TEST: Mark Levinson No. 5909

 

No. 5909 er navnet på Mark Levinsons første hovedtelefoner nogensinde. Som en del af Harman Luxury Audio har de lagt navn til det, der må være markedets dyreste støjreducerende hovedtelefoner. Og som hi-fi-kendere ved, er Mark Levinson et mærke, der både begejstrer og – ikke mindst – forpligter. 

8.500 kroner kan synes vanvittigt for et sæt trådløse hovedtelefoner. Men det er ingenting i i sammenligning med, hvad du skal betale for selv den mest overkommelige ML-forstærker. Den integrerede No. 5802 med kun digitale indgange koster 80.000 kroner, og derfra går det kun opad! 

Kostbar indmad

Udover at No. 5909 fremstår meget eksklusive, både når det gælder udseende og følelse, har man brugt dyre komponenter for at opnå den bedst mulige lyd. For eksempel er aluminiumsmembranerne belagt med superstift beryllium – både for at skubbe opbrydningsfrekvensen meget højere op end det frekvensområde, der skal gengives, og desuden for at reducere vægten, så driveren reagerer lynhurtigt på musiksignalet. Den akustiske respons på konstruktionen hævdes at være helt op til 40 kHz – dobbelt så højt, som mennesker kan høre. 

For at opnå bedst mulig lyd over trådløs Bluetooth skal man have en god lyd-codec, så musiksignalet komprimeres effektivt, men uden at miste værdifuld musikalsk information. Her er valget faldet på aptX Adaptive, der går helt op til 24-bit / 48 kHz, men som kan justere ned, hvis hovedtelefonerne er for langt væk fra mobilen til et godt nok signal. Det er dog ikke lossless. Derudover understøttes LDAC-codec, som er endnu tættere på at være tabsfri, og som desuden understøtter op til 96 kHz opløsning. Men heller ikke dette er tabsfrit – jeg kunne godt have ønsket mig understøttelse af aptX Lossless. 

Harman-kurven

Harman har udviklet sin egen frekvenskurve til hovedtelefoner. Harman-kurven er velkendt i branchen, og en som mange hovedtelefonproducenter tilstræber at følge. Den er ikke frekvenslineær, men forsøger i stedet at efterligne frekvensresponsen fra et par lineære højttalere, der spiller i et rum. Ved at tage rummets påvirkning med i regnestykket, vil hovedtelefonerne i højere grad opfattes som frekvenslineære, snarere end rent faktisk at være det. Og skulle du få de tanker – så jo, Mark Levinson søger også at følge denne kurve bedst muligt. 

Tre niveauer af støjreduktion 

Støj dæmpes i tre forskellige indstillinger: Lav, høj eller adaptiv. Sidstnævnte forsøger så godt som muligt at tilpasse sig den situation, man er i. Jeg må indrømme, at jeg selv altid vælger høj eller slet ingen. Men også Awareness-tilstand, som lader omgivende lyd slippe igennem i stedet. Og det fungerer fint. 

Den højre kop har knapper til lydstyrke op og ned, og en knap i midten, som pauser og starter musik samt eventuelt besvarer og afslutter opkald. På venstre kop er tænd/sluk-knappen, som også parrer Bluetooth, og desuden ANC-knappen, som aktiverer støjreduktion og lydgennemslip. Tryk tre gange for at deaktivere støjbehandling helt. 

Følelsen af luksus

Man kan både se og mærke, at No. 5909 koster penge. Nul slør, nul tilfældige samlinger, en fantastisk lakeret overflade, hvor testeksemplaret har en dyb, metallic-rød farve, der minder om billak. Og med logoet på en sort skive midt på hver kop. Formen er antagelig hentet fra AKG’s N90Q med dens ovale ørekopper, og det ville ikke undre mig, hvis de har noget fælles digital teknologi indenbords. 

Hovedtelefonerne sidder rigtig dejligt på hovedet, med lækre puder og en pasform, som i hvert fald for mig passer hoved og ører perfekt til. Jeg kunne uden problemer have dem på gennem en hel arbejdsdag, selv om jeg må indrømme, at frokostpausen føltes velkommen. 

 

Støjreduktionen 

No. 5909 har en helt superb passiv støjreduktion. Helt i klasse med de knapt så dyre Focal Bathys, og tilsammen har de nok den bedste passive støjdæmpning af alle støjreducerende hovedtelefoner, jeg har testet! Det betyder, at du i normale situationer slet ikke behøver at have støjreduktion slået til. 

Med støjdæmpningen slået til hører du først verdens klareste kvindestemme fortælle dig, at den er aktiv. En meget mere behagelig stemme end den tynde ‘digitale’, som ofte er indbygget i trådløse hovedtelefoner. Det er de små detaljer, der betyder noget i denne prisklasse, og vi bliver hele tiden mindet om, at der er orden i tingene. 

