: Philips Fidelio M2L

Det vrimler med vellydende hørebøffer derude. Men disse fra Philips er specielle, idet de har Lightning-stik, som vi kender det fra iPhone, iPod touch og nyere generationer af iPad. Det vil sige, at de er digitale. Og der er flere fordele ved at trække signalet ud digitalt.

For det første er den analoge forstærker i telefonen begrænset og kan ikke drive alle hovedtelefoner lige godt. For det andet kan et mini-jack stik give dårlig kontakt, så lyden knaser, når det udsættes for belastning. For det tredje er stikket udsat for såkaldt crosstalk, hvor venstre og højre lydkanal smitter af på hinanden, fordi de simpelthen sidder for tæt i stikket. Og for det fjerde kan selve hovedtelefonkablet introducere noget støj i musiksignalet og til en vis grad sløre lyden.

Alle disse problemer er analoge, og ved at trække signalet ud digitalt og først konvertere det til analogt allersidst i signalkæden er der mulighed for renere lyd i den anden ende.

Klarere lyd
Og det fungerer, for Philips Fidelio M2L lyder meget rent og åbent. Støjgulvet er forsvindende lavt, så selv de mindste skift i musikken kommer legende let frem. Kanalerne er godt adskilt, men bindes stadig naturligt sammen til et sammenhængende stereoperspektiv. Lydbilledet opleves som tredimensionelt med god plads omkring de enkelte instrumenter.

Overtonerne er meget åbne, men naturlige. Sony MDR-1A – som er glimrende hovedtelefoner af den analoge type – lyder også meget luftigt, men har lidt hårdere accent på bækkener og sibilanter (s- og sj-lyde) hos vokalister.

Bassen er mere velordnet i Fidelio M2L, omend ikke så saftig som med Sony. Men lydbilledet er endnu bedre balanceret, fra bas over mellemtone til overtoner, end med Sonys hovedtelefoner. Jeg har ikke hørt den analoge version af Fidelio M2, men sammenlignet med de tidligere M1MKII er lydbilledet strammet lidt op og lydlandskabet større i M2L.

Sonys hovedtelefoner har et større potentiale, hvis man slutter dem til en hovedtelefonforstærker. Så får de bedre kontrol og mere greb om overtonerne, som dermed bliver mindre krasse. Den mulighed har man ikke med Philips. Men at man her får hovedtelefoner helt uden susen og brusen, er et stort plus.

Brugervenlighed
Pasformen på de lette Fidelio M2L er meget komfortabel. Kopperne sidder uden på ørerne, men dækker meget bedre, end man tror, når man først ser dem. Musikken holdes inde, og støjen ude.

Volumenkontrollen på højre ørekop er praktisk, når iPhone ligger i lommen. Jeg er derimod ikke så glad for, at M2L mangler mikrofon til mobilsamtaler. De kan heller ikke foldes sammen. Desuden oplevede jeg ved en enkelt lejlighed, at min iPhone 6 Plus ikke registrerede, at M2L var tilsluttet, men sendte lyden ud af den indbyggede højttaler. En genstart af telefonen var nødvendig.

Konklusion
Philips Fidelio M2L er markedets første hovedtelefoner med Lightning-stik, hvilket også betyder, at de er helt digitale. Det gør dem fri for støj, og man slipper for knitren og knasen i lyden, når man kommer til at hive i stikket.

Lydbilledet er stort og åbent. Der er fremragende kontrol over dynamikken, og overtonerne er luftige og detaljerede, uden at det lyder hårdt. Bassen er stram og balanceret, men nogle vil måske synes, at den ikke er fyldig nok.

Ulemperne er, at M2L ikke kan foldes sammen, og at der mangler mikrofon til mobilsamtaler.