: OPPO PM-3

PM-3 er kinesiske OPPOs tredje hovedtelefonmodel. Begge forgængerne (PM-1 og PM-2) har været åbne hovedtelefoner, mest beregnet til hjemmebrug, hvor man ikke forstyrrer – eller bliver forstyrret af – det omgivende miljø. På rejser er lukkede hovedtelefoner et langt bedre valg og isolerer lytteren på en helt anden måde fra omverdenen.

De små OPPO PM-3 sidder godt på hovedet og har samme tilfredsstillende byggekvalitet som forgængerne, men ørekopperne kan let opleves som lidt for små og trange, hvis man har et større hoved end gennemsnittet. Puderne af læder er nemme at holde rene. PM-3 leveres med to ledninger – en på 1,2 meter og en tre meter lang ledning til hjemmebrug. Stikkene på hovedtelefonerne er af god kvalitet, og det er nemt at skifte ledning.

Designet er lækkert og stilrent. PM-3 i hvid finish går hånd i hånd med min iPhone 5s i hvid og guld. Selv de medfølgende ledninger er næsten identiske med dem, æblefirmaet leverer.

PM-3 har arvet mange af de tekniske løsninger fra topmodellen PM-1 og er stadig en planar-magnetisk løsning. Et lidt overraskende valg måske, når der skal laves bærbare hovedtelefoner, men OPPO har tidligere vist, at de behersker denne teknologi godt.

Storebror PM-1 satte de konkurrenter, der anvendte samme planar-teknologi, lidt i skyggen med en følsomhed på 102 dB ved 32 ohm – tal, som ingen af de andre producenter var i nærheden af, og som betød, at man faktisk også kunne få god lyd ud af dem med “kun” en bærbar kilde.

 

Kvalitetslyd

Det er nemt at trække paralleller mellem denne kombination og topmodellerne PM-1 og HA-1. Lydsignaturen er neutral og klart mellemtoneorienteret, hvor både mandlige og kvindelige vokaler kommer godt frem og får hovedrollen i det lydbillede, der tegnes op.

De opleves også som frodige i det nederste register, især hvis man bruger bass-boost funktionen på den bærbare forstærker HA-2. Normalt foretrækker jeg at ikke have sådanne funktioner slået til, da det let kan blive for meget af det gode og ende med at forplumre resten af lydbilledet.

Lidt overraskende foretrak jeg derimod ofte at have denne funktion slået til på PM-3 sluttet til HA-2. Det kan skyldes, at selv om PM-3 har en god, stram basgengivelse, så strækker den sig ikke allerlængst ned i dybet. Da kan sådan en bass-boost på visse indspilninger og musiktyper virke godt.

Diskanten på PM-3 er opløst og finkornet, og ligesom på PM-1 er den lidt restriktiv, så man oplever alle de små detaljer, men uden at lyden bliver aggressiv og pågående, og man derfor bliver lyttetræt.

Elektroniske spor fra Infected Mushroom og Röyksopp er blandt livretterne og gengives strålende og engagerende. Fundamentet er kontant og mægtigt, og bastoner falder drivende stærkt uden på noget tidspunkt at tippe over i det vulgære. Også med bass-boost på. Desuden viste funktionen sig at være god, når man lytter ved lav til moderat volumen.

Rock fra Dream Theater og Rammstein klæder også hovedtelefonerne godt, og selv når jeg kun brugte min iPhone 5s, fik jeg aldrig oplevelsen af manglende kræfter til at drive hovedtelefonerne.

 

Konklusion

Hovedtelefonerne PM-3 er lette, lækre og letdrevne. De lyder godt, er gode at have på hovedet og isolerer godt. Makkeren HA-2 er lige så lækker, solidt bygget, tackler stort set alle formater og opløsninger, og har overraskende godt med kræfter. En strålende transportabel hovedtelefonkombination!