Et svagt susende støjgulv høres, mere end med Focal Bathys, og bestemt mere end den musestille Sony WH-1000XM5. Jeg vil sige, at vi her er i samme klasse som f.eks. Shure Aonic 50, der ligger midt i feltet, når det gælder støjreduktion i premiumklassen. Hvilket stadig er så godt, at det stadig er meget vigtigere, hvordan hovedtelefonerne lyder med musik. 

Lyden af Mark Levinson No. 5909

Mark Levinson er sikre på deres eget lydideal og lader os ikke pille ved nogen EQ-indstillinger. Eneste mulighed er, at du i app’en kan vælge enten at hæve eller sænke bassen med 6 dB ved frekvenser under 100 Hz. Jeg foretrækker selv neutral lyd i 9 ud af 10 tilfælde. 

Med aptX Adaptive aktiveret på Asus Zenfone 9 er scenen sat til en dejlig lydoplevelse. Taylor Swifts stemme på sangen Carolina fra filmmusikken til Where the Crawdads Sing er stor og nærværende. Her får du både fylde og luft på samme tid, og det høres nærmest ikke, at der er tale om et komprimeret musiksignal. AAC-codec’en på iPhone lyder derimod en smule koldere og uden det store lydbillede, aptX Adaptive giver gennem Android-telefonen. 

LDAC skal på papiret være bedre end aptX Adaptive, og indimellem fremstår codec’en mere behagelig og med en lidt luftigere lyd. Samtidig føler jeg ikke, man får helt samme kraft og rytme. Anne-Sophie Mutter og Pablo Ferrández’ fortolkning af Clara Schumanns Piano Trio i g-mol (opus 17) lyder i mine ører mere ægte med aptX Adaptive, selv om bitstrømmen faktisk er en smule mindre, og selv om den ‘kun’ understøtter 48 kHz. Der er noget, der får musikken til at føles mere levende for mig med aptX Adaptive. Men bevares, begge lyder godt. 

Bassen er noget af det reneste, jeg har hørt fra trådløse hovedtelefoner. Ganske vist ikke så fyldig som med Sennheiser Momentum 4 og især Sony WH-1000XM5, men absolut renere. Og meget hurtigere! Mark Levinson har simpelthen en bedre bas. Flade popproduktioner lyder desværre lidt tamt, men så kan du skrue op for bassen i app’en. 

Energisk mellemtone

Hovedtelefonerne lader til at have en lille forstærkning i midten af mellemtonen (1 kHz). Musikken lyder meget klar, men kan i nogle tilfælde fremstå en smule kras. Men selv om der måske er lidt for meget energi der, bliver det aldrig koldt og forvrænget. Med Focal Bathys fandt jeg det nødvendigt at dæmpe lidt ved 4 kHz for at gøre dem mindre nasale. Det behov har jeg ikke her. Og det er en god ting, for det er heller ikke muligt med Mark Levinson-kopperne. 

Kunne have været kraftigere

Hvis der er noget, jeg savner ved No. 5909, må det være at jeg synes de er lidt forsigtige med hensyn til lydniveau. Det maksimale lydniveau er ‘højt nok’, og her er mere punch og energi end med for eksempel B&O Beoplay H95. Men der kunne godt have været mere. Optagelser med et generelt lavt lydniveau – såsom enkelte partier i klassisk musik – kunne jeg godt have ønsket mig højere. Det samme gælder, hvis jeg gerne vil i feststemning med elektronisk dunkemusik. 

Med kabel

Med et USB-C kabel fra PC eller mobiltelefon får hovedtelefonerne ægte lossless lydsignal, og musikken opleves med lidt større rumfornemmelse. Det er på ingen måde dramatisk, men lyden bliver faktisk endnu bedre. 

Jeg havde måske håbet, at det ville være muligt at spille endnu højere og kraftigere, hvis hovedtelefonerne blev tilsluttet en forstærker. Desværre ikke. For selvom hovedtelefonerne accepterer et analogt lydsignal gennem USB-indgangen, sendes signalet gennem deres DSP – som har en grænse for, hvor høj lyd det kan acceptere, før den opbrydes i styg forvrængning. Der er med andre ord ingen idé i at investere i en dyr hovedtelefonforstærker i håbet om at kunne få endnu bedre eller kraftigere lyd. 

Konklusion

Mark Levinson No. 5909 er meget eksklusive hovedtelefoner, som løfter trådløs lyd til helt nye højder. Selve støjdæmpningen er god, men ikke blandt de bedste. Lyden er derimod helt i top. 

Hovedtelefonerne har en klarhed i lyd, som er de færreste forundt, og bassens kvalitet er blandt det bedste, vi har hørt. Har du behov for mere fylde, er det også muligt at trække lidt op her. Omvendt kan bassen dæmpes i tilfælde af, at optagelserne har for meget af det gode. 

Lydmæssigt ligger disse et godt stykke over trådløse alternativer fra Sony, Sennheiser og Bose, men så koster de også tre gange mere end nogle af dem. Du kan finde hovedtelefoner, der udfordrer No. 5909 til omkring den halve pris og måske lidt mere, men så får du ikke de samme lækre detaljer og lak-finish. Og så hedder de heller ikke Mark Levinson.