Med et kabel på lige over en meter og kun minijack-stik er det tydeligt, at Sony har tænkt mere på mobilbrug end på lænestolslytning. Til gengæld følger der hele tre kabler med.

Sony MDR-1AM2 er lukkede over-ear hovedtelefoner i Sonys velkendte design med ovale ørekopper. Hovedbøjlen er foret med blødt kunstlæder. Det samme er ørepuderne, som giver en behagelig bærekomfort. Det er i det hele taget rigtig rart at have MDR-1AM2 på. Hovedtelefonerne er så lette og bløde, at man stort set glemmer, at man har dem på.

Bassen er kraftig og markant uden at blive mere overdrevet, end godt er. Takket være den lukkede konstruktion er der godt med tryk på trommer. Faktisk har MDR-AM1 en rigtig lækker dynamik. Trommerne på Bob Dylans “Man in the Long Black Coat” slår hjerteslaget fast.

Rumfornemmelsen på numre som “I am Stretched on Your Grave” fra Sinéad O’Connors The Wolf is Getting Married kommer ganske godt igennem på Sony MDR-1AM2.

 

 

Mellemtonegengivelsen er behagelig og uden større betoninger, men ikke nær så nuanceret og ren som på de bedste i testen. På “Right Hand Man” fra Hamilton optræder tre stemmer i samme leje, men med hver sit særpræg. Hvis afspillekæden vel at mærke er i stand til at udskille forskellen. Men det er den ikke her.

 

 

Diskanten følger mønsteret fra de andre toneområder: Den tonale balance er fin, og det er ikke sådan, at lydbilledet er mørkt. Men det sidste lette og luftige “pscht” på highhatten mangler.

Konklusion

Sony MDR-1AM2 er hovedtelefoner til dem, der vil slappe af med at lytte til musik med maksimal komfort og mobilen som kilde. Her kommer den fjerlette og bløde konstruktion til sin ret. Og så kan man i tilgift glæde sig over, at de er en tredjedel billigere end de dyreste konkurrenter. Er du derimod ude efter er analyseredskab til at trække de allersidste detaljer ud af optagelserne, så er det et andet sted, du skal lede.

Også i denne test: