TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Oppo HA-1

Seriøs referencelyd

Dyr og overdådig forstærker til hovedtelefon-entusiaster.

Af / 27/02/2015 - 06:00
Oppo HA-1

Lyd & Billede mener

  • Fantastisk neutral klangkarakter, der passer til en række high-end hovedtelefoner, samt mange tilslutningsmuligheder. Bl.a. Bluetooth.
  • Trods enestående lyd og fleksibilitet er HA-1 et dyrt produkt, der kan gøre et kraftigt indhug i budgettet, selv for entusiaster.

Den store renæssance, som hovedtelefoner har fået, har givet os et nyt marked: Hovedtelefon-forstærkere. De kommer i alle størrelser, prisklasser og afskygninger. En god hovedtelefon-forstærker kan give dig langt bedre lyd fra din mobiltelefon, selv om du kun bruger et par helt almindelige hørepropper. Men en god hovedtelefon-forstærker er absolut nødvendigt, hvis du har investeret i dyre hovedtelefoner.

Ikke bare hvis du skal bruge dem med mobilen – hvilket f.eks. Sennheiser Momentum, Sony MDR-1A eller Bowers & Wilkins P7 er perfekte til – men især hvis du bruger dem derhjemme. Det er lige meget, om du bruger Spotify, WiMP, cd’er eller lp’er som kilde. Dyre hovedtelefoner behøver en ordentlig forstærker.

Som nævnt er der mange at vælge imellem, og Oppo HA-1 kunne sagtens have være føjet til den lange liste af hovedtelefon-forstærkere uden postyr og derefter være glemt. Hvis det ikke var fordi den er ganske fantastisk.

For det er meget mere end bare en god forstærker, vi har med at gøre. Helt i tråd med tiden har den en seriøs digitalkonverter indbygget, som kan tackle alt, hvad der findes af gode lydformater. Derfor har den både en række indgange til digital lyd og to analoge indgange. Og ikke nok med det: Du kan også streame musik via Bluetooth fra mobiltelefonen direkte til HA-1. Som selvfølgelig kan styres med en app på telefonen, hvis man ikke bruger den medfølgende fjernbetjening.

At den også har forforstærker-udgang, betyder at du kan bruge den som DAC og forforstærker i et anlæg. Hvad enten den kobles til en effektforstærker eller direkte i et par aktive højttalere.

Annonce

Altså anvendelighed på et højt plan.

Oppo HA-1 giver mulighed for at slutte hovedtelefonerne til et ubalanceret 6,3 mm jack-stik eller et balanceret XLR-stik på fronten. Jeg vil anbefale balanceret, så vidt det er muligt, for det giver mere kraft, lavere støjgulv og bedre dynamik.

Silkeblød neutralitet
En phono-indgang er omtrent det eneste, der mangler, men jeg tror ikke, der havde været plads på HA-1. Den er nemlig propfuld af kredsløb og komponenter, og hjertet i DAC’en består af en ESS Sabre32 digitalprocessor (ESS 9018 Sabre 32 bit/384 kHz, for de interesserede). Den understøtter HD-lyd via asynkron USB, PCM (16 bit cd) og de af audiofile eftertragtede filtyper DSD64 og DSD128.

Det betyder, at den er perfekt til lyd-entusiaster, der har brugt mange penge på hovedtelefoner og roder rundt på nettet efter 24 bit HD-filer for at få den bedst mulige lyd. De bliver næppe skuffet over HA-1, som vi testede med Oppos egne PM-1, Bowers & Wilkins P7 samt Sony MDR-Z7 og MDR-1A.

HA-1-Black-Back-hr
Oppo HA-1 er udstyret med alle de lydindgange, man har brug for, men også Bluetooth og forforstærker-udgang.

Og den spiller simpelthen guddommeligt. Lyden er silkeblød og neutral, der er uendelige detaljer, og musikken lyder så uanstrengt og behageligt, at det er en sand fryd. Bassen er stram og dynamisk på samme tid, der er masser af dynamisk kontrast, og man kan høre nuancer, som ellers ville være for maskeret til at blive en del af lydbilledet.

Hélène Grimauds indspilning af Beethovens klaverkoncerter er et eksempel, hvor både dynamisk kontrast og nuancer kommer til deres ret med HA-1. Man hører forskellen mellem pianissimo og forte ekstra godt, og klangfarver fra f.eks. strygere er ekstremt tydelige.

Der er intet at trække ned for på lydkvaliteten. Vokaler, elguitarer, pauker eller messingblæsere – det spiller ingen rolle. Oppo HA-1 træder aldrig forkert. Du vil næppe blive utilfreds med lyden; i så fald er der snarere noget galt med hovedtelefonerne eller lydfilen.

Sennheiser HDVD 800 koster omtrent det samme som HA-1 og giver lydkvalitet i samme klasse, men er ikke lige så alsidig og har ikke Bluetooth-streaming.

Konklusion
Prisen er den eneste ulempe ved Oppo HA-1. Den er ikke billig, men man får upåklagelig lydkvalitet fra det, vi oplever som en af de mest anvendelige hovedtelefon-forstærkere på markedet i dag.

Entusiaster bør afgjort have Oppos forstærker på listen over potentielle opgraderinger, for hvis den høje pris er ikke afskrækkende, er der ikke mange alternativer til den lydkvalitet, man får med HA-1.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?

ANC-hovedtelefoner med et ekstra trick

Ungdommelige hovedtelefoner gør rent bord