: Pioneer SE-Master1

At bruge 20.000 kroner på et par hovedtelefoner kan virke som det rene vanvid. Især når man til under en tiendedel af prisen kan finde guldkorn som Sony MDR-1A og Audio-Technica ATH-M50X, der begge giver fremragende musikoplevelser og desuden fungerer glimrende med bærbare musikafspillere. Såsom en mobiltelefon.

Men Pioneer SE-Master1 handler ikke om at nyde musik fra mobilen. Tværtimod handler det om at servere det aller-ypperste inden for lydkvalitet i lænestolen. Fra de dybeste til de lyseste toner, og alt andet end det musikalske nirvana er uacceptabelt.

De skal også være det ultimative værktøj for studieteknikere, der er afhængige af lydgengivelse i den absolutte topklasse for at være sikre på, at de rammer den lyd, som de og musikerne ønsker. Af samme grund har hovedtelefonerne været en tur forbi de kritiske ører på lydteknikerne i Air Studios i London og har fået deres godkendelse.

Men ikke før de er blevet omhyggeligt skruet sammen i hånden af en håndværker på Pioneers japanske fabrik, med komponenter valgt fra allerøverste hylde. At én mand laver alle hovedtelefonerne, betyder at det kun et nogle få par om dagen, der forlader fabrikken, indtil i alt 1.000 par er produceret på verdensplan. Hvert par har fået et serienummer indgraveret (vores er nr. 127).

 

Konstruktion

Lyden serveres i hvert øre af et 50 mm højttaler-element, hvor membranen er keramikbeklædt for at holde den stiv nok til ikke at bryde op i forvrængning. Det er ikke mindst vigtigt for de høje frekvenser, for at få en krystalklar gengivelse af stemmer og instrumenter i et rent og luftigt lydbillede.

Kraftige magneter skal give optimal transientrespons, så hovedtelefonerne kan vende på en femøre, hvad enten det er pizzicato på en violin eller hamren på kraftige pauker, der skal gengives.

Pioneer SE-Master1 oser af kvalitet hele vejen.

Hovedtelefonerne oser langt væk af kvalitet. Selve rammen og hovedbøjlen er lavet i en moderne variant af aluminiumlegeringen kaldet duraluminium. Det indebærer at blande en lille dosis kobber, mangan og magnesium i for at øge styrken. Der er også brugt rent aluminium enkelte steder samt blødt kunstlæder på ørepuderne, som i øvrigt sidder allerhelvedes behageligt på ørerne. Selv om kunstlæderet er tæt, forhindrer den ventilerede konstruktion ørerne i at blive svedige.

 

Balanceret og ubalanceret

Hovedtelefonerne – der vejer næsten et halvt kilo og dermed ikke just opfordrer til headbanging – kommer som udgangspunkt med et ubalanceret kabel med 6,5 mm jack-stik. Men selve konstruktionen er balanceret, så man kan købe et balanceret kabel som ekstraudstyr. Det vil koste et par tusind kroner, men er i skrivende stund ikke tilgængeligt, så testen er baseret på ubalanceret tilslutning.

Læs også: Test af Oppo HA-1 hovedtelefonforstærker

Som hovedtelefonforstærker er valget faldet på Pioneers egen U-05, der har digital indmad bygget op omkring to ottekanals DAC-chips af typen ES9016 SABRE32. De er koblet parallelt for at forsyne kun to kanaler, hvilket har den fordel, at støjgulvet reduceres til et forsvindende lavt niveau.

Forstærkeren har både balancerede og ubalancerede hovedtelefonudgange og understøtter lydfiler helt op til 32 bit/384 kHz PCM og DSD128 med 5,6 MHz sampling-frekvens.

 

Drømmelyd

Vores lytte-session begynder med “Streets” af Torgeir Waldemar – en nedtonet indie-sang, der stilmæssigt minder om Neil Youngs mere rolige perler. En dobbelt påført akustisk guitar, der rasler løst i båndene, klirrer herligt i henholdsvis venstre og højre øre med en meget troværdig gengivelse af klangen fra resonanskassen. Elbassen ligger i midten – dybere og mere fyldig, end jeg nogensinde kan huske at have hørt sådan en med åbne hovedtelefoner.

Pioneer U-05 er en glimrende hovedtelefonforstærker med både balancerede og ubalancerede udgange, og har en indbygget DAC, der understøtter lydfiler op til 384 kHz.

Lydbilledet er stort med forsigtige trommer, der ligger og lurer i baggrunden i stedet for at dominere, og en slideguitar, der lyder, som om den bor dybt inde i mit hoved, og en rumklang, der breder sig stort ud og fylder lydbilledet.

