: Philips Fidelio X2HR

De fleste af de hovedtelefoner, som vi tester, er af den lukkede type. Simpelthen fordi der er flest af dem. Lukkede hovedtelefoner byder nemlig på flere fordele. For det første slipper man for at blive forstyrret af – eller forstyrre – omgivelserne. For det andet er det lettere at opnå en dyb og kraftig basgengivelse i lukkede kapsler. Ulempen kan i nogle tilfælde være lidt dåseagtig eller indelukket lyd.

Fidelio X2HR stikker ud fra flertallet ved at være åbne. Et metalgitter på siden af de meget store ørekopper giver fri udluftning til driverne.

Ud over størrelsen, der normalt kun ses på DJ-modeller, er Fidelio X2HR iøjnefaldende afdæmpede i designet, der er sort med sorte dekorationsdetaljer. Ørekopperne i plast, metalbøjler, hovedbøjlen i plast og ørepuderne i fløjl. Alt, med undtagelse af de røggyldne gitre, er matsort.

Alt dette er i øvrigt velkendt for trofaste læsere af Lyd & Billede, da Fidelio X2HR til forveksling ligner forgængerne Fidelio X1 og Fidelio X2

 

High Resolution
Bogstaverne “HR” i modelnavnet står for High Resolution – og hovedtelefonerne har fået det gyldne Hi-Res Audio-logo på æsken, der signalerer, at produktet understøtter højopløst lyd.

På digitale produkter er adgangskravet til Hi-Res Audio 24 bit/96 kHz. På analoge lydgengivere som højttalere og hovedtelefoner er normen lidt mere elastisk, men Fidelio X2HR er opgivet til at have et frekvensområde fra 5 Hz til 50 kHz. Altså langt uden for det menneskelige øres evner. Ud over at være til glæde for flagermus skulle det udstrakte frekvensområde være med til at garantere en ren reproduktion i selve det hørbare område.

Til hjemmebrug
Kablet på Fidelio X2HR er stofbetrukket og tre meter langt. Et 3,5 mm minijack-stik gør det muligt at bruge hovedtelefonerne med smartphone, men der er heldigvis også en forgyldt 6,3 mm jack-adapter til brug med hjemmeforstærkeren. For det er i hjemmet, Fidelio X2HR befinder sig bedst. De er for så vidt nemme nok at drive for de fleste smartphones, men de åbne ørekopper skærmer ikke for støj fra omgivelserne, og den stofbeklædte konstruktion virker for sart til dansk vejrlig.

 

Lyden af Fidelio X2HR
Efter testen af de to forgængere, der begge fik topkarakter, var forventningerne til X2HR høje. Og jeg kan starte med at konstatere, at de bliver indfriet.

Åbne hovedtelefoner har ofte problemer i bassen, da driverne ikke har noget kammer at arbejde i. Det problem har X2HR slet ikke. Bassen er fuldt ud lige så kraftig som på de fleste lukkede hovedtelefoner. Men ikke på samme måde. Skal man sammenligne med højttalere, ligner basgengivelsen mere den, som man hører på elektrostater og dipolhøjttalere, end lyden af traditionelle kabinethøjttalere. Bassen er knastør og uden antydninger af resonans og kasselyd.

Det kan virke lidt underligt på elektroniske beats, hvor man er vant til drønet fra dybet, men det klæder akustiske instrumenter og ikke mindst sang. Det er let at adskille de dybe herrestemmer fra orgelpiberne på Philip Glass’ Koyaanisqatsi.

Med en så udstrakt frekvensgang er der ikke mangel på fine detaljer. Hi-hat og bækkener klinger så sprødt, som de skal. Men Fidelio X2HR er ikke beregnet til monitorbrug. Helhedsindtrykket er behageligt og varmt, snarere end køligt analyserende. Vi har at gøre med hovedtelefoner, der er skabt til hyggestunder, hvor man slapper af med sin yndlingsmusik i lænestolen.

For sangelskere
Der, hvor Fidelio X2HR virkelig udmærker sig, er dog i mellemtonen. Det er sjældent at høre en så ren og ufarvet gengivelse af sangstemmer til den pris. Her kommer den åbne konstruktion til sin ret med en frigjort og luftig gengivelse, hvor man kan fortabe sig i detaljer i sangen. Fra en spinkel, grådkvalt Sinéad O’Connor i “Scarlet Ribbons” til en knastør og kynisk Lin-Manuel Miranda i “Right Hand Man” fra Hamilton, hvor sangstemmerne kontrasteres med tunge basdrøn. Uden at det falder fra hinanden.

Det er svært at finde umiddelbare konkurrenter til Fidelio X2HR. Denon AHD-7200 er endnu mere lækre i udførelsen og er ligeledes beregnet til hyggestunder. Men den lukkede konstruktion giver en helt anden lyd. Faktisk bliver de deres egen værste modstander, da forgængeren Fidelio X2 har mange af de samme egenskaber, men til en nedsat pris. Hvor man dog må nøjes med et frekvensområde, der går til 40 kHz.

Konklusion
Hvis du leder efter et par rigtig gode hovedtelefoner til musiknydelse i den gode stol derhjemme, bør Philips Fidelio X2HR være højt på tjeklisten. De er blandt de behageligste, jeg kan mindes at have prøvet at have på. Og det er ren afslapning af lytte med dem på. Du kan godt finde bedre monitoregenskaber – men det koster – og særlig dyrkere af akustisk musik og korsang vil elske den åbne, frigjorte lyd.

De kan godt bruges sammen med mobilen, men størrelsen og fraværet af kontrol/mikrofon gør det irrelevant. Som der står på pakken: “Over-ear indoor headphones”.