TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Jaybird X3

Svedsikre træningspropper

Jaybird X3 sejrer, hvor Freedom fejlede.

Af / 04/04/2017 - 09:00
Jaybird X3

Lyd & Billede mener

  • Jaybird X3 egner sig takket være deres pasform godt til sport. Hertil er lydkvaliteten rigtig god og batterilevetiden lang.
  • Den medfølgende oplader er for lille og vil med sikkerhed blive væk. Lydkvalitet under opkald var for dårlig.

Vi var ikke synderlig begejstrede for Jaybirds sidste udspil inden for trådløse hovedtelefoner, Jaybird Freedom. Heldigvis har Jaybird sendt en ny model på gaden, som på mange områder råder bod på Freedoms mangler og begrænsninger.

Jaybird X3 er en opdateret version af de tidligere så populære X2. Fjernbetjeningen på ledningen er blevet lidt større, og modsat X2, som oplades via et Micro USB-kabel, har X3 fået samme ladeport på fjernbetjeningen som Freedom. Det sikrer, at hovedtelefonerne klarer sig bedre mod fugt og især sved, da der ikke er nogen direkte åbninger ind til mekanikken.

Desværre betyder det også, at vi igen er nødt til at passe på en lille proprietær dongle, som med garanti bliver væk på et tidspunkt. Den tid, den sorg.

Over eller under øret

Jaybird gør meget ud af at forklare, hvor vigtig pasformen samt evnen til at blive siddende i ørerne er. Det giver god mening, da X3 især egner sig godt til sport og motion. På netop dette punkt fejlede Jaybird Freedom stort, idet de havde umådelig svært ved at blive i ørerne. Heldigvis er det ikke tilfældet med X3, som takket være deres udskiftelige vinger og propper holder godt fast i øregangen, uagtet hvor meget man tonser af sted.

Annonce

Fordi vingerne kan drejes, eller sågar helt afmonteres, kan du både bære X3 over og under øret. Vi foretrak den traditionelle under øret, da vores ører var for små til, at ledningen ellers blev hængende. Modsat Freedom er batteriet flyttet tilbage i selve propperne, som herved er blevet lidt større. Det betyder dog også, at batteriet holder længere, og vi er derfor ikke afhængige af en ekstra batteripakke, hvis vi vil have mere end fire timers spilletid.

Også fjernbetjeningen på ledningen er blevet en anelse større, men føles alligevel lettere og banker ikke ind i siden af hovedet som på Freedom.

Indbygget equalizer

Også på lydsiden er der store forbedringer at spore. Jaybird X3 har en varmere og mere velbalanceret lyd end Freedom. Vil man have mere bas, kan man med fordel justere yderligere i den specielle MySound-app, hvilket vi klart anbefaler.

Som en smart detalje er equalizeren ikke rent software-baseret, men går i stedet ind og ændrer på lyden direkte i proppen. Herved følger den nye indstilling med, når du parrer X3 med eksempelvis din laptop. Det kan vi godt lide. Der sidder naturligvis en mikrofon på fjernbetjeningen. Vi testede den i en god gang blæsevejr og kunne hurtigt konstatere, at den ikke er meget bevendt.

Konklusion

Jaybird X3 er et velspillende sæt trådløse hovedtelefoner, som på mange områder råder bod på vores kritik af Jaybird Freedom. De sidder godt i ørerne, har rimelig batterilevetid og spiller hertil ganske fint. På den negative front finder vi den specielle dongle til at oplade med, som nok desværre bliver væk på et tidspunkt. Den indbyggede mikrofon og kvaliteten under opkald er ligeledes heller ikke så imponerende.

Til sport og motion er Jaybird X3 et glimrende bud. Går det meget heftigt for sig, og vil du gerne have et knap så tæt fit, er vores tidligere testvinder JBL Reflect Contour dog stadig et bedre køb.

 

picture1 picture2 picture3
<
>
(Foto: Producent)
Mikael Hansen
(f. 1982): Freelancejournalist på L&B Home. Mikael startede som tech-journalist hos Gamereactor i 2006. Derfra gik turen til magasinet GEAR, hvor han også fik bred erfaring foran et kamera. En kandidatgrad senere vendte han retur som journalist på Lyd & Billede og sidenhen som redaktør for TechRadar. Mikael skriver om alt fra fra PC’er til smartphones, smart home, lyd og gaming.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pi8: Den nye konge af trådløs lyd

Her er DALI’s bud på en hovedtelefon, du har råd til

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?