Meze Audio har lavet hovedtelefoner i omkring 10 år, og hvor nogle går efter et moderne udtryk, søger Meze i stedet for det tidløse look. Som med den lukkede 99 Classic, der med sine ørekopper af træ imponerede min kollega John Hvidlykke et langt stykke af vejen, med sin dybe, lækre bas og varme tonebalance. Ganske vist på bekostning af en lidt behersket diskant.
Nu er 109 Pro her, hvor den mest åbenlyse forskel er et åbent design, i modsætning til 99 Classic’s lukkede. 109 Pro er over 100 gram tungere, og tynger vægtskålen med 375 gram. I denne prisklasse er den ikke desto mindre i den lette ende, for det er ikke ualmindeligt, at hovedtelefoner vejer både 400 og 500 gram.
Komfort
Meze 109 Pro er meget behagelige at have på. De kan godt klemme lidt tæt mod kindbenene, men det kompenserer de bløde velourpuder for. Det betyder sammen med det åbne kammer, at hovedtelefonerne ånder, så du ikke bliver klam i ørerne. Hvad komfort angår, kommer 99 Classic slet ikke i nærheden af Meze.
De åbne kamre er tunet af Mezes egne ingeniører, hvor målet har været en tonal struktur, der griber lytteren med både detaljer, klarhed og “den helt rigtige mængde punch”.
Ny driver
Driveren eller højttalerenheden i 109 Pro har en diameter på 50 mm, hvilket er 10 mere end standard. For at opnå den maksimale balance mellem masse og stivhed, er valget faldet på et blandingsmateriale af plast og papir, til sidst belagt med et lag superstivt og -let beryllium.
Kernen i driveren er en kraftig neodymmagnet, for at opnå den bedst mulige kontrol.
Lyden af Meze Audio 109 Pro
Det er nemt at forelske sig i 109 Pro. Eva Weel Skrams stemme på balladen Vi Lovar, som er hendes norske cover-version af svenske Oscar Danielssons Besvärjelse, kan nemt blive lidt hård og kras på grund af hvislelydene. Dette er kraftigt nedtonet gennem 109 Pro, men uden at lyden overhovedet føles lukket. I modsætning til 99 Classic er diskanten her både åben og luftig, men den trænger sig aldrig på.
Billie Eilish’s The 30th lyder rigtig godt, og guitarkroppen er stor og lækker. Strygeinstrumenter står frem med en sådan varme og ynde, at når jeg ikke sidder i ærefrygt, prøver jeg i stedet at gætte, hvilken type træ guitaren er lavet af.
Klassisk musik lyder også indbydende, hvor instrumenterne i mellemregisteret, såsom celloer, tromboner og klarinetter, skiller sig rigt ud med smukke tonale strukturer. Du føler dig dog trods alt lidt længere væk fra orkestret end med visse andre, såsom Sennheiser HD660 S2.
Konkurrenter
Og dét er både styrken og svagheden ved 109 Pro. For mens man sagtens kan bruge floskler som “musikalsk” og “organisk”, leveres al denne varme og ynde på bekostning af dynamikken. Hvilket ikke er en helt uvigtig del af musikken.
Man kommer bestemt langt med en tilstrækkelig kraftig forstærker. FiiO K9 Pro ESS, for eksempel. I testperioden brugte jeg selv mest Sennheiser HDV 820, hvilket virkelig får kvaliteterne frem. Ikke desto mindre er transienterne ikke så bratte og lynhurtige som med den dyrere Audeze LCD-X, og Sennheiser HD 800S har også en mere raffineret gengivelse. Den førnævnte HD660 S2 føles også mere dynamisk end 109 Pro, mens de også har meget af den samme varme i mellemtonen. Men, der er noget ved den smøragtige gengivelse gennem Meze, der bare fanger mig. Det passer ikke lige godt til al musik, men nogle sange lyder så fantastisk, at det er dét værd.
Konklusion
Meze Audio 109 Pro er et par meget vellavede hovedtelefoner, som maler et lydbillede så fyldt med glød og varme, at man bliver trukket ind i musikken på en måde, som få andre kan. Alt virker konsekvent.
Hovedtelefonerne har ‘Pro’ i navnet, men hvis jeg skulle bruge den optimale lyd til en musikoptagelse eller podcast, ville jeg nok gerne have noget mere neutralt. Og dynamikken kunne som sagt godt have været bedre. Musiknumre med en generelt kraftig bastromme kan også virke lidt tamme.
Jeg er ikke sikker på, om jeg ville have disse som mit eneste par hovedtelefoner. Men hvad de gør godt, det gør de så vidunderligt, at du i det mindste burde prøve at udsætte dine ører for dem.
