TEST: Kygo A9/600

Den unge norske EDM-stjerne Kygo er langtfra den første artist, der sætter sit navn på et par hovedtelefoner. RZA, Tiësto, 50 Cent og selvfølgelig Dr. Dre har alle gjort det. Men i stedet for at lade en kendt producent lave nogle hovedtelefoner og bare klistre sit navn på dem har Kygo sit eget team af ingeniører, som udvikler og producerer hovedtelefonerne.

Hovedansvaret ligger hos den danske veteran Peter Larsen, opfinder af ringradiatoren, som reducerer diskant-enheders forvrængning. Han har været chefingeniør for virksomheder som Vifa, Dynaudio og JBL, og desuden konsulent for både KEF og Apple. For bare at nævne nogle få.

Larsens ekspertise ligger først og fremmest i udviklingen af højttaler-enheder, men også i akustik og kabinetdesign. Når det gælder Kygos hovedtelefoner, har han også haft ansvaret for at udvælge de bedste Bluetooth-komponenter, som i A9’s tilfælde er endt med en aptX-chip fra Qualcomm.

Med andre ord: Selv om Kygo først og fremmest er et livsstilsmærke, der også har tøj i kollektionen, har man selvfølgelig været seriøs, når man har påtaget sig opgaven med at lave hovedtelefoner. Kygo selv – alias Kyrre Gørvell-Dahll – har selvfølgelig det afgørende ord på hver model, hvad angår lydgengivelse og bærekomfort.

Pasform og kvalitetsindtryk

A9, der er opkaldt efter klaverakkorden af samme navn, virker solide. De har meget metal, og hovedbøjlen og ørekopperne, der er foret med memory foam, sidder blødt og behageligt. Hovedtelefonerne dækker hele øret og er altså af den lukkede type, men kan bruges i længere tid uden at føles klamme.

Det medfølgende ladekabel og lydkablet (hvis A9 skulle løbe tør for batteri) er stiligt klædt i vævet stof, der matcher hovedtelefonerne. Som i vores tilfælde er bordeaux – et frisk pust efter at have testet et marked fuld af sorte og hvide hovedtelefoner (som dog også fås).

Ellers er designet nedtonet og minimalistisk, hvilket man ikke kan sige om mange andre kendis-hørebøffer, der ikke går af vejen for store autografer i vulgære neonfarver.

Brugervenlighed

A9 parres let med mobilen. Især hvis du har en Android-telefon med NFC, er det bare at holde dem hen til hinanden, men heller ikke med iPhone er det noget problem.

Bluetooth-rækkevidden er sit eget afsnit værd: Den er ekstremt god! Med mobilen på mit skrivebord kunne jeg vandre gennem hele vores åbne kontorlandskab, rundt om et hjørne og ende omkring 30 meter fra telefonen, før lyden begyndte at falde ud. Til sammenligning kunne jeg kun gå halvt så langt med Bose QuietComfort 35 II, før de begyndte at miste signalet.

Med telefonen i lommen kan musikken styres og lyden skrues op og ned ved at stryge en finger hen over højre ørekop; et princip, vi godt kan lide. Der findes også en app, som giver flere muligheder. Den hedder Kygo Sound og har bl.a. en equalizer-funktion, hvor man kan justere lyden.

Det bedste er, at EQ-indstillingerne gemmes i hovedtelefonernes “hjerne” i stedet for i app’en, så A9 bevarer de justeringer, man har lavet, også når man parrer dem med en anden lydkilde. Man kan når som helst nulstille justeringerne i app’en.

EQ’en fungerer ved, at man swiper på en todimensionel flade. Fladens fire sider hedder Bergen, New York, Ibiza og Los Angeles, og Kygo-fans synes måske, at det er logisk, idet det alt sammen er steder, der betyder noget for Kygo. Men for mit vedkommende er der ikke noget indlysende mønster i, hvordan lyden skifter fra mellemtonefokuseret til bastung.

Jeg endte med at trække fingeren lidt mod et sted mellem Bergen og New York. Det tæmmer mellemtonen, som kan være lidt for energisk, samtidig med at man får mere fokus i toppen og en rundere bas. Men kun lidt, for klangbalancen på A9 er faktisk rigtig god.

Lyden af Kygo A9/600

A9 lyder både taktfast og dynamisk. Klassisk musik gengives med god snert i violiner, og rockguitarer har et godt drive. First Aid Kits “You Are the Problem Here” har masser af energi i mellemtonen og en herrefed klang. Der er et godt greb om kontrabassen på Laura Marlings indie-ballade “Soothing”, og hendes stemme kommer flot frem. Timingen er rigtig god, lige så god som på Focal Listen Wireless, og diskantgengivelsen er mere behagelig.

Men hvordan lyder Kygos egen musik? Til det får vi hjælp af Selena Gomez på nummeret “It Ain’t Me”. Det lyder rigtig godt, og Selenas stemme er åben og tydelig. Mens mange kendis-hovedtelefoner har en tyk, smøragtig bas, er den her af den kontante og stramme slags med godt tryk på i det vigtige mellembasområde.

Et andet nummer, “This Town” med Sasha Sloan, lyder også sejt. Dynamikken er frigjort, stortrommen slår hårdt, og Sashas stemme står fint i centrum. Hvor en highhat let kan lyde hårdt, er den kontant og passende sprød her.

Det, der mangler, er opløsning øverst i overtonerne, så A9 er ikke nødvendigvis førstevalg, hvis man foretrækker Cecilia Bartoli eller opera generelt. Men det er ikke Kygo alene om, for det koster. Jeg synes f.eks., at A9 lyder lige så godt som de passive, kablede Audio-Technica ATH-M50x, der er blandt de bedste, vi kender til omkring 1.200 kroner.

 

 

Konklusion

Hvis du hører til dem, der er skeptiske over for “livsstilsprodukter” signeret af kendisser, så kan vi fortælle, at Kygo A9/600 er et par hovedtelefoner, der er værd at låne ører til. De både ser godt ud og lyder fortræffeligt.

A9 har en kontant levering af rytmer, som andre vil misunde dem, og følger op med god tonalitet på forskellige instrumenter. Der mangler bare den sidste smule luft helt i toppen, men det kan i høj grad fikses med EQ-funktionen i app’en.

Læg hertil, at Bluetooth-forbindelsen er noget af det mest stabile, vi har testet, med glimrende rækkevidde, og der er få grunde til ikke at overveje Kygo A9/600.

Se Kygo præsentere sine hovedtelefoner her.