TEST: KEF Mu3

De ser unægtelig godt ud, men det heller ikke hvem som helst, der har designet KEF Mu3. Ross Lovegrove har til og med sat sin signatur på etuiet, og det er den samme mand, som designede millionhøjttaleren KEF Muon og den bærbare Bluetooth-højttaler Muo til en brøkdel af prisen.

Men Lovegrove har ikke haft noget med lyden at gøre; den er umiskendeligt KEF – stor, fyldig lyd med varm klang i et åbent og detaljerigt lydbillede. Som man forventer af et par LSX– eller Blade-højttalere.

De små hørepropper har det samme rene formsprog som Muon og Muo, med organisk formede kurver og ikke en eneste hård vinkel eller skarp kant. På den måde adskiller de sig klart fra Bowers & Wilkins PI7 og referencen Sony WF-1000 M3.

Mu3 har aktiv støjreduktion og Bluetooth 5.0, og fås kun i titaniumgrå. Samme udførelse er benyttet på etuiet. Der udvider batterilevetiden med yderligere 15 timer oven i de ni, som hørepropperne har i fuldt opladet tilstand. Etuiet er lidt ufikst, men ikke nær så stort som det til Sony-propperne – for ikke at tale om etuiet til Beats Powerbeats Pro.

Etuiet oplades med kabel og understøtter ikke trådløs opladning, og hvis man er ved at løbe tør for strøm lige før boarding, er det rart at vide, at fem minutters opladning giver en times spilletid.

Hørepropperne er også sprøjtesikre med IPX5-certificering, og med silikonedutter i den rigtige størrelse (der medfølger fire størrelser) passer de godt i ørerne. Også når man er ude og løbe.

Brugervenlighed

Når man har placeret KEF-hørepropperne i ørerne, parres de let med mobilen. Som genkender dem, hver gang man tager dem ud af etuiet og sætter dem i ørerne. KEF tilbyder ikke app-styring af propperne, som de gør med Muo, og derfor er der heller ikke justering af EQ eller af den aktive støjreduktion.

Som, når det er sagt, fungerer godt nok til, at man tydeligt kan mærke, at støj udefra dæmpes. Godt. Men ikke lige så godt som på Sony-hørepropperne, der er bedre til at tilpasse støjreduktionen til forskellige frekvenser. Dybe frekvenser dæmpes bedre på WF-1000 M3, men bevares, hvis man trykker på ambient-knappen på den venstre prop, hører man straks, hvor meget larm der faktisk er uden for hørepropperne.

Samtalekvaliteten kan bedst beskrives som okay. Det er ikke dem, man skal bruge til hjemmekontoret, men det går helt fint at gennemføre en samtale i ny og næ.

Heldigvis er der ingen touch-flader her; alt betjenes med fysiske knapper. Den til venstre veksler som nævnt mellem ambient og støjreduktion, men også volumen ned, når man holder knappen inde, mens den højre skruer op for lyden, når man gør det samme dér. Det er også knappen til højre, man bruger, når man skal starte og stoppe musikken, springe et nummer over med to hurtige tryk eller besvare indgående opkald.

Rækkevidden er fremragende, også indendørs. Man kan sagtens lade mobilen ligge, mens man går rundt i huset, og i mit murstenshus var det ikke noget problem at gå fra den ene etage til den anden, uden at musikken faldt ud eller stoppede.

Lydkvalitet

Mange af de trådløse hørepropper, vi har testet, lyder lidt skarpt, og selv om de måske har rigelig bas, er mellemtonen ofte tynd. Det kan give et lydbillede, der ikke er så behageligt over tid. Man bliver hurtigt træt af overdreven bas og pågående diskant, men KEF-hørepropperne har ingen af delene.

Bevaret har de rigeligt med bas, men den er først og fremmest fyldig, mens diskanten er bedre dæmpet – lidt meget, faktisk – så klangen bliver langt mere behagelig.

Men det er mellemtonen, der overrasker os mest. Den er åben med god detaljerigdom og leverer musikken med varme og klangdybde. Robin Thickes “Take Me Higher” swinger virkelig, når man skruer op for lyden. Basgangen under den rytmiske klappen er veldefineret, og blæsersektionens udladninger lyder aldrig spidst eller ubehageligt.

På forårets store hit “Leave the Door Open” med Bruno Mars, Anderson Paak og Silk Sonic kunne vokalharmonierne have været bedre defineret, men det er jo heller ikke et par AirPods Max, vi taler om.

Hvis man skifter genre og sætter “Moon and Sand” med Keith Jarrett Trio på, bemærker man, hvor veldefineret Gary Peacocks kontrabas lyder gennem KEF-hørepropperne, men jeg savner lidt mere snert og dybde i klaveret.

Anne Sofie von Otters krystalklare sopran på Verdis Requiem kan få et hjerte af norsk granit til at smelte og gør det også her. For KEF-hørepropperne giver vokaler en naturligt klingende varme, som så få andre trådløse hørepropper formår. Bravo!

Konklusion

De små og meget lækre KEF Mu3’s styrke er afgjort den varme og fyldige klang, der passer til et bredt spektrum af musik. Samtidig er de fantastisk behagelige at lytte til, også i lang tid, de sidder godt i ørerne, og de ser forbandet godt ud.

Støjreduktionen er god, men ikke optimal og kunne have været mere effektiv, og det kan tænkes, at der er andre end os, som savner en app med EQ-indstillinger. Men der er stadig nogle af de bedste hørepropper derude, når det gælder lyd.