Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Koss Pro4S

Studielyd på farten

Hovedtelefoner til udendørs og studiebrug.

Skrevet af / 26/02/2015 - 06:00
Koss Pro4S
Lasse Svendsen

Koss er en legende blandt hovedtelefonproducenter og har solgt millioner af den ikoniske Porta Pro-model. Det er der gode grunde til. Derfor har vi altid visse forventninger til nye Koss-modeller, selv om det kan hænde, at vi bliver skuffet. Man kan ikke lykkes lige godt hver gang.

Den nye generation af hovedtelefoner fra Koss består af en række forskellige modeller fra hørepropper til hovedtelefoner med og uden ledning. Men her skal det handle om den nyeste prof-model til studiebrug – Pro4S – og den civile udgave, kaldet SP540.

De koster omtrent det samme, ca. 1.000 kroner, og har lukkede ørekopper med nye 40 mm elementer. Ørepuderne er D-formede for at passe bedre om ørerne, og spiralledningen er aftagelig. Pro4S og SP540 kan fint bruges sammen med mobilen, men ingen af dem kommer med kontrol/mikrofon på ledningen.

De D-formede ørekopper dækker ørerne godt, men presser også godt på dem. Pro4S kan kort sagt blive for ubehagelige at have på i længden, selv om de har en mere behagelig hovedbøjle end SP540. Fordelen er, at de dæmper støj bedre end et par løse hovedtelefoner, så der er tale om et kompromis. Prøv dem, før du køber.

God balance
Sjovt nok lyder de ikke ens – det skyldes sandsynligvis variation i elementerne og forskelligt udformede øreklokker – men vi foretrækker prof-modellen, fordi den er meget bedre balanceret. SP540 er for mørke, mangler detaljer, og bassen er for opsvulmet til, at det er den store oplevelse at høre musik med dem.

Så er der straks friskere lyd i Pro4S, som har et mere åbent lydbillede med strammere bas og flere detaljer, rigere klang og frem for alt klarere mellemtone.

Men jeg kan ikke sige mig fri for, at en stortromme lyder, som om trommeskindet er lavet af pap, sammenlignet med Audio-Technica ATH-M50x (1.150 kroner), og jeg får ikke dansefødder af dynamikken. De blæser mig ikke ligefrem af stolen. De er mere tamme, end jeg kan lide, og jeg oplever gang på gang, at instrumenter lyder farvet. Så “klangneutrale” er ikke et ord, der passer her.

Jeg foretrækker dog Pro4S frem for SP540. Sidstnævnte er alt for farvede i lyden til, at jeg kan anbefale dem. Prøv hellere prof-modellen, hvis du er på udkig efter et par gode hovedtelefoner til hjemmestudiet – eller har brug for noget, der kan holde støjen ude i bussen eller på arbejdet.

Konklusion
Den største udfordring for Koss er langt hårdere konkurrence end tidligere. For mange er de ikke det oplagte valg længere, da der er kommet mange alternativer. Pro4S er bedst af de to kablede hovedtelefoner fra den nye Koss-generation, men de når ikke op på siden af de bedste i klassen. Hverken på bærekomfort eller lydkvalitet.

Lyd & Billede mener

Velafbalanceret lyd og brugbar støjdæmpning gør dem lige så velegnede udendørs som i studiet. De klemmer hårdt på ørerne og kan lyde lidt tamt, hvis man ikke spiller pænt højt.

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Yamaha falder igennem

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Lyd & Billede
Scroll to Top