Fra Rumænien kommer Meze Audio 99 Classics. Og klassiske er de at se til. Ørekopperne er store og lavet i valnøddetræ. Ørepuderne er af memory-skum betrukket med kunstlæder. Hovedbøjlen er i stål med kunstlæder. Der medfølger to kabler: Et kort med fjernstyringsknapper til smartphone og et længere til hjemmebrug. Begge er betrukket med en stofstrømpe for at undgå kabelspaghetti. De er gennemført lækre og behagelige at have på. Selv om bøjlen desværre snupper et par hår, hver gang jeg tager hovedtelefonerne af.

Meze Audio 99 Classics er tydeligvis lavet til nydelse. Lydbilledet er varmt og charmerende. Sæt en god live-optagelse på, og du er til koncert. “Confessin’” fra Jazz at the Pawnshop er hørt mere analytisk og knivskarpt, men sjældent mere medrivende.

Der er godt med tyngde i bassen på Meze. Chris Jones’ “No Sanctuary Here” får næsten frygtindgydende magt. Heldigvis er bassen lige så ren og uforvrænget, som den er kraftig. Og der er tale om ægte dybbas, ikke bare overdrevet mellembas.

 

 

 

De øvrige toneområder står lidt i skyggen af bassen. Ikke i en grad, hvor 99 Classics bliver mørke at høre på. Det handler mere om varme.

Mellemtonen viser sig ved nærmere bekendtskab at være både ren og nuanceret. Instrumenters og stemmers individuelle særpræg er tydelige uden dog at blive udpenslet i overdreven grad.

Diskanten er det mindst fremtrædende område. Det virker, som om der lagt et tyndt lommetørklæde på highhatten, og dæmperpedalen på pianoet bliver aldrig helt sluppet.

 

 

 

Konklusion

Meze Audio 99 Classics er skabt til hyggestunder sidst på aftenen, hvor man genoplever koncertoptagelser og yndlingsalbums. De fokuserer ikke unødvendigt på detaljer, men skaber en charmerende helhedsoplevelse. Der mangler ikke nuancering eller renhed, men det handler om at formidle en medrivende oplevelse snarere end kold analyse. Og det er jo i sidste ende det, musik går ud på. Den tunge bas vil charmere nogle og frastøde andre. Men kvaliteten er i top.

Også i denne test: