TEST: PSB M4U 8 MKII

PSB er nok ikke kendt af alle, men den canadiske producent kan faktisk fejre 50 år med højttalerproduktion i år. Grundlæggeren Paul Barton er stadig involveret i firmaet og arbejder primært med akustisk design. Han er i øvrigt uddannet violinist og ved en masse om akustik og højttalerdesign.

Vi undrede os længe over, hvorfor højttalerproducenter ikke lavede hovedtelefoner; det virkede jo så indlysende. Men sandheden er, at de to principper var helt adskilt, lige indtil PSB introducerede M4U 1 og M4U 2 i 2011.

På det tidspunkt havde alle seriøse hovedtelefoner kabel, og de nævnte var ingen undtagelse. Forskellen mellem dem var, at toeren havde støjreduktion, mens etteren var uden. Vi syntes, de begge var overraskende gode, med fremragende balance mellem dynamik og opløsning.

M4U 8, som kom i 2018, var PSB’s første trådløse hovedtelefonmodel. Desværre fik vi ikke testet dem, men den gængse opfattelse på markedet var, at hovedtelefonerne havde en slagkraftig og behagelig lyd, men middelmådig støjreduktion.

Forbedret

Med M4U 8 MKII har PSB taget kritikken til sig og bl.a. videreudviklet støjreduktionen. Den er nu mere avanceret og af den helt digitale type, som skal give mere effektiv undertrykkelse af støj udefra.

Hvis man trykker lydniveauknappen ind på højre ørekop, sker det modsatte, nemlig at omgivelserne lukkes ind i stedet for at holdes ude. Det hedder Transparency Mode, og så sænkes lydniveauet på musikken også. Dermed kan man høre, hvad nogen siger til én, uden at man behøver at tage hovedtelefonerne af.

Den nye model har desuden fået en app, hvor man bl.a. kan gennemgå en høretest fra Audiodo for at optimere frekvensresponsen til brugerens ører. Der kalibreres så separat for højre og venstre øre.

Gammelt, men funktionelt design

Ørekopperne bærer præg af, at designet har nogle år på bagen. Lidt uformelige og industrielle. Men det er funktionelt, hvis man foretrækker rigtige knapper og kontakter frem for at swipe og tappe.

Jeg kan især godt lide, at støjreduktionen har sin egen knap. Ørepuderne giver også rigtig god mekanisk støjreduktion og sidder behageligt på ørerne. For brugere med briller kan de derimod nok klemme lidt hårdt.

Støjreduktionen er god og undertrykker effektivt støj i det daglige. Den er ikke på højde med Sony WH-1000XM4 eller Bose QuietComfort 45, men den gør, hvad den skal, både på kontoret og i offentlig transport, og jeg gætter på, at det også gælder fly, selv om jeg ikke har fået testet netop det.

Digital støj

Bluetooth-forbindelsen opleves som stabil, og i vores kontorlokaler kunne jeg runde nogle hjørner og stadig bevæge mig omkring 20 meter væk fra mobilen. Problemet er bare, at hovedtelefonerne skaber en lille forvrængning i form af meget svage pibesignaler, lidt som en R2-D2, der står og laver lyde i det fjerne.

Det er meget lavt, men det er hørbart, især hvis støjreduktionen er slået fra, og man ikke spiller musik. Med støjreduktionen slået til overdøves lydene ganske vist næsten helt af den svage susen fra de indbyggede mikrofoner (alle hovedtelefoner med støjreduktion har sådan en susen i større eller mindre grad).

Støjen var der, uanset om det var med Bluetooth eller sluttet til PC’en med USB-kabel. Det kan de nemlig også og tager så op til 16 bit/48 kHz. Men med samme type støj som med Bluetooth. Et problem med den interne strømforsyning, måske?

Problemer med høretesten

Lige netop det går desværre også ud over høretesten. For når den sinustone, der afspilles, bliver så lav, at den egentlig ikke skal høres, hører man alligevel variabel harmonisk forvrængning, hver gang tonen spilles. Dermed ved man, at den er der, selv om man ikke rigtig kan høre den. Eller ville man høre den, hvis det ikke var for den hørbare forvrængning?

