(Foto: Producent)

Sony MDR-ZX770BN

Kompliceret kedsommelighed

Småtrist design og uengagerende lyd parret med besværlige funktioner.

Plus lbadvantages
Lav pris i betragtning af, at de har støjreduktion. Rigtig god batterilevetid. Sidder behageligt takket være store ørekopper.
Minus lbdisadvantages
Byggekvalitet og design imponerer ikke. Svært forståelige funktioner med bøvlet betjening. Lyder lige så kedeligt, som de ser ud.

Disse hovedtelefoner fra Sony vinder ingen priser for deres design, der virker meget business-agtigt og lidt trist. De virker heller ikke særlig eksklusive med meget plastic og synlige skruer. Funktionelt design, kan man måske kalde det.

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Holdbarheden på lang sigt forekommer lidt tvivlsom, så man skal nok passe godt på dem. Men desværre medfølger der kun en stofpose, så de er ikke beskyttet ved transport. Desuden kan de ikke foldes sammen, så de fylder en del i tasken. Fås enten helt sorte eller med blå detaljer.

Der er ganske mange knapper, men de vigtigste til at skifte sang og pause musikken samt volumenkontrollen er i det mindste lette at finde og betjene på en forståelig måde. Derimod er der tre indstillinger til støjreduktionen og tre forskellige lydindstillinger, men der står ingen steder, hvordan man skifter imellem dem, eller hvad forskellen er.

Takket være de store kopper trykker puderne ikke på ørerne, så MDR-ZX770BN sidder i det mindste behageligt. Vi er også imponeret over batterilevetiden, især uden støjreduktion.

Desværre er lyden lige så kedelig som designet. Selv om der ikke er noget direkte galt med basgengivelsen, så mangler den snert og kunne have været kraftigere, så det lød mere fængende. De kan heller ikke spille specielt høj, hvilket bidrager til det triste indtryk.

Lydbilledet er dog rimelig afbalanceret, så der er ikke nogen bestemt genre, de passer bedre til end andre. Men generelt lyder de tilbageholdende og har ikke det store, åbne lydbillede, som man kunne forvente af så velvoksne hovedtelefoner.

 

annonce

Konklusion

Det er lidt svært at gætte, hvilken målgruppen Sony har tænkt, at MDR-ZX770BN skal passe til. På den ene side er designet meget strikt, og de har støjreduktion, så man kunne tro, at de var til forretningsrejsende. På den anden side er prisen presset ned, og der er sparet på materialerne, så de virker billige. Men unge mennesker ville aldrig købe så kedelige hørebøffer, der ovenikøbet har en lyd, som ikke fænger.

annonce

Selv om enkelte funktioner imponerer, kan vi alt i alt ikke anbefale dem.

Sony MDR-ZX770BN

  • Type: Over-ear
  • Tilslutning: Bluetooth aptX + AAC, AUX
  • Mikrofon: Ja
  • Batteritid: 13-19 timer
  • Vægt: 245 g

Pris: 1300 kr
Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
Artikkelen fortsetter under annonsen