Jeg fortsætter i det lidt melankolske hjørne med Siri Nilsens “Jeg lover” fra hendes seneste album, Skyggebokser. Siris stemme er knivskarpt fokuseret, uden at detaljerne på nogen måde er pågående. Det hele opleves tværtimod som meget blødt og gennemsigtigt. Elbassen på denne indspilning kan med noget udstyr virke lidt overdrevet og grumset, men da SE Master1 også formår at gengive luften mellem tonerne på formidabel vis, står den meget klarere, end jeg er vant til.

 

Reference

Hvis vi sammenligner med en af vores referencer i high-end klassen, nemlig Sennheiser HD 800 til godt 10.000 kroner, lyder det dybe register på denne sang klarere og mere åbent med Sennheiser. Men det skyldes, at basgengivelsen generelt er slankere. Mens HD 800 lyder meget opløst og gennemsigtigt, er basregisteret sådan, som vi normalt forbinder det med åbne hovedtelefoner: Luftigt, men lidt tyndt. Pioneer har en dybere, mere fyldig basrespons på godt og ondt. Mest på godt.

Bare lyt til svenske Kate Boys superseje elektroniske nummer “Northern Lights” med dets saftige staccato-rytmer. Det er af en eller anden grund ikke tilgængeligt på hverken Tidal eller WiMP, så man må trøste sig med Spotifys 320 kbit/s lydkvalitet. Det lyder nu alligevel ganske fremragende.

Lydbilledet er fint og opløst med Sennheiser, men det er Pioneer, du skal have, hvis du vil have rytmerne gengivet så saftigt, at du nærmest føler, at dansegulvet er rykket i dit hoved. Uden at det lyder farvet, eller det skorter på detaljer.

Florence + The Machines How Big, How Blue, How Beautiful er et flot popalbum, der lyder endnu bedre i højopløst 24 bit/96 kHz. Spor to, “What Kind of Man”, har større rumklang på Florence Welchs stemme, og når trommer og elguitar sætter ind, er der mere luft mellem instrumenterne end på cd-versionen.

Pioneers hovedtelefoner får rytmerne overbevisende frem, samtidig med at der er fuld kontrol over alle instrumenter. Det bliver lidt stresset i refrænet, men det er simpelthen fordi indspilningen er sådan. Til sammenligning lyder Sennheiser HD 800 tyndere, mere som (high-end) standerhøjttalere mod fuldstørrelses gulvstående.

 

Balanceret og ubalanceret 2

Vi fik tilsendt de nævnte Sennheiser-hovedtelefoner med både balanceret og ubalanceret kabel. De lyder rigtig godt med begge dele, men lydbilledet breder sig lidt mere ud og har bedre rumfølelse med det balancerede kabel. Stereoperspektivet bliver større.

Hovedtelefonerne er samlet i hånden.

Om det gør det værd at lægge et par tusind kroner ekstra for et balanceret kabel, er jeg ikke sikker på, da det lyder meget ens. Men hvis det samme sker med Pioneer-hovedtelefonerne – hvilket der er grund til at tro – så vil du i hvert fald kunne få et endnu mere åbent og åndende lydbillede med et balanceret kabel. Ikke at man savner det …

 

Til mobil brug?

Disse hovedtelefoner er ikke lavet til at blive parret med din smartphone. Derfor er de også udstyret med et stort jack-stik, så du ikke fristes til at snyde.

Men det skulle selvfølgelig testes, så jeg fandt en adapter til mini-jack. Og selv om selve klangkarakteren holdt sig, da de blev parret med min iPhone 6 Plus, var lydbilledet temmelig fladt og uengageret i forhold til med hovedtelefonforstærkeren. Det skal ikke ses som andet end en nødløsning.

 

Konklusion

Med SE-Master1 har Pioneer præsteret at lave de bedste hovedtelefoner, undertegnede har hørt. De kombinerer en fantastisk opløsning med en dybere og mere fyldig basgengivelse, end man skulle tro, at åbne hovedtelefoner var i stand til. De spiller alt, hvad de får serveret, med overbevisning og sender lytteren ind i det musikalske nirvana fra første takt.

Alt lyder åbent, gennemsigtigt og fuldstændig troværdigt, og hovedtelefonerne tørrer gulv med højttalere i 100.000 kroners klassen. Er de bedre end Sennheiser HD 800? Personligt ville jeg i hvert fald hellere havde Pioneer på grund af den varmere, rigere bas, uden at det på nogen måde går ud over balancen i lydbilledet. I den retning er Pioneer måske lidt mere som Audeze LCD-X.

Er de så de mange penge værd? De er i hvert fald de bedste, jeg har hørt. Så må du selv afgøre, om du vil smide 20 stærke på bordet for dem. I øvrigt bliver det mere endnu, for de har også behov en ordentlig hovedtelefonforstærker!