Man kunne nok have hørt nogle svage toner meget tydeligere, hvis de ikke var begravet i støjgulvet. Man kommer i tvivl, og jeg endte med ret forskellige kurver på hvert øre, hver gang jeg gennemførte testen, men slet ikke ens hver gang. Jeg må derfor sætte et stort spørgsmålstegn ved denne test.

Data kopieres fra hovedtelefoner til mobil

En ting, jeg alligevel gerne vil fremhæve som positiv, er at resultatet af høretesten kan kopieres fra hovedtelefonerne til app’en på en hidtil ikke tilsluttet mobiltelefon. Det gjorde det nemt for mig at teste forskellen i lyd mellem iPhone og en Android-enhed med aptX.

Selv om den har forbedringspotentiale i dette tilfælde, er sådan en høretest generelt en god idé. Bl.a. fungerede det fremragende med Beyerdynamic Lagoon ANC og de unikke nura nuraphone, der automatisk måler høresystemets frekvensrespons. Men når man baserer sig på toner, hvor brugeren manuelt skal bekræfte, om de høres eller ej, så duer det ikke med forstyrrende signaler, der blandes ind, for så bliver hele testen upålidelig.

Ellers god lyd

Lægger vi høretesten til side, synes jeg, at M4U 8 MKII lyder godt. Især den dybe, saftige og slagkraftige bas, som virkelig forstår at massere ørerne, når man spiller højt.

Desuden er mellemtonen stor og varm, med en dejlig klang i store strygere som celloer. Også popmusik lyder underholdende; hør f.eks. “Stay” med Kid LAROI og Justin Bieber. Jo, det er en komprimeret og ret flad produktion, men bassen får god fylde, og det bliver ikke skarpt, når man skruer op. Den vokalbaserede “Flowers” med Lauren Spencer-Smith lyder også flot med Laurens stemme og klaveret, der fylder ud i mellemtonen.

Sibilanter

I det øverste frekvensområde er det lidt mere blandet. Det er sprødt og distinkt, men samtidig lidt “glasagtigt”. Mere med AAC på iPhone end med aptX på Android, som i dette tilfælde var en Samsung Galaxy S21 FE.

En highhat klinger lidt hårdt, og sibilanter (s- og sj-lyde) lyder ofte spidst. Det er tydeligere på produktioner, hvor der i forvejen er meget energi i mellemdiskantområdet, såsom popproduktioner med kraftig brug af kompressor. F.eks. Jack Harlows rap-nummer “First Class” – fængende rap, som desværre lyder for skarpt.

Derimod står hovedtelefonerne i fuldt flor med Malia J’s dystre Nirvana-cover “Smells Like Teen Spirit”, med klaveret og hendes nøgne vokal som bæresøjle gennem hele nummeret. Når paukerne kommer ind til sidst, slår hovedtelefonerne virkelig godt fra sig i bassen.

Konklusion

PSB M4U 8 MKII vinder ikke nogen navnekonkurrencer, men hvis du kan lide god, fyldig bas og rytmisk formåen, så er det måske dem, du har ledt efter.

Ikke mindst hvis du har ujævn hørelse, måske også mellem venstre og højre øre. For her kan man tage en høretest i app’en, og hovedtelefonerne justerer sig derefter. I teorien.

Desværre blev vi forvirret af støj, der fulgte med det afspillede signal, så når signalet var for lavt til, at man kunne høre det, blev det alligevel afsløret af hørbar forvrængning. Vi var derfor ret forvirrede af hele testen og fik ikke noget specielt godt resultat.

Heldigvis lyder hovedtelefonerne overvejende godt alene. Sibilanterne er lige lovlig skarpe på enkelte produktioner, men rigtig meget musik lyder ganske godt.

Samlet set lander vi dog på en middelkarakter, som kunne have været højere, hvis ikke det var for nogle små, men markante skavanker.