver stemmer en lidt tør klang, hvor detaljer fremhæves, men der kan mangle krop.

Det kan lyde kritisk, men tingene skal som altid ses i forhold til prisen. Og her giver Ikko OH10 Obsidian så rigeligt valuta for pengene. Når de er bedst, nærmer de sig AKG 5005, men man får stadig ikke high-end-monitorlyd over hele toneområdet til den pris.

Konklusion

Ikko OH10 Obsidian er lækre in-ear-hørepropper, der koster lidt mere end deres lillebror, men prisforskellen mere end berettiges i form af bedre lyd. Og den var ikke dårlig i forvejen. Med undtagelse af netop Ikko OH1 er balancerede armaturer noget, man normalt skal op i højere prisklasser for at finde. Fra de obsidiansorte kapsler over det lækre snoede kabel til indpakningen ligner det her et dyrere produkt.

Det eneste minus er det faktum, at du efterhånden skal lede længe efter en mobiltelefon med analog lydudgang til at drive høretelefonerne. Men det kan løses med en lille bærbar DAC – som Ikko også er leveringsdygtig i.